Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Neuropsykolog til Hjerne- og Nervesygdomme, Kolding Sygehus

Vores gode kollega går på pension. Derfor har du nu en sjælden mulighed for at blive del af en velfungerende afdeling, der tilbyder et bredt patientgrundlag, som giver rig mulighed for faglig udvikling i tæt samarbejde med engagerede kolleger, og hvor trivsel og arbejdsglæde sættes højt. 

Hos Hjerne- og Nervesygdomme tager vi udgangspunkt i den enkelte patients og dennes pårørendes behov. Det gør vi særligt gennem Fælles Beslutningstagning, hvor vi inddrager patientens og de pårørendes præferencer, og med udgangspunkt i det enkelte menneskes livssituation træffer beslutning om udredning og behandling i fællesskab. På Sygehus Lillebælt arbejder vi aktivt for at sætte patienten først. Det gør vi gennem førnævnte Fælles Beslutningstagning, men også gennem løfter til vores patienter, herunder: 1) Vi ser dig som et helt menneske, 2) vi har respekt for din tid, 3) her får du tryghed og omsorg, 4) vi giver dig præcis og personlig behandling og 5) du vil opleve sammenhæng i dit behandlingsforløb.

Vi leder efter en neuropsykolog, der:

Kan udrede kognitive og psykosociale følger af nydebuteret neurologisk sygdom og skade, herunder apopleksi, så vel som følger af epilepsi og progredierende lidelser så som multipel sklerose, ALS og Parkinsons.

Kan tilbyde psykoedukation og rådgivning til patienter og pårørende og igennem dialog med samarbejdspartnere bidrage til sammenhængende patientforløb.

Har erfaring med funktionelle patienter eller lyst til at udvikle kompetencer inden for målgruppen, da vi har regionsfunktion ift. udredning og behandling af PNES, psykogene non-epileptiske anfald.

Har lyst til at bidrage til udvikling af neuropsykologien i afdelingen, herunder igennem undervisning.

Vi forventer:

  • At du er autoriseret og specialist i klinisk neuropsykologi eller indstillet på at fuldføre specialistuddannelsen hos os
  • At du arbejder selvstændigt og effektivt, er fagligt inspirerende og ambitiøs
  • At du er en god formidler, både mundtligt og skriftligt
  • At du har stærke samarbejdsevner og bidrager aktivt til en fleksibel opgaveløsning og et godt fællesskab  

Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

Du vil indgå i et team med to andre neuropsykologer, herunder én specialist, samt en uddannelsespsykolog.
Ledelsesmæssigt refererer du til afdelingsledelsen.

I Hjerne- og nervesygdomme varetager vi diagnosticering og behandling af patienter fra Region Syddanmark på højt fagligt niveau. Afdelingen udgøres af et Hjerne- og nervesygdomme sengeafsnit med 22 sengeplader, et Hjerne- og nervesygdomme Ambulatorium, et Neurofysiologisk Ambulatorium (Kolding) samt Demensklinik Lillebælt (Fredericia). Du vil primært have opgaver i Hjerne- og nervesygdomme Ambulatoriet.

Vi ser stor fordel i at arbejde i subspecialiserede teams, både fagligt og i forhold til at opnå effektive og tilfredsstillende patientforløb. Samtidig har det enkelte team en forpligtelse over for helheden. De tværfaglige teams er opdelt efter subspecialer: Dissemineret sklerose, Neurofysiologi (R), Hovedpine, Epilepsi (R), Bevægeforstyrrelser (R), ALS (R), Perifere Nervesygdomme (R), Muskelsygdomme (R), Neurogenetik (R) og Apopleksi. (I teams mrk. (R) har vi regionsfunktion).  

Vi prioriterer uddannelse højt og tilbyder med vores faglige miljø og patientgrundlag gode muligheder for faglig drøftelse og sparring.  Der er en velvillig indstilling til kurser og supervision samt mulighed for at deltage i teammøder, ugentlig teoretisk undervisning og radiologiske konferencer sammen med afdelingens læger.

Sygehuset:

Kolding Sygehus er Trekantområdets Akutsygehus for 300.000 borgere og en del af Sygehus Lillebælt.  
Sygehus Lillebælt er visionært, fremadskuende og ikke bange for at gå nye veje.  

Stillingen er omfattet af Lokal løndannelse.  

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Henrik Boye Jensen, tlf. 76360321 eller mail: henrik.boye.jensen@rsyd.dk eller neuropsykolog Camilla Kiib Kristensen, tlf. 76360595 eller mail: Camilla.Kiib.Kristensen@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.  

Ansøgning modtages via link, senest den 11. december 2024.  

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 16. december 2024.

Tiltrædelse den 1. februar 2025, eller efter aftale.

Vil du flytte tættere på Sygehus Lillebælts sygehuse i Kolding og Vejle?  

Du og din familie kan få hjælp og rådgivning om boliger, børnepasning og praktiske spørgsmål i forbindelse med flytning hos Tilflytterservice i kommunerne.  
    
Søger din partner job: Se vores hjemmeside Vil du flytte til dit nye job  for yderligere information. 
   
Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Henrik Boye Jensen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230744
  • Quick-nr.
    469742
  • Indrykningsdato
    20-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Henrik Boye Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230744
  • Quick-nr.
    469742
  • Indrykningsdato
    20-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vil du arbejde som psykolog i et specialiseret tværfagligt team med spændende opgaver?

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Opnørplads 3, 6200 Aabenraa
Psykolog

Opslået
24-01-2025

Ansøgningsfrist
13-02-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Autoriseret psykolog til Lokalpsykiatri Esbjerg

Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg  |  Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
Psykolog

Opslået
15-01-2025

Ansøgningsfrist
31-01-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Psykolog Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Grindsted  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Psykolog

Opslået
17-01-2025

Ansøgningsfrist
09-02-2025