Intensivsygeplejerske søges, Regionshospitalet Horsens
Vi søger sygeplejersker, der har specialuddannelsen i intensiv sygepleje.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Vi prioriterer høj faglig kvalitet, trivsel, og et positivt arbejdsmiljø med plads til alvor, grin og humor. Læring og udvikling er en del af vores hverdag, og indgår naturligt i tilgangen til de mange komplekse opgaver.
Regionshospitalet Horsens er et akuthospital, hvorfor Intensiv modtager mange akutte patienter i forskellige patientkategorier og med forskellig kompleksitet inden for blandt andet respirator-, kredsløbs- og dialyseterapi. Patienternes indlæggelsestid er meget varierende.
Intensivafsnittet på Regionshospitalet Horsens er et almen intensivafsnit, som modtager såvel hjertemedicinske, lungemedicinske, endokrinologiske, organkirurgiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske/obstetriske patienter samt traumepatienter.
Afsnittet har 7 intensive behandlingspladser.
Afsnittets specialuddannede sygeplejersker varetager hospitalets MAT-funktion. Det er en udadgående mobil akutfunktion, som kan kontaktes af stamafdelingerne for faglig sparring, vurdering og opstart af relevant behandling.
Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, intensivkursister samt yngre læger.
Vi er et bredt spektrum af nye og erfarne medarbejdere. Vi er ca. 50 medarbejdere; sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og 1 serviceassistent, som i fællesskab varetager pleje og behandling af patienterne indlagt på Intensiv. Vi prioriterer socialt fællesskab, dagligt faglige sygeplejekonferencer, og vi sætter vores patienter i centrum.
Vi tilbyder
- Et meget varierende job med bredde og dybde i de sygeplejefaglige kerneopgaver i et dedikeret tværfagligt arbejdsfællesskab.
- Et individuelt oplæringsprogram, der understøtter din udvikling. De første uger af din ansættelse, vil du være uden for normeringen. Ved ansættelsen tilknyttes du en mentor, og I vil få mange følgedage sammen. Gennem din introduktion bliver du guidet i alle tildelte opgaver.
- De sygeplejefaglige arbejdsgange er i høj grad præget af teamwork og mange tværfaglige samarbejdsrelationer.
- Et stærkt læringsmiljø blandt andet sygeplejefaglige konferencer, undervisning og simulationstræning.
- Vi arbejder med en kombineret ønskeplan i ’Min Plan', hvor du i dialog med arbejdstidsplanlægger og oversygeplejersken får indflydelse på tilrettelæggelsen af din fremmødeplan. Du kan i gennemsnit forvente 8-10 aften/nattevagter/4 uger. Der tilbydes forskellige weekendprofiler. Der er mulighed for 12-timers vagter.
- Tilstræber power-nap i nattevagterne.
- Systematisk kompetenceudvikling for nyuddannede, basissygeplejersker og specialuddannede intensivsygeplejersker fx i form af interne undervisningsdage, kurser og efteruddannelse.
- Nye fysiske rammer med lyse og velindrettede patientstuer og kontormiljø.
Vi ønsker en kollega, som
- har specialuddannelsen i intensiv sygepleje.
- har gode samarbejdskompetencer og indgår som aktiv medspiller i det tværfaglige team.
- kan se sig selv som en del af vores arbejdsmiljø, hvor fokus er dels på hinanden og dels på patienter og pårørende.
- trives i et højteknologisk miljø.
- har lyst til at tilegne sig ny sundhedsfaglig viden og kompetencer.
Har du lyst til at vide mere, eller ønsker du at besøge os og evt. følges med en intensivsygeplejerske i en vagt, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Jakobsen, tlf. 24974277.
Her kan du se en lille film fra Intensiv: https://region-midtjylland.23video.com/secret/69598802/8276977c0435f976d04ebee06f484e2a
Ansøgningsfrist den 12. januar 2025
Ansættelsessamtaler afvikles løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning til os.
Referenceperson fra tidligere ansættelse ønskes.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af lokal løn.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Charlotte Jakobsen
charljob@rm.dk
+4524974277 - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
58512 - Quick-nr.
469691 - Indrykningsdato
19-11-2024 -
Ansøgningsfrist
12-01-2025
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Anæstesygeplejerske til Dagkirugi 4, Bedøvelse og Operation Øst, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
22-11-2024Ansøgningsfrist
05-12-2024 -
Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgien på Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Sundvej 30, 8700 Horsens
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
05-11-2024Ansøgningsfrist
30-11-2024 -
Anæstesisygeplejerske søges til Dagkirurgi 2, Bedøvelse og Operation 3, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
19-11-2024Ansøgningsfrist
15-12-2024 -
Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgisk afsnit 3 på AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
22-11-2024Ansøgningsfrist
15-12-2024