Ledende Overlæge til Klinisk Biokemisk Afdeling, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital
Vi søger en ledende overlæge i Klinisk Biokemi, der brænder for at udvikle og robustgøre faget på en afdeling, der er integreret i et Diagnostik Hus på to matrikler, og et sygehus der er i en rivende udvikling i transitionen til at varetage lægeuddannelsen både på kandidatdelen, men nu også med bachelordelen i udsigt. Du har gode muligheder for at præge og udvikle specialet både lokalt og i det regionale samarbejde med de andre biokemiske laboratorieledelser. Du vil være leder for biokemien, der i Esbjerg og Grindsted et tæt forbundet med Klinisk Immunologi, men også med de andre specialer. Der er fokus på både prægraduat og postgraduat uddannelse, såvel som bioanalytikeruddannelse samt forskning.
Stillingen ønskes besat pr. 1. Januar 2025 eller efter nærmere aftale.
På afdelingen er vi, udover den ledige stilling som ledende overlæge, 2 speciallæger (1 afdelingslæge og en overlæge som også er klinisk lektor) samt to kliniske akademikere/kemikere og 2 YL i Uddannelsesstillinger. Der er tre overbioanalytikere i KBA/KIA, 2 undervisere, kvalitetsleder og sekretærer tilknyttet. Som ledende overlæge vil du referere til laboratoriehusets samlede afdelingsledelse.
Som leder vil du have det daglige drifts- og udviklingsansvar indenfor den tildelte økonomiske ramme. Du vil blive en del af den samlede ledelsesgruppe i laboratoriehuset, hvorved du får en bredere indsigt i samarbejdsflader og muligheder, samt efter egen interesse i udvikling og forskning. Du vil styrke samarbejdet mellem matriklerne i Esbjerg og Grindsted og interagere med de kliniske afdelinger, praksissektoren og de øvrige afdelingsledelser i regionen.
Klinisk Biokemi (KBA) er organisatorisk placeret i Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA), og er beliggende i Esbjerg. KDA er en samling af specialerne Klinisk Biokemi og Immunologi, Patologisk Anatomi og Klinisk Mikrobiologi samt Infektionshygiejnisk enhed. KDA betjener Region Syddanmarks sygehuse og primærsektoren i vores optageområde. KBA har regional funktion inden for trombofili/blødningsdiagnostik samt myelomatosediagnostik. KBA er akkrediteret efter gældende ISO 15189-standard, og arbejder løbende med kvalitetsarbejdet. Da der både er lægelig uddannelse og bioanalytikerstuderende på afdelingen, er der tilknyttet uddannelsesansvarlige overlæger og bioanalytikerundervisere fra alle specialer. KBA har årligt en analyseproduktion på ca. 6.9 Mio. analyser. Til KBA er der desuden knyttet enheden for tromboseforskning, der ledes af en professor, og hvor der er en mangeårig forskningsaktivitet, og dertil er der løbende knyttet Phd studerende og post-doc forskere.
Vi har et velfungerende laboratorium, som er placeret i nyindrettede, lyse, venlige lokaler, og vi har gennem tiden fornyet vores apparaturpark, som bidrager til en hurtig og jævn arbejdsgang med en høj standard. Vi er del af det regionale fællesindkøb af ny båndløsning, og skal arbejde med implementereingen heraf i 2026. Dertil har vi del i et velfungerende molekylærbiologisk laboratorium med dedikerede molekylærbiologer og bioinformatiker, der arbejder med analyser fra alle specialer.
Esbjerg Sygehus har ca. 370 senge, og har en lang række specialafdelinger, som betjener en befolkning på ca. 225.000. Der er på sygehuset 30 kliniske specialer og seks diagnostiske specialer. Sygehuset har afdelinger i både Esbjerg og Grindsted. Siden efterårssemestret 2022 har sygehuset desuden været ansvarlig for kandidatuddannelsen fra Syddansk Universitet af 30 læger pr. år. Bachelordelen er planlagt til start i 2026, hvor yderligere 20 studerende tilknyttes sygehuset. Esbjerg Sygehus har status af akutsygehus i Regionen.
Stillingen ønskes besat med en velkvalificeret speciallæge i Klinisk biokemi med den rette entusiasme og personlige drive, der har evner og lyst til at indgå i afdelingens ledelsesgruppe. Afdelingen tilbyder et miljø, hvor der er plads til at eksperimentere, afprøve og udvikle for derved at styrke og optimere driften, udvikling af nye og eksisterende metoder samt afsøge nye forskningsområder. Gode samarbejdsevner vægtes højt og det er forventetat man efterlever afdelingens leveregler.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst som lægelig leder. Stillingen er vagtfri. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage. Hvis du søger stillingen som ledende overlæge bedes du udfylde et skema til brug for den lægefaglige bedømmelse af overlæger i Region Syddanmark. Du finder skemaet her.
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger og vedlæges CV.
Ansøgningsfrist er d.2. december 2024. Vi forventer afholde samtaler i uge 49 eller 50. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte cheflæge Claudia Stahlberg Bode, Claudia.Irene.Stahlberg.Bode@rsyd.dk eller på 20413053 . Derudover er du velkommen til at kontakte driftschef Brian Faurskov, Brian.Fourskov@rsyd. eller på tlf 20142642.
Information:
Esbjerg Sygehus er med sine mere end 2700 ansatte én af Esbjergs største arbejdspladser. Sygehuset er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostiskfunktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset, der er bygget en ny sengebygning, der arbejdes med patient- og pårørende involvering. Kvalitets- og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Esbjerg Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.
På Esbjerg Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg. Se f.eks. mere om karrieremuligheder og tilflytterservice på www.energimetropol.dk.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Claudia Irene Stahlberg Bode
Claudia.Irene.Stahlberg.Bode@rsyd.dk - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230689 - Quick-nr.
469562 - Indrykningsdato
14-11-2024 -
Ansøgningsfrist
02-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×