Region Nordjylland

Hjertemedicin: læger, PCI

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Ledende overlæge – Iskæmiteam, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital søger en ledende overlæge til vores enhed for iskæmi, der omfatter KAG, PCI, TAVI, hjerte-MR og hjerte-CT.

Stillingen
Vi søger en engageret, kompetent og visionær ledende overlæge med speciale i KAG/PCI pr. 01.02.2025 eller efter nærmere aftale.

Du vil som ledende overlæge have det ledelsesmæssige ansvar for det iskæmiske område i Kardiologisk Afdeling i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.

Den ledende overlæge vil
  • have ansvar for den kliniske ledelse af afdelingens arbejde inden for iskæmi/PCI/TAVI, herunder diagnostik og behandling af patienter med akutte og kroniske tilstande.
  • spille en central rolle i udviklingen af vores kliniske praksis, samt i træningen og supervisionen af hospitalets personale.
  • i samarbejde med vores team vedrørende iskæmi/PCI/TAVI få ansvar for at løfte specialet ind i fremtiden og ind på det nye universitetshospital (Hospitalsbyen) i Aalborg Øst.
  • i samarbejde med det øvrige tværfaglige ledelsesteam få ansvar for afdelingens drift og udvikling.

Arbejdsopgaver
  • Ansvarlig for ledelse af det kliniske team og sikring af høj faglig kvalitet i patientbehandlingen.
  • Ansvarlig for udvikling og implementering af kliniske retningslinjer og procedurer inden for iskæmi, PCI og TAVI.
  • Deltagelse i det daglige kliniske arbejde som både omfatter non-invasive samt invasive opgaver og PCI-vagtfunktionen.
  • Deltagelse i forskningsprojekter.
  • Deltagelse i uddannelse og supervision af studerende, læger i uddannelse samt øvrigt sundhedspersonale.
  • Deltagelse i audits og kvalitetssikringsprojekter.
  • Samarbejde tværfagligt med andre personalegrupper og specialer for at optimere patientforløb.

Kvalifikationer
  • Speciallæge i kardiologi med dokumenteret erfaring inden for iskæmi og PCI.
  • Stærke ledelses- og kommunikationsevner.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Evne til at tilføre psykologisk tryghed til kolleger og tværfagligt til andre personale-, fag- og specialegrupper.
  • Interesse for forskning og faglig udvikling.
  • Engageret formidler og underviser.
  • Evne til at tænke kreativt og komme med nye idéer, løsninger og metoder.
  • Visionær med åbenhed for forandringer og udforskning af nye muligheder.
  • Pålidelighed med ansvar for sine opgaver og forpligtelser.
  • Detaljeorienteret med et godt overblik.

Vi tilbyder
  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et dynamisk og kompetent team med høj faglighed og engagement.
  • Gode muligheder for forskning og udvikling.
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og patientpleje.
  • Et tæt samarbejde med kolleger på tværs af det kardiologiske speciale inklusive thoraxanæstesi og thoraxkirurgi.

Kardiologisk Afdeling
Vi har højtspecialiseret funktion indenfor iskæmisk hjertesygdom, hjerterytmeforstyrrelser, hjerteinsufficiens, hjerteklapsygdom, thorakale aortaaneurismer, pericardiesygdomme, tromboemboli og dyslipidæmi. Vi har to monitorerede sengeafsnit med henholdsvis 14 og 25 senge. Vi er en travl og effektiv afdeling med omk. 6000 invasive procedurer, 8000 indlæggelser og > 30.000 ambulante kontakter, heraf 15.000 ekkokardiografier. Lægestaben består af 6-8 introstillinger, 8 HU-stillinger, 32 speciallæger, heraf 2 professorer. Vi har 3 vagtlag; FV, BV og speciallægevagt (PCI, arytmi, ekko).

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Ulrik Christensen tlf.: 97664458 eller chefsygeplejerske Lotte Tuxen tlf.: 21168265.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre om, hvordan du kan bidrage til vores iskæmiteam.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ulrik Christiansen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    20224
  • Quick-nr.
    470185
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Ulrik Christiansen
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    20224
  • Quick-nr.
    470185
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job