Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Lungemedicinsk Afsnit 0655 søger social- og sundhedsassistent til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afd., Nordsjællands Hospital – Hillerød

Vi søger ny kollega til vores Lungemedicinske afsnit

I vores afdeling bliver du en del af et team med engagerede og fagligt dygtige kolleger med fokus på kompetenceudvikling og Fundamental of Care med patientens ønsker og behov i centrum.

I vores lungemedicinske afsnit har vi plads til 20 indlagte patienter, som ofte har akutte og kroniske lungesygdomme. Patientforløbene varierer i længde, men er ofte karakteriseret ved et akut forløb særligt de første døgn af indlæggelsen.

Hverdagens opgaver består både af grundlæggende opgaver, men også en hel del instrumentel og kompleks sygepleje, som f.eks. stabil NIV- CPAP- Highflow – drænbehandling og palliativpleje til lungepatienter, som alle er kompetencer, man som SSA kan opnå i 0655. Derudover arbejder social- og sundhedsassistenter selvstændigt med opgaver som stuegang og håndtering af medicin. Vi arbejder i et tæt tværfagligt team, hvor vi prioriterer tværfaglig stuegang med patienten i centrum.

Vi har også vores specialesenge som en del af Akutmodtagelsen, hvor vi møder vores patienter med speciale-viden i front. Du er ansat i vores sengeafsnit, men vil på sigt kunne rotere og have vagter i vores del af Akutmodtagelsen.

Hos os går fællesskab, faglighed og forløb hånd i hånd. Det vil sige, at vi vedvarende arbejder på at imødekomme patienternes behov, med udgangspunkt i høj faglighed og rummelighed. Samtidig med at vi passer på hinanden og dyrker sammenholdet.

Du er

  • Fagligt ambitiøs, kan lide at arbejde med den basale sygepleje til komplekse patienter, samtidig med at have et ønske om at udvikle dig fagligt inden for det lungemedicinske speciale
  • En god kollega, der sætter fællesskabet højt
  • Er åben og positivt indstillet overfor vekslende faglige udfordringer
  • Er interesseret i at træne dine evner til at skabe overblik og deltage aktivt i teamsamarbejde
  • Er indstillet på at facilitere patientforløb – også i forhold andre sektorer

Vi tilbyder

  • Et personale, der er fagligt stolte og engagerede både i arbejdet og i hinanden
  • Et introduktionsprogram med vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som bliver tilpasset dine kvalifikationer og behov
  • Et miljø, hvor fagligheden og det kollegiale samvær spiller en stor rolle og hvor et tæt samarbejde såvel monofagligt som tværfagligt tillægges værdi
  • Det regionale medicinhåndteringskursus for social- og sundhedsassistenter
  • En arbejdsplads, der prioriterer uddannelse og faglig udvikling højt - også i det daglige
  • Synlig og dialogbaseret ledelse.

Vi lægger vægt på ordentlighed, faglig argumentation og ad hoc sparring for alle medarbejdere.

Du kan se mere om den hverdag der venter dig her Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling

Du kan også følge os på Instagram #lungemedicinsknoh, hvor du kan følge med i vores hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår                                                                                                                         
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder FOA og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Har ovenstående fanget din interesse - og vil du gerne vide mere om stillingen, så kontakt konstitueret oversygeplejerske Tiffanie Hjertstedt, tlf. 48 29 32 33, mail på tiffanie.stjerne.hjertstedt@regionh.dk Der afholdes ansættelsessamtaler løbende. Vi ser frem til at høre fra dig.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Tiffanie Stjerne Hjertstedt
    tiffanie.stjerne.hjertstedt@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    259531
  • Quick-nr.
    469857
  • Indrykningsdato
    22-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-12-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Tiffanie Stjerne Hjertstedt
    tiffanie.stjerne.hjertstedt@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    259531
  • Quick-nr.
    469857
  • Indrykningsdato
    22-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-12-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Lungemedicinsk Afsnit 0655 søger social- og sundhedsassistent til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afd., Nordsjællands Hospital – Hillerød"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.