Social – og sundhedsassistent søges til spændende og alsidigt arbejde på psykiatrisk rehabiliterende sengeafsnit, AUH
Er du klar til at gøre en forskel inden for psykiatrien? Ønsker du en rolle, hvor du aktivt kan støtte mennesker i at opnå et bedre og mere meningsfuldt liv? Så er denne stilling måske noget for dig!
Om afsnit S8R
Vi er et psykiatrisk rehabiliterende sengeafsnit dedikeret til at skabe de optimale rammer for vores patienter i deres recovery-forløb og for at forbedre deres livskvalitet. Vores tilgang bygger på helhedsorienteret behandling, og vi vægter tværfagligt samarbejde højt, da det er afgørende for patientens udvikling og trivsel.
Din rolle
Som social- og sundhedsassistent på vores afsnit bliver du en central del af et dedikeret team, der blandt andet inkluderer læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, en rusmiddelkonsulent og en socialrådgiver. Vi arbejder målrettet med psykiatrisk behandling, og du vil få ansvar for at støtte patienterne i deres individuelle forløb.
Dine primære opgaver som kontaktpersons rolle vil omfatte:
- At etablere tillidsfulde relationer til patienterne og støtte dem i deres rehabiliteringsproces
- At planlægge, udføre og evaluere pleje- og behandlingsindsatser med fokus på mental sundhed og stabilisering
- At deltage i tværfaglige teammøder og bidrage til den løbende udvikling af vores behandlingsmetoder
- At koordinere behandlingsforløb og sikre, at patientens ressourcer og behov er i fokus
En detaljeret beskrivelse af opgaver i relation til SSA-stillingen findes her:
Stillings-og funktionsbeskrivelse Social- og sundhedsassistent, Afdeling for Psykoser (v. 1.10.24).pdf
Vi tilbyder:
Hos os får du mulighed for at arbejde i en meningsfuld hverdag med høj faglig dybde. Vi prioriterer din udvikling og trivsel og tilbyder derfor:
- Et tæt samarbejde med kompetente og engagerede kolleger
- Muligheder for faglig udvikling gennem kurser og relevante efteruddannelsesforløb
- Et arbejdsmiljø, der bygger på åben dialog og kollegial støtte
- En arbejdsplads med fokus på balancen mellem arbejdsliv og fritid
- Treholdsskift med mulighed for at angive præferencer
- Arbejde hver anden weekend, med målsætningen om at overgå til hver tredje weekend
Hvem søger vi?
Vi søger en social- og sundhedsassistent som:
- Har interesse og engagement i arbejdet med psykiatri og rehabilitering
- Evner at skabe trygge relationer og arbejder med en empatisk tilgang
- Er en teamplayer, der værdsætter tværfagligt samarbejde og helhedsorienteret behandling
- Formår at bevare overblikket i udfordrende situationer og ønsker at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
Hvis dette lyder som den rette mulighed for dig, og du er interesseret i at arbejde på et psykiatrisk sengeafsnit med fokus på rehabilitering, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Praktiske oplysninger:
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes jf. gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
- december 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 5. december
Kontakt:
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Josephine Stage på mastag@rm.dk eller telefonnummer 4025 3464 eller souschef Ditte Molbech Danso på 2494 5192
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Malene Josephine Stage
MASTAG@rm.dk
40253464 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
58482 - Quick-nr.
469583 - Indrykningsdato
15-11-2024 -
Ansøgningsfrist
01-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej, 8200 Aarhus
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-11-2024Ansøgningsfrist
11-12-2024 -
En af vores dygtige NATTEVAGTER, har, af private årsager, været nødt til at opsige sin stilling på MØLLEBÆKKEN. Vi søger derfor en ny engageret kollega til vores nattevagtsteam.
Socialområdet | Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-10-2024Ansøgningsfrist
25-11-2024 -
Er du social- og sundhedsassistent eller socialpædagog, og har du lyst til nye udfordringer? Så kom og vær med til at sætte dit præg på fremtidens psykiatri i Horsens – på et spritnyt sengeafsnit
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej, 30, 8700 Horsens
Social- og sundhedsassistentOpslået
12-11-2024Ansøgningsfrist
24-11-2024 -
Vil du være SOSU-assistent i Retspsykiatrien?
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
Social- og sundhedsassistentOpslået
30-10-2024Ansøgningsfrist
16-12-2024 -
Socialpædagogisk, terapeutisk eller sundhedsfaglig medarbejder søges til botilbuddet Tagdækkervej i Hammel, Specialområde Hjerneskade
Socialområdet | Tagdækkervej 10, 8450 Hammel
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
22-11-2024Ansøgningsfrist
16-12-2024