Specialpsykolog til Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup
Er du specialpsykolog, og trives du med at gøre en stor forskel i menneskers liv? Så læs videre! Vi søger en engageret og kompetent specialpsykolog til vores psykiatriske ambulatorium i Glostrup.
Velkommen indenfor hos Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup
Vores miljø oser af faglig udvikling, samarbejde og støtte – så glæd dig til at være en del af en venlig og dynamisk arbejdsplads.
Vi er ca. 38 engagerede medarbejdere, der er fordelt på tre F-ACT-teams. Vores målgruppe er patienter, der har forskellige psykiske sygdomme, et lavt funktionsniveau og behov for en tværfaglig behandlingsindsats. Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup arbejder med udgangspunkt i patienternes egne mål for behandlingsforløbet.
Vi vægter vores tværfaglighed og tværsektorielle samarbejde højt med henblik på at skabe den bedste sammenhæng i det enkelte patientforløb. Vi arbejder meget tæt sammen med centrets øvrige ambulante enheder og døgnafsnit samt med kommunerne og behandlere fra primærsektoren.
Ambulatoriet ligger i smukke grønne omgivelser på Nordstjernevej, som en del af Psykiatrisk Center Glostrup.
Hvordan vil din hverdag se ud?
Hos os skal du arbejde med F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment). En model, hvor vi kan sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne afhængig af, hvor de er i deres sygdomsforløb.
Som specialpsykolog varetager du i samarbejde med ambulatoriets læger og øvrige personale udrednings- og behandlingsopgaver overfor ambulatoriets målgruppe.
Du vil også blive en del af en spændende ny indsats, idet vi står over for at integrere behandling af dobbeltdiagnoser i psykiatrien. Det er en opgave, vi skal løfte sammen.
Konkrete arbejdsopgaver:
- Indledende vurderinger, diagnostisk afklaring, behandlingsplaner, psykologisk undersøgelse og testning
- Samtalebehandling og psykoterapi, individuelt og i gruppe
- Psykoedukation
- Kontaktperson for et antal patienter
- Medvirken ved/ledelse af konferencer og behandlingsmæssig planlægning
- Supervision af psykologer og andre faggrupper og enheder.
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Den daglige ledelse varetages af oversygeplejersken og den ledende overlæge, som begge vægter en nær ledelsesstil og optimale rammer for god udførelse af arbejdet meget højt. Vi har en uformel omgangstone og du vil få en høj grad af medbestemmelse i din hverdag. Den samlede personalegruppe består af lægesekretærer, sygeplejersker, overlæger, socialrådgiver, psykologer og ergoterapeut.
Hør lidt fra en kommende kollega:
”Her skal du se frem til en tryg arbejdsplads, hvor der højt til loftet og plads til forskelligheder. Det er det helt særlige ved os. Det der inspirerer mig er vores tværfaglige arbejde. Vi er gode til at gå til hinanden for sparring og på denne måde inddrager vi vores forskellige fagligheder til gavn for vores patienter.”
Her er et lille udpluk af, hvad du får hos os?
Du bliver en del af et stabilt og fagligt velkvalificeret ambulatorium, der består af både erfarne og nyere kolleger, som alle bidrager med en høj faglighed og forskellige behandlingstilgange til den enkelte patient. Vi lægger stor vægt på den enkelte kollegas medansvar og medindflydelse for patientforløbene og det gode arbejdsmiljø. Bl.a. giver det udslag i, at vi har vi et lavt sygefravær og er gode til at hjælpe hinanden, så opgaverne bliver løst.
Derudover tilbyder vi;
- Spændende og varierede arbejdsopgaver
- Indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde
- Tilknytning til fagligt fællesskab med Psykiatrisk Center Glostrups øvrige psykologer
Vi leder efter en specialpsykolog, der:
- Er specialpsykolog i psykiatri
- Har supervisions- og undervisningserfaring
- Har lyst og evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt
- har gode samarbejdsevner
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en fuldtidsstilling. Tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den. 10. december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller i uge 50.
Er du nysgerrig?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte: Afdelingssygeplejerske Peter Tobiesen peter.tobiesen@regionh.dk eller overlæge Esben Nordentoft esben.lynge.nordentoft@regionh.dk tlf.38640455.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Peter Tobiesen
peter.tobiesen@regionh.dk
20456532 - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
259617 - Quick-nr.
470010 - Indrykningsdato
27-11-2024 -
Ansøgningsfrist
10-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×