Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Fysioterapeut til det medicinske team, Ergo- og fysioterapien, Sjællands Universitetshospital KØGE

Fysioterapeut til det medicinske team, Ergo- og fysioterapien, Sjællands Universitetshospital KØGE

Så er muligheden der - er du fysioterapeut med interesse for patientbehandling i akutregi, kan dette være noget for dig!

Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling 37 timer ugentligt, med start d. 1. februar 2025

Hvis du har interesse og evt. kompetencer inden for medicinsk og mavetarmkirurgisk speciale, hvor der i patientforløbene særligt er opmærksomhed på den respiratoriske og funktionsmæssige vurdering, instruktion og behandling, så send din ansøgning til os.

  • Har du interesse for og gerne erfaring med det medicinske og kirurgiske speciale, herunder respiratorisk fysioterapi?
  • Kan du sammen med os, prioritere hverdagens arbejdsopgaver - i en omskiftelig hverdag?
  • Kan du arbejde selvstændigt og relationelt, kommunikere præcist, og bidrage konstruktivt til opgaveløsning mono- og tværfagligt?
  • Kan du arbejde målrettet baseret på nyeste viden inden for området?
  • Kan du indgå i praksis med målrettet indsats, baseret på den fysioterapeutiske kliniske ræsonnering, undersøgelse/vurdering og behandling?
  • Kan du have faglighed og relation i fokus, med et samtidigt blik for det gode og helhedsorienterede patientforløb, og hurtigt at skabe overblik på patientudfordringer?
  • Er du konstruktiv og udviklende i din tilgang til hverdagens praksis, og har du, udover den konkrete patientbehandling, lyst til at være aktiv i at kvalificere og se udviklingspotentialer i den fysioterapeutiske indsats i akutregi?
  • Er du åben, imødekommende, nysgerrig og reflekterende i forhold til sparring og læring i hverdagen?

Det medicinske team arbejder med strukturerede og dokumenterede patientforløb. Det faglige blik er rettet mod at skabe overblik på patientens aktuelle tilstand, og i tæt samarbejde med patient og tværfaglige parter, at vurdere patientens aktuelle status, muligheder og begrænsninger, samt funktion i forhold til patientens egne omgivelser. Ud fra patientens situation, tænkes hele rehabiliteringsforløbet igennem med vurdering, instruktion, hjælpemidler og vejledning i øvelser, der understøtter det gode forløb som patient på hospital, og i overgang til den videre genoptræning og rehabilitering.

I stillingen indgår weekendvagter, ca. hver 8. weekend og på enkelte helligdage. I vagten dækkes hele hospitalet og derfor skal alle kunne håndtere andre specialer og områder end det man er ansat i. Dette hjælper vi dig med at blive klædt på til.

I afdelingen er der stort fokus på visionen om et aktivt patientforløb på et akuthospital, og at udvikle praksis omkring dette emne. En af vores styrker er at have patientforløbet i fokus, med solid faglighed for øje, samtidig med at være gode samarbejdspartnere, og at samarbejde om løsninger. Vi er dedikerede, fokuserede og opsøgende i samarbejdet, der kan højne kvalitet og handling i praksis og patientforløbet. Kolleger som ledelse arbejder med fokus på åbenhed, godt samarbejde og arbejdsliv, i et miljø med engagement, dedikation og plads til godt humør.

Du vil møde ind til introduktion, et onboardingforløb og en hverdag med plads til læring, hvor du vil være en del af et arbejdsfelt med selvstændighed og ansvar. Vi fokuserer vores strategi, vigtigheden i det aktive patientforløb, og har en klinisk udviklingsenhed i afdelingen der særligt fokuserer på det.

Der er gang i byggeriet af et nyt SUH i Køge, og du vil være med på rejsen i dette, hvor vi allerede har taget det første ”tårn” i brug. Vi er i Køge 20 fysioterapeuter, 8 ergoterapeuter, fysioterapeutstuderende fra PH Absalon, en hjælpemiddelansvarlig samt 2 overterapeuter. Vi har vi en stor kollegagruppe på SUH Roskilde, der er søstermatrikel til os, ligesom vi i fremtiden også samarbejder med Nykøbing Falster Sygehus, som del af SUH.

Kan du se dig selv i stillingen, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Har du lyst at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lilian Christensen, overterapeut for fysioterapeuter i medicinsk og ortopædkirurgisk team, på tlf. 23 32 62 10 / mail: lilchr@regionsjaelland.dk.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lilian Christensen
    lilchr@regionsjaelland.dk
    23326210
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    038550
  • Quick-nr.
    469914
  • Indrykningsdato
    26-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lilian Christensen
    lilchr@regionsjaelland.dk
    23326210
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    038550
  • Quick-nr.
    469914
  • Indrykningsdato
    26-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Fysioterapeut til det medicinske team, Ergo- og fysioterapien, Sjællands Universitetshospital KØGE"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.