Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Nyoprettet stilling til sygeplej eller til erfarne psykiatriassistent søges til distriktspsykiatrien

Var det noget med et nyt job i julegave i år? Trænger du til at skabe fornyelse og være kulturbærer sammen med nye kollegaer, i en afdeling i forandring?
Er du sygeplejerske med hjerte for kroniske og sårbare psykiatriske patienter, og brænder for at gøre en forskel på et område med stort udviklingspotentiale?
Har du gode relationelle evner og elsker en afvekslende arbejdsdag, hvor du arbejder selvstændigt og i teams?
Så er det måske dig, vi søger.

Vi er et Distriktspsykiatrisk tilbud for borgere i Nuuk, der har én eller flere psykiatriske diagnoser, og som arbejder ud fra en kontaktpersons-ordning. Vi er ved at videreudvikle vores behandlingstilbud, hvor vi har fokus på recovery, psykoedukation og støtte i et godt liv på trods af psykisk sygdom. Vores kontor er placeret i psykiatrisk ambulatorie, ved psykiatrisk sengeafdeling og terapi-afsnittet, hvorfor der er gode tværfaglige samarbejdsrelationer. Arbejdstiden er fra 8-16 i hverdage med weekendvagt i sengeafdelingen A1 hver 6.uge. Derudover vil der være en fornem opgave i at være medansvarlig for at sikre fagligheden for den psykiatriske patient i hele Grønland ved, at indgå i et tværfagligt sparringsforum med kollegaer indenfor psykiatrien, via teams.

Vi tilbyder:

  • Gode og stabile kollegaer, der løfter i flok.
  • Grundig introduktion og en afvekslende hverdag.
  • Din egen patientportefølje.
  • Muligheder for udvikling af det faglige tilbud.

Vi søger dig, der:

  • Arbejder selvstændigt og selvledende.
  • Kan etablere relationer og fremmer tryghed i samarbejde.
  • Uddannet sygeplejerske, gerne specialuddannet og med erfaring fra psykiatrien.
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i akutte situationer.

Om os:

  • Ikaarsaarfik er en del af et landsdækkende ambulatorie, der har ansvar for at sikre patienter mestring i livet i en akut og i et kronisk psykiatrisk forløb.
  • Vi er en dynamisk og tværfaglig samarbejdsgruppe, der løfter opgaver i flok, internt såvel som i eksternt, f.eks. psykiatrisk sekretariat, lægerne og Kriminalforsorgen og bo-enheder.
  • Har fokus på faglig udvikling og et sundt arbejdsmiljø.
  • Ikaarsaarfik ledes af en afdelingssygeplejerske, der indgår i et tæt lederteam i hele psykiatrisk område, hvorfor du vil opleve et samlet lederteam, der understøtter et stærkt kollegialt fællesskab.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1.2.25

Ansøgningsfrist: 23.12.24

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Oversygeplejerske Helle Mougaard på tlf. (+299) 344675 eller på e-mail: hemf@PEQQIK.GL eller afdelingssygeplejerske Anna Wangenheim på e-mail: anwa@peqqik.gl eller på tlf.nr. (299) 344807 ml. 8-16Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Quick-nr.
    470172
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-12-2024
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Quick-nr.
    470172
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-12-2024
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

2 Sygeplejersker til foråret/sommer til ambulatoriet i Qaqortoq Sygehus

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
31-01-2025

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring søges til sommervikariat i 2025 til psykiatrien i Grønland

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
01-02-2025

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til ambulatoriet på Ilulissat Regionssygehus

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
24-01-2025

Jobbet ligger i Grønland

Er du vores nye sygeplejerske på kirurgisk ambulatorium, Nuuk?

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
14-01-2025

Jobbet ligger i Grønland

Spændende og alsidig sygeplejerskestilling er ledig på Tuberkulose-Ambulatoriet i Nuuk!

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
20-01-2025