Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Ledende overlæge til Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Vil du være en central aktør i udviklingen af en stor, moderne diagnostisk afdeling? Klinisk Biokemisk Afdeling på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse søger en visionær og engageret ledende overlæge, der kan tage ansvaret for afdelingens faglige udvikling og være med til at sikre vores position som en dynamisk og nytænkende arbejdsplads.

Om stillingen
Som ledende overlæge vil du få en nøglerolle i vores afdeling, hvor du sammen med et stærkt tværfagligt team vil bidrage til både drift, udvikling og strategisk ledelse. Vi tilbyder en stilling, som kan tilpasses dine faglige interesser og kompetencer.

Du vil blandt andet få ansvar for:
•    Det lægefaglige niveau på afdelingens analyser, apparatur og kliniske praksis.
•    Ledelse og udvikling af afdelingens læger, kemikere og øvrige kliniske medarbejdere.
•    Strategiske udviklingsopgaver i samarbejde med ledergruppen og nøglepersoner.
•    At styrke samarbejdet med rekvirenter og andre diagnostiske specialer.
Som del af ledergruppen deltager du i strategiske beslutninger om drift, forskning, kvalitetssikring og personalepolitik.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Vi er en moderne, akkrediteret diagnostisk afdeling (ISO 15189) med cirka 150 engagerede medarbejdere. Afdelingen har laboratorie- og ambulatoriefunktioner på både Næstved og Slagelse Sygehus samt et satellitambulatorie på Ringsted Sygehus.
•    Slagelse Sygehus: Et stort akutsygehus, hvor vi understøtter døgndrift
•    Næstved Sygehus: Primært et elektivt sygehus med analyser fra praksissektoren og særlige regionale funktioner, herunder tarmkræftscreening og Den Regionale Biobank
•    Volumen: Vi håndterer årligt cirka 680.000 blodprøve- og EKG-rekvisitioner fra både sygehuse og praksis

Vi arbejder aktivt med forskningsprojekter, herunder mikrobiomstudier relateret til screeningsprogrammet for kolorektalcancer, og har flere igangværende publikationer.

Vi søger en kollega, der
•    Er speciallæge i klinisk biokemi
•    Har erfaring med akkreditering og gerne forskning, fx en ph.d. eller dr.med.-grad
•    Har stærke kommunikative og relationelle evner og trives i et tværfagligt miljø
•    Er udviklingsorienteret med fokus på optimering af drift og kvalitet
•    Tænker innovativt og kan bidrage strategisk til afdelingens faglige vækst.
•    Har erfaring med ledelse, projektledelse eller implementering – eller lyst til at udvikle dig på dette område.

Vi tilbyder
•    En nøgleposition i en afdeling med stor fleksibilitet og mulighed for faglig og personlig udvikling
•    Et stærkt kollegialt fællesskab og en arbejdsplads, der værdsætter tillid, samarbejde og nytænkning
•    Gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse i forskningsprojekter
•    Stor indflydelse på afdelingens udvikling og fremtidige strategier

Interesseret?
Kontakt os for yderligere information eller en uformel snak over en kop kaffe. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vicedirektør Henrik Stig Jørgensen, mail: Henjor@regionsjaelland.dk. Tlf. nr. 40861694
Adm. Funktionschef Therese Kronevald mail. mako@regionsjaelland.dk. Tlf. nr. 29174812

Ansøgningsfrist: 2. januar 2025. Samtaler vil ligge i uge 2 og 3.

Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller snarest derefter.
 

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Ringsted Sygehus & Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Maria Kronevald
    mako@regionsjaelland.dk
    29174812
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge, Leder
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    038659
  • Quick-nr.
    470114
  • Indrykningsdato
    29-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2025


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Ringsted Sygehus & Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Maria Kronevald
    mako@regionsjaelland.dk
    29174812
  • Stillingstype
    Overlæge & Leder
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    038659
  • Quick-nr.
    470114
  • Indrykningsdato
    29-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2025

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende overlæge til Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.