Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte hospitalsvej 8, 2900 Gentofte

Overlæge med ekspertuddannelse i pædiatrisk allergologi og astma søges til Allergisygdomme klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud og kønssygdomme, Gentofte Hospital

Overlæge med ekspertuddannelse i pædiatrisk allergologi og astma søges til Allergisygdomme klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud og kønssygdomme, Gentofte Hospital.

Er du klar til at håndtere komplekse allergipatienter i et tværfagligt team, der sætter den faglige standard og gode patientforløb øverst på dagsordenen?

En halvtidsstilling som overlæge indenfor pædiatrisk allergologi og astma er ledig på Allergisygdomme klinik 1, til besættelse 1. januar 2025 eller snarest derefter.

 

Om ansøgeren

Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri med gennemført ekspertuddannelse inden for fagområdet.

Ansøger forventes at have erfaring med udredning og behandling af patienter med komplekse allergi overfor fødevarer, inhalationsallergener og lægemidler, samt astma i alle sværhedsgrader. Ansøger med forskningserfaring, gerne PhD-grad, indenfor specialet eller tilgrænsende områder foretrækkes.

Afdelingen søger en kandidat, som også interesseret i den faglige udvikling og organisering af fagområdet. Det er en forventning, at ansøger har lyst til og evner det tværfaglige samarbejde, samt lyst til at fungere som inspirator både monofagligt og tværfagligt.

 

Om stillingen

Allergisygdomme, Klinik 1 varetager sammen med Afdeling for Børn og Unge, begge Herlev og Gentofte Hospital (HGH) den højtspecialiserede funktion for børn og unge med kompleks allergisk sygdom og svær astma i Region H.

Samarbejdet på HGH er bl.a. etableret for at sikre faglig sparring i patientbehandling på tværs og transition for de mest komplekst, allergisk syge, så kontinuitet i behandlingen fastholdes i overgang til voksenregi. Den samlede pædiatriske funktion ledes af overlæge Kirsten Skamstrup Hansen, og patienter fordeles afhængig af alder, sygdomsenhed og sværhedsgrad mellem afsnittene på HGH.

Denne stilling påtænkes organiseret i samarbejde med en pædiatrisk afdeling med særligt interesseområde inden for specialet, så arbejdstiden deles mellem 2 afdelinger. Funktionen på Gentofte er alene dagtid, og ansøger vil blive inddraget i den nærmere planlægning af arbejdet.

Afdelingen ønsker med denne stillingstype at understrege betydningen af styrket tværgående samarbejde på tværs af matriklerne på HGH samt med andre relevante samarbejdspartnere på landets øvrige børne- og ungeafdelinger og allergicentre.

Overlægen tilknyttes den pædiatriske funktion og ser udelukkende børn og unge i ambulatoriet, men indgår i den samlede stab af læger. Alle speciallæger har fagområde indenfor specialet allergologi med blandet specialefaglig baggrund i lungemedicin, arbejdsmedicin, dermatologi og anæstesiologi. Afdelingens sygeplejegruppe har kompetencer på specialistniveau.  

Overlægen forventes at supervisere kolleger og uddannelsessøgende, samt selv at bidrage til afdelingens udviklings- og forskningsaktiviteter.

 

Om Allergisygdomme klinik 1 

Lone Winther er ledende overlæge for Allergisygdomme, Klinik 1.

Klinikken hører organisatorisk under Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, og har højtspecialiseret funktion for voksne for hele Region H og i samarbejde med Afdeling for Børn og Unge, Herlev matriklen også for børn og unge fra skolealderen.

Klinikken består af et ambulatorium og specialiseret laboratorium (Laboratorium for Medicinsk Allergologi LAMA). Sidstnævnte varetager blandt anden størstedelen af allergianalyserne i Region H.

Klinikken udgør kernen i Allergicenter, Region Hovedstaden, som er et samarbejde om allergi på tværs af specialerne pædiatri, lungemedicin, dermatologi, øre-næse-hals, øjensygdomme og arbejdsmedicin. Afdelingen er deltager i det tværregionale CAG-samarbejde om forskning indenfor allergisk sygdom. Klinikken har etableret et netværk for interesserede speciallæger fra alle sektorer, som afholder regelmæssige møder.

Allergisygdomme, Klinik 1 har en omfattende klinisk aktivitet.

Klinikken modtager patienter (børn og voksne) indenfor hele det allergologiske sygdomsspektrum, hvor fokus er på komplicerede allergologiske sygdomsforløb med behov for tværfagligt set-up. Klinikken har yderligere landsfunktion for udredning af patienter med allergiske reaktioner i forbindelse med operation og anæstesi (Dansk Anæstesiallergi Center DAAC).

De højt specialiserede børneallergologiske patienter varetages som beskrevet i samarbejde med Børn- og Unge afdelingen, Herlev Hospital.

Klinikken har særligt fokus på type 1 fødevareallergi, kompleks lægemiddelallergi og allergen immunterapi. Yderligere er fokusområderne svær allergisk astma og urticaria med behov for biologisk behandling. Afdelingen råder over faciliteter til kammerprovokation, og bidrager dermed også i udredning af arbejdsrelaterede, allergiske symptomer.

Klinikken har stor forskningsaktivitet især inden for klinisk lægemiddel- og inhalationsallergi, og laboratoriet er involveret i forskellige former for basalforskning. Der er tilknyttet et professorat samt 2 kliniske lektorer.

Klinikken lægger stor vægt på forskning og høj kvalitet i patientbehandlingen samt høj patientoplevet kvalitet, god kommunikation og et godt samarbejde.

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Kirsten Skamstrup Hansen tlf. 3868 9982 og ledende overlæge Lone Winther tlf. 38673573

 

Ansøgning

Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionel

Ansøgningen bedes indsendt online via linket her på siden vedlagt CV og liste over relevante videnskabelige arbejder.

 

Ansøgningsfrist kl. 12 torsdag d. 28. november 2024.

Samtaler forventes afholdt 29. november 2024.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Skamstrup Hansen
    kirsten.skamstrup.hansen@regionh.dk
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 8, 2900 Gentofte
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    259402
  • Quick-nr.
    469591
  • Indrykningsdato
    15-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 8, 2900 Gentofte
  • Kontaktperson
    Kirsten Skamstrup Hansen
    kirsten.skamstrup.hansen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    259402
  • Quick-nr.
    469591
  • Indrykningsdato
    15-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge med ekspertuddannelse i pædiatrisk allergologi og astma søges til Allergisygdomme klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud og kønssygdomme, Gentofte Hospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.