Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Sygeplejerske på Intensiv afsnit, Svendborg Sygehus

En fantastisk arbejdsplads med et tæt kollegialt sammenhold, tid til sygeplejen med en 1:1 normering og plads til udvikling

Vi er en flok engagerede kollegaer, der søger ny kollega – vi kan tilbyde dig et trygt miljø, hvor der er høj trivsel og gode rammer til at udvikle din sygepleje.
Vi har fokus på at patienten får den bedste pleje baseret på høj kvalitet og patientsikker pleje.

Vi tilbyder 37 timers stilling fra 1. februar 2025 eller efter aftale.

Har du ikke specialuddannelsen i Intensiv, vil du få mulighed for at starte dette senere.

Vi har 8 intensive pladser.
Pleje og behandling hos den intensive patient foregår i et tæt tværfagligt samarbejde.
Vi ønsker at tilbyde et professionelt patientforløb, som hos os betyder; høj kvalitet, kontinuitet, helhedspleje og høj patient- og pårørendeinddragelse.

Vi er normeret til 52 plejepersonaler i afsnittet.
Der vil være andre som dig, der er nye i afsnittet og samtidig kollegaer, der har været her i mange år, da intensiv er et speciale med mange udviklingsmuligheder.

Du kan læse mere om intensivt afsnit og hele afdelingen her: Afdeling V og Intensiv 

Forventninger til dig:

  • har dansk autorisation som sygeplejerske
  • medicinske/kirurgiske erfaring eller erfaring fra anden intensiv
  • fungerer med skiftende arbejdstider
  • på sigt er indstillet på at uddanne dig som Intensiv specialsygeplejerske.


Hos os får du mulighed for at blive en dygtig sygeplejerske
Vi kan tilbyde et – planlagt individuelt bedside introforløb på 10-12 uger, hvor du er tilknyttet en til to mentorer.
I din intro vil der både være kliniske og teoretiske dage.
Efter endt intro vil du skulle varetage sygeplejen ved den lettere intensive patient med sparring fra kolleger, og herefter tilegne dig kompetencer der gradevis gør dig i stand til, at varetage plejen af den mere komplicerede patient.
Efter 2 års sygehuserfaring får du mulighed for, at erhverve den 2-årige specialuddannelse i afsnittet.
Uddannelsen starter to gange om året. Yderligere oplysninger om uddannelsen findes her.

Er du intensivsygeplejerske – vil vi aftale en intro, der passer til den erfaring du kommer med.
Afhængig af dine kompetencer og interesser, vil der også være mulighed for at få ansvar for opgaver inden for læringsmiljø og udvikling i afsnittet. Her arbejder vi teamorganiseret. 

Vi udvikler hinanden

Vi er et udviklingsorienteret afsnit med et aktivt læringsmiljø for alle.
Du vil blive en del af dette læringsmiljø, hvor der hver onsdag er undervisning og tavlemøde, og løbende afholder vi supervision og undervisning i udvalgte emner.
Vi ønsker, at alle medarbejdere har mulighed for at blive inddraget i forbedringsarbejdet og har lige nu 8 tværfaglige forbedringsteams der sikrer, høj faglighed i afsnittet. 
Balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt for os
Derfor vil du opleve, at få stor indflydelse på arbejdsplanlægningen via ønskeplan i HosInfo, mulighed for 12 timers vagter, og forskellige weekendrul.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Bente Storm, tlf. 21 74 59 92 eller mail: bente.storm@rsyd.dk  
Du er også velkommen til at aftale en dag, hvor du kan være med i afsnittet.   

Løn- og ansættelsesforhold:  

Efter gældende overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af lokal løndannelse, hvorfor det er vigtigt at medsende en fuldstændig oversigt over uddannelse og erhvervserfaring. 
 
Ansøgningsfrist: den 15.12.24

Ansættelsessamtaler afvikles løbende
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Vivian Fredberg
    vivian.fredberg@rsyd.dk
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230696
  • Quick-nr.
    469568
  • Indrykningsdato
    14-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Vivian Fredberg
    vivian.fredberg@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230696
  • Quick-nr.
    469568
  • Indrykningsdato
    14-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske på Intensiv afsnit, Svendborg Sygehus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.