Vi opnormeres og søger derfor sygeplejersker til Botilbudsteamet i Helsingør, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Vi har med den nye 10 årsplan for psykiatri fået ressourcer til at ansætte flere sygeplejersker til vores team. Dette giver os mulighed for at tilbyde endnu bedre behandling af patienterne, ved at videreudvikle samarbejdet med de botilbud vores patienter bor på via en ny tværsektoriel samarbejdsmodel.
Velkommen til botilbudsteamet
På Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN) etablerede vi i maj 2020 vores botilbudsteam, som er et specialiseret ambulant behandlingstilbud til patienter boende på socialpsykiatriske botilbud. Teamet har behandlingsansvaret for ca. 260 patienter fordelt på 12 forskellige botilbud i Nordsjælland.
Vi er to sygeplejersker, to læger, to social og sundhedsassistenter, en recoverymentor, en oversygeplejerske og søger nu efter to - tre sygeplejersker til vores team.
Vi har brobygger funktion mellem sengeafsnit og socialpsykiatriske bosteder, og har i den forbindelse til opgave at yde en forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende indsats med udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang.
Som en del af ”Fælles om vagtarbejde”, vil du skulle i weekendvagt hver 6. uge på et fast døgnafsnit.
Hverdagen hos os
Vi starter som regel dagen i Helsingør, hvor vi gennemgår dagens opgaver og sparrer med hinanden og med vores kolleger i døgnafsnittene.
Herefter kører vi de fleste dage ud til et af de botilbud, som vi hver især er tilknyttet. Vi kører ofte sammen med en kollega.
Mere præcist bliver dine opgaver at:
- Varetage funktionen som kontaktsygeplejerske for patienter bosiddende på 3-4 bosteder.
- Sparre og samarbejde tæt med personalet på bostederne og i sengeafsnittene - med patienten i centrum.
- Justere intensiviteten af den sygeplejefaglige indsats ud fra den enkeltes patients behov.
- Arbejde med at forebygge indlæggelser og reducere tvang.
- Vi skiftes til at varetage en akutfunktion for vores patienter og samarbejdspartnere.
- Weekendvagt hver 6. lørdag-søndag i et døgnafsnit.
Vi kan tilbyde:
- Et godt arbejdsmiljø med støttende kolleger i et stærkt tværfagligt samarbejde.
- En varieret og selvstændig arbejdsdag, hvor du har stor indflydelse på planlægning og prioritering af egne opgaver.
- At blive en del af et stort og godt fællesskab på Helsingørmatriklen, som rummer tre ambulante F-ACT-teams og tre åbne sengeafsnit i de smukkeste fysiske rammer.
- Kontinuerlig faglig udvikling via daglig sparring, supervision og fælles temadage med andre botilbudsteams og tilknyttede botilbud.
- Gode muligheder for kurser og videreuddannelse.
Vi ønsker os en kollega med følgende kvalifikationer:
- Bred psykiatrisk erfaring fra behandlingspsykiatrien.
- Gerne relevant efteruddannelse.
- Gode evner til at planlægge, strukturere og arbejde selvstændigt.
- God til at møde nye mennesker og samarbejde og koordinere med mange aktører.
- Du har kørekort og egen bil.
Løn og vilkår
Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Disse vagter vil så vidt muligt blive planlagt i samarbejde med dig.
Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Har vi vakt din interesse?
Ved spørgsmål til stillingen bedes du kontakte oversygeplejerske Birgitte Vejstrup på tlf. 20151067 eller tlf. 22101197 eller mail: birgitte.vejstrup@regionh.dk
Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, hvor vi kan fortælle dig yderligere om vores spændende opgaver. Vi har til huse på Esrumvej 143 i Helsingør.
Er du klar til at søge stillingen, så send os din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest mandag den 9. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 10. december 2024 og den 11. december 2024.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Læs mere om Psykiatrisk Center Nordsjælland på www.psykiatri-regionh.dk eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Esrumvej 143, 3000 Helsingør -
Kontaktperson
Birgitte Vejstrup
birgitte.vejstrup@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
259467 - Quick-nr.
469716 - Indrykningsdato
19-11-2024 -
Ansøgningsfrist
09-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske med min. et par års erfaring søges til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, Afsnit 2124
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
21-10-2024Ansøgningsfrist
21-11-2024 -
Føtalmedicinsk koordinator til Center for Føtalmedicin og Ultralyd af Gravide på Rigshospitalet, Juliane Marie Centret
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
13-11-2024Ansøgningsfrist
27-11-2024 -
Vil du arbejde med børn og unge med kirurgiske sygdomme? Vil du med på et kompetent og ambitiøst hold?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
20-11-2024Ansøgningsfrist
08-12-2024 -
Amar’s Akutklinik søger nysgerrig sygeplejerske til en fast stilling!
Amager Hospital | Italiensvej 1, 2300 København S
SygeplejerskeOpslået
19-11-2024Ansøgningsfrist
15-12-2024 -
Endoskopiafsnittet på Bispebjerg Hospital søger en sygeplejerske med godt overblik og interesse for korttidskontakter
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
19-11-2024Ansøgningsfrist
10-12-2024