Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Funktionsleder for staben – vær med til at sikre høj kvalitet i og udvikling af processer

Har du interesse eller erfaring med ledelse og kan du sikre en professionel håndtering af drift og udvikling? Så er det måske dig, der skal søge stillingen som funktionsleder for staben ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.
 

Vi søger en funktionsleder der:

  • Har erfaring med eller interesse i ledelse
  • Har erfaring med at agere i en kompleks politisk styret organisation
  • Har faglig viden om de administrative opgaver på en sygehusafdeling
  • Har teoretisk uddannelse på master/ kandidatniveau
  • Har viden om forskningsmetoder i klinisk praksis, evidensbasering af klinisk praksis og IT kendskab på højt brugerniveau.
  • Har kendskab til Den Syddanske Forbedringsmodel
     

Indholdet i stillingen kan udvides i takt med udviklingen af stillingen, behov og dine kompetencer.

Funktionslederen skal indgå i et tæt og direkte samarbejde med afdelingsledelsen i forhold til afdelingens samlede udviklings- og driftsarbejde.

Du bliver funktionsleder af staben, der består af 12 medarbejdere herunder blandt andet flere forskellige typer af koordinatorer, økonomimedarbejder, vagtplanlægger og ledelsessekretær. Du har personaleansvar i dit funktionsområde, herunder medarbejderudvikling/afholde MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler.
 

Vi kan tilbyde:

  • En stilling med selvstændigt ansvarsområde
  • Ansvar for tilrettelæggelse af principper for udførelse af arbejde i stab og fastlæggelse af mål for funktionen
  • Ansvar for ledelse og faglig udvikling af staben og deltage i afdelingens kvalitet- og udviklingsarbejde
  • Ansvar for at formalisere, videreudvikle og vedligeholde forretningsgange, herunder indføre og udvikle planlægnings- og styringsredskaber
     

Staben har flere nye medarbejdere, derfor er medarbejderne i øjeblikket i en periode med travlhed, hvor de håndterer både egne opgaver og hjælper med kollegers. Som funktionsleder i staben er det vigtigt, at du har fokus på medarbejdernes trivsel, kan bevare overblikket og støtte med at prioritere opgaverne.
 

For at sikre du har et godt arbejdsmiljø og give dig mulighed for fordybelse i egne opgaver, er der blandt andet mulighed for at arbejde hjemme cirka én dag om ugen. Du indgår i afdelingens ledergruppe, som du har mulighed for at spare med på ugentlige eller månedlige ledermøder.
 

En arbejdsdag for dig kan fx bestå af at du fra morgenstunden har planlægningsmøde med afdelingsledelsen, hvor I drøfter en samarbejdsaftale, der skal udarbejdes i samarbejde med en anden afdeling. Om formiddagen planlægger og udarbejder du dagsorden til personalemøde i staben sammen med stabens arbejdsmiljørepræsentant. Efterfølgende har du møde med forbedringskonsulenterne, hvor I sammen prioriterer og koordinerer de kommende forbedringsindsatser, som skal implementeres i afdelingen. Eftermiddagen har du afsat til udarbejdelse af udkast til den samarbejdsaftale som du tidligere drøftede med afdelingsledelsen.

Om afdelingen:
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa er en arbejdsplads med over 400 ansatte, hvor voksne i alderen 18 år og opefter udredes og behandles for psykisk sygdom. Ledelse af afdelingen varetages af vores cheflæge og chefsygeplejerske. Hvert afsnit har en oversygeplejerske/funktionsleder og en overlæge, der har fælles lederansvar for det enkelte afsnit og refererer til afdelingsledelsen.

Afdelingen består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 psykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.
 

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
 

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår.

Den Syddanske Forbedringsmodel benyttes på tværs af Region Syddanmarks sygehuse. Det overordnede mål er at skabe værdi for patienten ved at reducere spild og ineffektive processer i patientforløbet, så vi kan fokusere på de aktiviteter, der virkelig skaber kvalitet og bidrager til bedre patientoplevelser. Forbedringsarbejdet tager udgangspunkt i konkrete data. Gode idéer bliver udviklet, afprøvet, evalueret og efterfølgende implementeret, hvis de viser sig at skabe positive resultater.
 

Vi arbejder med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
 

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk
 

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er 6. januar

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 14. januar

Ansættelse pr. 1. marts 2025
 

For yderligere oplysninger kan du kontakte chefsygeplejerske Lykke Bay Marcussen Lykke.Bay.Marcussen@rsyd.dk / 99445401 eller cheflæge Klaus Müller-Nielsen kmn@rsyd.dk / 99445402
 

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.
 

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Klaus Müller-Nielsen
    Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
    2899 4640
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    230867
  • Quick-nr.
    470160
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Klaus Müller-Nielsen
    Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
    2899 4640
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    230867
  • Quick-nr.
    470160
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2025
På baggrund af dette job