Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Sygeplejerske eller SOSU – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?


Er du god til at opbygge tillidsfulde relationer, og trives du med lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse? Så har vi stillingen til dig i retspsykiatrien på Sct. Hans!

I den lukkede retspsykiatri ”Udsigten” på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi er stolte over at gå på arbejde, fordi vi lykkes med det vi gør.

Patientforløbene er lige så individuelle som vi er flest, og vi deler succeshistorier med hinanden.

 

Velkommen til "Udsigten"

Du får din daglige gang i ”Udsigten” - et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.

Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats. Vores værktøjer er mange men kan fx være kognitiv miljøterapi, relationsdannelse og den motiverende samtale (MI).

 

Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud?

Som en del af nattevagtsteamet får du ansvaret for at opretholde og udvikle kvaliteten og fagligheden i nattetimerne.

Her er fokus på søvnoptimering og beroligelse med henblik på oprettelse og genetablering af normal døgnrytme.

Du arbejder tæt sammen med patientens kontaktteam om pleje og behandlingsforløbet, og du har en vigtig rolle ift. at forebygge og reagere på afvigelser, fx ift. sygdomsforløb og behandlingsalliance.

I nattetimerne vil dine opgaver desuden omfatte:

  • medicinhåndtering.
  • håndtering af forekommende sygeplejefaglige problemstillinger i samarbejde med kolleger og/eller ansvarshavende sygeplejerske.
  • forberedelse til kommende dagsaktiviteter.
  • praktiske opgaver og klargøring af afsnittet.


Et billede siger mere end tusinde ord. Du kan derfor også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.

 

Hvordan er det at være med i teamet hos os?

  • Du bliver klædt godt på 
    Med mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
     
  • Vi har højt fagligt niveau 
    Med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi, den motiverende samtale og medicinkompetencer.

     
  • Du er aldrig alene! 
    Vi er typisk 4 kolleger sammen om nattevagten, og vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover dit team af dygtige kollegaer står den kliniske sygeplejespecialist og assisterende afsnitsleder klar til at lære fra sig og sikrer, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis. Hertil sikrer den ansvarshavende aften- og natsygeplejerske, at der er faglig sparring at hente.


 

Hvem er du?

Vi forventer først og fremmest, at du er autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og vi ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring og medicinkompetencer.

Vi skal nok sørge for at klæde dig godt på til opgaven men søger en kollega, der er:

  • motiveret for at sikre et højt fagligt niveau.
  • indstillet på at udvikle egne kompetencer indenfor retspsykiatrisk behandling.
  • god til at kommunikere med patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
  • er fleksibel og vil være en del af det kollegiale fællesskab – hvor vi hjælper hinanden.


 

Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på?

Du ansættes i fortrinsvis nattevagt med mulighed for 7/7-ordning. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid, men ønsker om deltid kan muligvis efterkommes.

Vi ønsker, at du kan starte 1. februar 2025 eller efter aftale.

Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd eller FOA.


 

Har vi vakt din interesse?

Hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tilmize Aydemir på 38642226 eller tilmize.aydemir@regionh.dk.

Ellers så send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt men senest den 13. december 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tilmize Aydemir
    tilmize.aydemir@regionh.dk
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    259673
  • Quick-nr.
    470129
  • Indrykningsdato
    29-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2024
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tilmize Aydemir
    tilmize.aydemir@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    259673
  • Quick-nr.
    470129
  • Indrykningsdato
    29-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2024
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i fordøjelsessystemet, Afsnit 2124.

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
04-12-2024

Ansøgningsfrist
20-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Endoskopiafsnittet på Bispebjerg Hospital søger en sygeplejerske med godt overblik og interesse for korttidskontakter

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
19-11-2024

Ansøgningsfrist
10-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oplæringsstilling til sonograf til Center for Føtalmedicin og Graviditet på Rigshospitalet, Juliane Marie Centret

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
25-11-2024

Ansøgningsfrist
11-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ambulatoriet for børn og unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bornholm

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sygehusvej 9, 3700 Bornholm
Sygeplejerske

Opslået
21-11-2024

Ansøgningsfrist
09-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hjerteklapenheden søger ny kollega- er det dig?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
21-11-2024

Ansøgningsfrist
15-12-2024