Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Projektkemiker med interesse for peptid, protein, lægemiddel- og misbrugsanalyser søges til spændende stilling på Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Lægemiddel og Misbrugsanalytisk Enhed (LME) og Forskning sektionen på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger pr. 1. januar 2025 (eller efter aftale) en projektkemiker 37 t/u til området. Stillingen er uden ledelsesansvar. Varighed 1 år med mulighed for forlængelse.

Du skal drives af at arbejde i et tværfagligt team, varetage rutine og forskningsopgaver og bidrage til at opretholde og udvikle sektionens analyser og kvalitetssystem samt udvikle peptid baseret analyser.

Vi kan tilbyde dig et åbent og dialogbaseret samarbejde med højt til loftet, og med klare forventninger til at du arbejder selvstændigt og i fællesskab med sektionens øvrige personale. Du kan få mulighed for at bidrage til fremtidens diagnostik inden for området.

Vi foretager analyser af lægemidler, rusmidler, sporstoffer, metabolitter og lignende til gavn for medborgeren. Området er under udvikling, hvorved du kan være med til at sætte dit præg. 

Vi søger en medarbejder, som er fagligt dygtig og har praktisk erfaring med LC-MS/MS samt teoretisk viden herom. Ydermere bør du have kendskab til andre kromatografiske- og massespektrometriske metoder. Vores nye kollega vil referere til sektionsledelsen og forskningsgruppelederen og har ikke ledelsesansvar.

Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:  

  • Medansvarlig for optimal drift og kvalitetssikring af LME-analyserne (forgiftnings- og misbrugsanalyser, lægemidler, methylmalonat). Herunder sikre at KBA’s kvalitetssystem efter ISO15189 standarden er velimplementeret i enheden ~1-2 dage ugentligt
  • Opsætte og udvikle i analyser inden for peptid, protein og small molecule på LCMS. ~2-3 dage ugentligt
  • Bidrage til afdelingens øvrige sektioner f.eks. beregninger ved validering ~0,5dag ugentligt
  • Udarbejde og vedligeholde analyseforskrifter i vores dokumentstyringssystem D4-infoNet
  • Deltage i undervisning af afdelingens medarbejdere og studerende inden for ovennævnte områder 

Vi søger en akademiker som:

  • Har en naturvidenskabelig cand.scient., cand.pharm. eller tilsvarende akademisk uddannelse 
  • Erfaring med medikament-, misbrugs- og toksikologiske analyser er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med at arbejde i sundhedsvæsenet er en fordel
  • Gerne hands-on erfaring med HPLC/eller og/eller massespektrometri fra Waters eller andre producenter, brug af robotudstyr til prøveforberedelse, og PCR-metoder
  • Erfaring med at arbejde i et DANAK akkrediteret laboratorium efter ISO15189 standarden
  • Menneskelige kvalifikationer som samarbejdsvillighed, nysgerrighed, pragmatisk tilgang, fleksibilitet, kvalitets- og ansvarsbevidsthed
  • Gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt
  • Kan kommunikere klart og tydeligt og sikre god dialog og konstruktivt samarbejde, også tværfagligt

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling  

Klinisk biokemisk afdeling har cirka 140 ansatte. LME består af 3 bioanalytikere, 1 speciallæge og en overbioanalytiker, som du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med. Forskning sektionen består af 14 medarbejdere. Du vil referere til sektionsledelsen bestående af speciallæge Nicolai Albrechtsen og overbioanalytiker Ditte Hermann. Det er den tilknyttede læge for området, der har det lægefaglige ansvar og som er ansvarlig for rådgivning om analysesvar.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:    

  • En stilling med gode laboratoriefaciliteter og arbejdsforhold
  • Engagerede, hjælpsomme og dygtige kollegaer, som har fokus på udvikling og god introduktion til arbejdsopgaver
  • Alsidige arbejdsopgaver og tæt samarbejde mellem læger, kemikere og bioanalytikere

Du kan læse mere om afdelingen på www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Ditte Hermann på tlf. 29278001 eller overlæge prof. Nicolai Albrechtsen tlf. 21700880.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, men med mulighed for at blive indplaceret som specialkonsulent alt efter kvalifikationer.  

Du vil lønnes 50% af eksterne fondsmidler

Ansøgningsfrist den 1. december 2024. Samtaler afholdes løbende.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Nicolai Albrechtsen
    nicolai.albrechtsen@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Biokemiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    259413
  • Quick-nr.
    469613
  • Indrykningsdato
    15-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Nicolai Albrechtsen
    nicolai.albrechtsen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Biokemiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    259413
  • Quick-nr.
    469613
  • Indrykningsdato
    15-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Projektkemiker med interesse for peptid, protein, lægemiddel- og misbrugsanalyser søges til spændende stilling på Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.