Erfaren psykolog med Ph.d. søges til udredning og behandling af helbredsangst og funktionelle lidelser til fast stilling hos Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital
Vi søger en klinisk psykolog med Ph.d. til fast stilling på 37 timer pr. uge fra d. 1. januar 2025.
Vi vil gerne byde velkommen til en ny psykologkollega, der kan indgå i klinikkens arbejde med diagnostiske interviews af helbredsangstpatienter (baseret på SCAN) såvel som behandling af helbredsangst og funktionelle lidelser.
Behandlingen består af både gruppebehandling og internetleveret terapi med 3. generations kognitiv terapi (ACT) samt enkelte individuelle forløb. Det er vigtigt, at du har interesse for at arbejde med internetbaseret behandling, da dette er en fast del af vores arbejdsfelt.
Derudover har vi brug for dig i 2 forskningsprojekter i 2025. Det ene er i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor du skal være terapeut på et internetbehandlingsprogram til børn med en funktionel mavelidelse. Det andet er et Ph.d. projekt på Vejle Sygehus om psykiske senfølger efter tarmkræft, hvor du skal indgå i forskergruppen.
Det er vigtigt, at du har en Ph.d. i et for afdelingen relevant emne, da der er brug for dine forskningskompetencer.
Du skal have erfaring med
- Helbredsangst
- Børn med funktionel lidelse
- ACT/CBT
- Diagnostiske samtaler
- Internetbaseret terapi
- Forskning
Det er en fordel, hvis du også har
- Bred klinisk erfaring
- Erfaring fra psykiatrien
- Psykoterapeutisk efteruddannelse i fx kognitiv adfærdsterapi eller anden relevant uddannelse
- Erfaring med undervisningsopgaver og har lyst til at undervise
- Gode kompetencer i at arbejde tværfagligt og kan trives i et miljø, der fordrer selvstændighed og åbenhed
Om afdelingen
Funktionelle Lidelser er en afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor vi udreder og behandler patienter med svære funktionelle lidelser og helbredsangst. Begge dele i ambulant regi.
Afdelingen har endvidere en stor forsknings- og udviklingsafdeling.
For yderligere oplysning – se vores hjemmeside www.funktionellelidelser.dk
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med gode, erfarne kollegaer, og der er mulighed for et godt oplæringsforløb, mentorordning og supervision.
Der er et rart arbejdsmiljø på klinikken med en god og varm omgangstone.
Vi arbejder tværfagligt i klinikken, og der er ofte sparring med både læger, socialrådgiver, andre psykologer og forskere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og tilfredsstillende autorisation.
Nærmere oplysninger om stillingen fås hos chefsygeplejerske Lis Hartmann på 2912 0718 eller på lis.hartmann@rm.dk og klinikledende psykolog Line Sørensen på 5184 8455 eller på lingliso@rm.dk.
Ansøgningsfrist er d. 28. november 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 50, 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Lis Hartmann Schmidt
lis.hartmann@rm.dk
2912 0718 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
58547 - Quick-nr.
469826 - Indrykningsdato
22-11-2024 -
Ansøgningsfrist
28-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Psykologer til Team for Psykotiske Lidelser i Klinik 1 - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
15-11-2024Ansøgningsfrist
29-11-2024 -
Erfarne psykologer til forebyggelse af psykisk mistrivsel i STIME samarbejdet med kommuner i Region Midt
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
07-11-2024Ansøgningsfrist
25-11-2024 -
Psykolog søges til Klinik for Depression
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
18-11-2024Ansøgningsfrist
03-12-2024