Bioanalytiker søges til sundhedscenter i Maniitsoq
Er du Bioanalytiker?
Vi søger dig som har gode samarbejdsevner og kan lede dig selv til selvstændigt job som bioanalytiker på mindre Sundhedscenter i Maniitsoq på Grønlands Vestkyst. Jobbet kan evt besættes som et længere vikariat.
Ved Maniitsoq Sundhedscenter er der en stillinger ledig som bioanalytiker pr 1. april 2025. Stillingen er em fuldtidsstilling uog arbejdstiden er i Grønland på 40 timer ugentligt på alle hverdage.
Laboratoriet i Maniitsoq er et mindre kystlaboratorium. Laboratoriet, der er udstyret med moderne udstyr, udfører de mest almindelige kliniske / kemiske analyser og har ansvar for egen blodbank samt almene mikrobiologiske undersøgelser. At arbejde på et sundhedscenter i Grønland, er spændende og udfordrende. Arbejdet er meget selvstændigt i tæt samarbejde med tværfaglige kolleger. Der er mulighed for faglige sparring med bioanalytiker ved Regionssygehus Sisimiut
Maniitsoq Sundhedscenter er en del af sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte. Den lokale ledelse på Maniitsoq sundhedscenter samarbejder med regionsledelsen, som fysisk befinder sig i regionssygehuset i Sisimiut.
Vi tilbyder:
- Et faglig spændende arbejdsplads med mulighed for selvstændigt arbejdsområde, men dog i tæt samarbejde med tværfaglige kollegaer.
- Gode, Engagerede og kompetente kollegaer i et tværkulturelt arbejdsmiljø
- Personalepleje på flere niveauer – herunder bl.a. årlig ski og hytteudflugt i fantastiske naturomgivelser og mulighed for forskellige former for fysiske aktivitet sammen med kolleger.
- En røgfrit arbejdsplads
- Enestående arktisk natur.
- Alle boliger har fjeld og havudsigt- til pukkelhvaler i sommerhalvåret og hvide tinder i vinterhalvåret.
Vi søger dig, der:
- Der kan arbejde selvstændigt, struktureret, dedikeret og ansvarsbevidst
- Bidrager med godt humør og gode samarbejdsevner
- Er mødestabil og i god balance med dig selv
- Der kan arbejde selvstændigt
- Der kan lide nye udfordringer
- Helst én der har arbejdet tidligere i det Grønlandske sundhedsvæsen
Om os:
- Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte. Fordelt på sundhedscenteret og de tre tilhørende sygeplejestationer i distriktets bygder.
- Den lokale ledelse på Maniitsoq Sundhedscenter samarbejder med regionsledelse, som fysisk befinder sig i regionssygehus Sisimiut
- Vi lægger stor vægt på, at plejen af og omgangen med vores patienter, indeholder værdier, såsom respekt, ordentlighed, anerkendelse og tillid. De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.
Lidt om Maniitsoq:
Maniitsoq ligger på Grønlands vestkyst, lige syd for polarcirklen mellem Nuuk i syd og Sisimiut i nord. Maniitsoq området er meget flot, omgivet af høje og savtakkede fjelde med gletsjer, der stækker sig ned til dybe fjorde. Der er ca. 3800 indbyggere i distriktet fordelt med ca. 2.800 i byen og resten i distriktets tre bygder. Bygderne besøges flere gange om året, og transporten foregår med båd. Byen har de fleste moderne bekvemmeligheder, dagligvareforretninger, indenrigslufthavn, ugentlig forbindelser med kystskibet og i sommerhalvåret en hurtiggående bådrute til Nuuk.
Fritidsaktiviteterne om sommeren er bl.a., vandring i fjeldene og sejlads blandt pukkelhvalerne, som bl.a. kendetegner vores distrikt. I vinterhalvåret danser nordlyset på aften- og nattehimlen og om dagen er der mulighed for alpin- og langrendsski. Der udover har Maniitsoq en aftenskole med mange spændende aktiviteter og året rundt er der mulighed for forskellige sports aktiviteter.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: D. 1.april 2025
Ansøgningsfrist: D. 1. februar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledelses- og rekrutteringskonsulent Ann Birkekær på e-mail: abkj@PEQQIK.GL eller og på tlf. nr.+299 547516 læg besked så ringer Ann tilbage
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Quick-nr.
470088 - Indrykningsdato
28-11-2024 -
Ansøgningsfrist
01-02-2025
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×