Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Klinisk sygeplejespecialist til Infektionssygdomme

På Infektionssygdomme brænder vi for at give vores patienter den allerbedste sygepleje, og lige nu mangler vi en klinisk sygeplejespecialist til at lede udviklingen af sygeplejen.

Vi arbejder målrettet med den kliniske sygepleje og evidensbasering, udvikling af den enkeltes kompetencer samt deling og formidling af sygeplejefaglig viden.
Vi har fokus på alt det, som kan styrke vores faglighed og som i sidste ende sikrer en vedligeholdelse og udvikling af en høj faglig kvalitet i vores sygepleje og behandling.

Som klinisk sygeplejespecialist er du med til at lede udviklingen af sygeplejen, sikre kvaliteten i klinisk praksis og arbejde med implementering af nyeste viden indenfor det infektionsmedicinske speciale.
Vores kliniske sygeplejespecialist er tæt forankret i praksis, og du vil få ansvar for at formidle, vejlede og undervise i klinisk praksis. Du kommer til at være med til at skabe et reflekterende og anerkendende læringsmiljø både i det daglige arbejde og i undervisningssituationer. Du vil ligeledes få ansvar for at monitorere den faglige kvalitet, og ud fra de data planlægge udviklingstiltag og undervisning.

Du får mulighed for at arbejde med det infektionsmedicinske speciale i tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer på afsnittet samt afdelingens andre kliniske sygeplejespecialister og oversygeplejersker. Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi har stor interesse for faglig udvikling, og vi tager gerne en åben faglig drøftelse både mono- og tværfagligt

Vi tilbyder

  • Mulighed for at udfolde dig fagligt og personligt i en inspirerende afdeling der vil fremad
  • Et tæt og godt samarbejde med oversygeplejersken, assisterende oversygeplejerske, funktionsansvarlig overlæge og personalet i afsnittet
  • Et netværk i afdelingen bestående af postdoc-sygeplejersker, flere ph.d.-studerende og afdelingens øvrige kliniske sygeplejespecialister fra både sengeafsnit og ambulatorier

Om afsnittet
Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 er en del af Afdeling for Medicinske sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Vi har plads til 18 patienter og skal i 2025 opstarte to IMA-pladser i afsnittet. Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care, hvor vi skaber individuelle, fleksible og værdige forløb for vores patienter.
Afdelingens vision og Strategi for sygeplejen tager udgangspunkt i, at vores patienter og pårørende er vores tætteste samarbejdspartnere. De er ventet og velkommen, og i samarbejde med afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og terapeuter skaber vi det bedste mulige forløb.

Din profil

  • Sygeplejerske med minimum 5 års klinisk erfaring – infektionsmedicinsk erfaring foretrækkes
  • Videreuddannelse på kandidat-/masterniveau
  • Dine pædagogiske evner og erfaringer medvirker til at udvikle den enkeltes evne til refleksion over egen praksis
  • Du har erfaring med at undervise og bed side-undervisning
  • Du er nysgerrig, opsøgende og analytisk
  • Du trives i kompetenceudvikling af nyuddannet og erfarent personale
  • Du er udadvendt, har gode samarbejdsevner og et godt humør

Vi forventer du er med til at

  • Deltage i planlægning og afvikling af introduktion, oplæring og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Tilrettelægge og afvikle 15 faglige minutter hver dag i samarbejde med assisterende afdelingssygeplejerske og personalet
  • Medvirke til at udvikle og sikre gode patientforløb, bl.a. på baggrund af utilsigtede hændelser 
  • Medvirke til at fastholde og udvikle det mono- og tværfaglige samarbejde i afsnittet
  • Supervisere personalet, herunder bed-side undervisning, samt at styrke personalets reflektoriske evner

Du bliver ansat i sengeafsnittet og refererer til oversygeplejersken.
Stillingen er på 37t/uge, hvoraf du cirka en dag om ugen indgår i normeringen. Som en del af ”Sammen om vagtarbejdet” vil du varetage weekendarbejde hver 4 weekend, og 2 til 3 helligdage om året.
Ved yderligere oplysninger om stillingens indhold kan du kontakte oversygeplejerske Fie Bilevits Pedersen på tlf. 20 11 68 32 eller mail fie.bilevits.pedersen.01@regionh.dk.
Du er også velkommen til at tage kontakt med henblik på et besøg og en kop kaffe i afsnittet.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 17. december
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 19. december 

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar, 2025, eller efter aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Fie Bilevits Pedersen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    259659
  • Quick-nr.
    470103
  • Indrykningsdato
    29-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Fie Bilevits Pedersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    259659
  • Quick-nr.
    470103
  • Indrykningsdato
    29-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Miljømedarbejder søges - Vi opnormerer i vores udekørende spiseteam!

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
05-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brænder du for psykisk sårbare børn og unge, er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og trives du med aften- og nattevagter – så læs videre her.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
26-11-2024

Ansøgningsfrist
10-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejerske - du er aldrig alene, du er altid en del af et team

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
17-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til højtspecialiseret endoskopiafsnit på Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

ALS-konsulenter til tværfaglige konsulentteam

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Taastrup  |  Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Sygeplejerske

Opslået
01-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025