Region Midtjylland

BUA Seng 3, Spiseforstyrrelse Team AUH

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske med erfaring i behandling til børn og unge med spiseforstyrrelse søges til en fast stilling i et tværfagligt og engageret miljø på Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser, S3, Skejby

Er du engageret, og har erfaring, i et speciale hvor der er både arbejdes med somatisk og psykiatrisk sygepleje ifht. behandling af spiseforstyrrelse hos børn og unge?

SÅ har du nu chancen for at søge et job med engagerede og nysgerrige kolleger, hvor samarbejdet er højt prioriteret, og du ikke arbejder alene. Vi søger en sygeplejerske kollega til en fast stilling pr. 1.1.2025 eller snarest derefter. 

Stillingen er primært på 37 timer ugentligt med blandede dag- og aftenvagter og arbejde hver 3.weekend, men med mulighed for deltidsstilling hvis der er erfaring inden for specialet. 

 

Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser er et specialafsnit med høj specialiseret funktion for behandling af anoreksi til aldersgruppen 0-21 år. 

Vi varetager i tæt samarbejde med Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (ambulatorium) den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af moderate til svære tilfælde af spiseforstyrrelser hos børn og unge i Region Midtjylland. Vi arbejder i afsnittet fokuseret med nedbringelse af tvangsforanstaltninger med bla. safewards, tavlemøder, deeskalering, ugentlige konferencer osv.

 

Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser har 14 senge til indlæggelse af anoreksipatienter - heraf er der 4 skærmede pladser. 

Afsnittet anvender miljøterapi som en ramme for arbejdet som er målrettet specialet. Vi arbejder primært ud fra familieorienterede, systemiske, gruppeorienterede og mentaliseringsbaserede principper. Disse principper vil man få grundig introduktion til ved at deltage i det daglige arbejde, via personaledage, oplæring, kurser osv. 

 

Vi er et afsnit med et tæt tværfagligt samarbejde og har ansat sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, ergoterapeuter, læger, psykologer, socialrådgiver, diætist og fysioterapeut. Der er også fokus på at man monofagligt i faggrupperne anvender sine fagspecifikke kompetencer i behandlingen og det daglige arbejde. 

  
Opgaverne er via miljøterapeutiske rammer, kontaktpersonsordning og med vægt på gruppebehandling og aktiviteter:

  • At støtte patienten til normalisering af spisning og til vægtøgning/stabilisering
  • At varetage både den psykiatriske og den somatiske observation, omsorg, pleje og behandling
  • At styrke patientens sunde identitet og støtte udviklingen af sociale, personlige og interpersonelle kompetencer
  • At øge patientens og familiens bevidsthed om og handlekompetence i forhold til sygdom og symptomer
  • At inddrage og støtte familie og netværk

Vi ønsker en kollega med interesse for nedenstående:

  • Motiveret for at opnå psykiatri-/specialeerfaring  
  • Interesseret i at lære at anvende miljøterapi og grupperelaterede aktiviteter 
  • Udøve somatisk sygepleje til svært syge patienter med spiseforstyrrelse
  • Arbejde med børn og familier i krise

Vi søger en kollega, der:

  • Er fysisk og psykisk robust, ud- og vedholdende, da vi arbejder i et felt med stor psykisk ambivalens       
  • Har lyst til at samarbejde i et tværfagligt miljø og arbejde fælles og loyalt overfor fælles beslutninger
  • Har motivation for at aktivere, motivere og støtte patienterne i en sund udvikling individuelt og i gruppe
  • Kan arbejde fleksibelt og spontant inden for meget tydelige rammer
  • Kan tænke udviklings- og løsningsorienteret
  • Ser det som en faglig udfordring at arbejde med patienter præget af stor ambivalens
  • Evner og er interesseret i personlig og faglig udvikling


Vi tilbyder bla.:

  • Et mentorkorps 
  • Supervision og ugentlig faglig vejledning
  • Struktureret undervisning
  • 10 gange refleksionsrum for nyansatte
  • Udviklende tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
  • Kurser til at understøtte specialet fx deeskalering og skånsom magtanvendelse


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos oversygeplejerske Charlotte Beuchert, tlf. 2762 0550 eller souschef Hanne Tingleff tlf. 7847 3289
 
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og Ny Løn. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgningsfrist: 11.12.24

Samtaler finder sted: 16.12.24 mellem kl. 12.30-15.00 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Line Andersen Rehl
    LIAND5@rm.dk
    +4592438003
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58647
  • Quick-nr.
    470148
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2024
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Line Andersen Rehl
    LIAND5@rm.dk
    +4592438003
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58647
  • Quick-nr.
    470148
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2024
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Konsultationssygeplejerske til almen lægepraksis

Almen praksis - Region Midtjylland  |  Kompagnigade, 7, 7800 Skive
Sygeplejerske

Opslået
20-11-2024

Ansøgningsfrist
10-12-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Erfaren sygeplejerske søges til Ortopædkirurgisk Klinik, Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
26-11-2024

Ansøgningsfrist
10-12-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Socialpædagogisk, terapeutisk eller sundhedsfaglig medarbejder søges til botilbuddet Tagdækkervej i Hammel, Specialområde Hjerneskade

Socialområdet  |  Tagdækkervej 10, 8450 Hammel
Sygeplejerske

Opslået
22-11-2024

Ansøgningsfrist
16-12-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klinik for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, søger sygeplejersker!

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
28-11-2024

Ansøgningsfrist
15-12-2024

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Hos De Rehabiliterende Pladser, S1, søger vi en dygtig og engageret sygeplejerske

Regionspsykiatrien Midt  |  Søndersøparken 1, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
04-12-2024

Ansøgningsfrist
17-12-2024