Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 9, 4300 Holbæk

Overlæge med speciale i psykiatri søges til Psykiatrisk Klinik i Holbæk

Vi søger en klinisk overlæge (uden ledelsesansvar) ved Psykiatrisk Klinik, Holbæk.

Psykiatrisk Klinik, Holbæk, er en af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination af psykiatrisk (medicinsk) og psykologisk behandling i standardiserede pakkeforløb beregnet på patienter med ikke-psykotiske lidelser, herunder angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og PTSD.

Som speciallæge ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team på 11 medarbejdere bestående af 2 læger (inklusive dig selv), 4 psykologer, 3 sygeplejersker og 2 sekretærer.

I klinikken arbejder vi med flere behandlingsformer udsprunget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang, f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DAT), manualiseret kognitiv adfærdsterapi (CBT), Unified Protocol (UP) og mindfulness. Behandlingsmanualen ”Tilbage til nutiden” indgår som del-element ved PTSD.

Klinikkens virksomhed består hovedsageligt i udredning og klinisk-psykologisk gruppebehandling. I særlige tilfælde, hvor forholdene tilsiger det, kan behandlingen imidlertid tilbydes som individualiseret psykoterapi, men ved brug af stort set de samme begreber, der er styrende for klinikkens gruppevirksomhed.

Som speciallæge ved klinikken vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi tilbyder vore patienter. Vi er åbne for forhandlinger om 1-2 dages arbejde online (inkl. videokonsultationer) som alternativ til fremmøde i Holbæk.

Vi søger en overlæge med følgende egenskaber:

  • Lyst til at fordybe dig i psykiatrisk diagnostik og arbejde psykoterapeutisk.
  • Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af klinikkens patienter.
  • Lyst til at deltage i udviklingen af klinikkens fagkultur – af betydning for både det terapeutiske produkt og arbejdsmiljøet.
  • Selvstændighed, klinisk dømmekraft og det fornødne overblik til at organisere patientforløb m.m.
  • Tolerant/empatisk holdning til patienter og kolleger, sundt initiativ og stærke samarbejdsevner.

Yderligere informationer

Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte ledende overlæge Lars Møller eller oversygeplejerske Hanne Larsen 

Ansøgningen sendes via linket senest søndag d. 12. januar, 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 3 (fredag d. 17. januar, 2025).

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst med FAS. Indhentning af referencer og straffeattest (§ 22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

 

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lars Møller
    lnmo@regionsjaelland.dk
    40149896
  • Adresse
    Birkevænget 9, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    038503
  • Quick-nr.
    469850
  • Indrykningsdato
    22-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 9, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Lars Møller
    lnmo@regionsjaelland.dk
    40149896
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    038503
  • Quick-nr.
    469850
  • Indrykningsdato
    22-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge med speciale i psykiatri søges til Psykiatrisk Klinik i Holbæk"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.