Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Introduktionslæge til Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH

På Hjertemedicinsk Afdeling B har vi 1-2 1-årig introduktionslægestillinger ledig til besættelse per 1. februar 2025 eller efter aftale.  

Hvem er vi?
Hjertemedicinsk Afdeling B er en stor afdeling med cirka 270 ansatte, heraf 70 læger hvoraf omkring 30 er uddannelseslæger. Afdelingen er organiseret med 2 stationære sengeafsnit samt et akut kardiologisk modtageafsnit, som er en del af den Fælles Akutmodtagelse, et kardiologisk laboratorium med tilhørende dagshospital samt et omfattende ambulatorium bestående af flere klinikker med særlige funktioner inden for arytmi, askæmi og strukturelle hjertesygdomme.

Hjertemedicinsk Afdeling B udgør ét af de fem hjertecentre i Danmark, der varetager højtspecialiserede funktioner. Dette gøres i tæt samarbejde med Hjertekirurgisk Afdeling T og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V. Afdelingen har desuden et stort lokalt optageområde for kardiologiske basispatienter. Endelig varetager vi teoretisk og klinisk undervisning af medicinstuderende ved Syddansk Universitet.

Hvad laver vi?
Vi modtager basispatienter og patienter med behov for højtspecialiseret udredning og behandling 24/7/365. Mange hjertepatienter har ud over hjertesygdom også andre medicinske problemstillinger, så vi håndterer også en lang række internmedicinske tilstande. Døgnet rundt arbejder vi i teams, og både for-, mellem- og bagvagt har tilstedeværelsesvagt. Derudover er der bagvagtstilstedeværelse i kardiologisk modtageafsnit alle ugens dage fra klokken 8.00-18.00. Derudover er der speciallæger i fremmøde til stuegang frem til kl. 19.00 på hverdage og til kl. 15.30 i weekender/helligdage. Endelig er der døgnet rundt tre speciallæger i tilkaldevagt (PCI-læge, Arytmi-læge og Ekko-læge). Dvs. der er god opbakning og mulighed for supervision til enhver tid.   

Hjertemedicinsk Afdeling B er også en meget aktiv forskningsafdeling, hvorfor der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med klinisk forskning, hvis der er interesse herfor.   

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Introduktion til basis og højt specialiseret kardiologi
  • Gode kollegaer der hjælper hinanden i en afvekslende, travl og lærerig hverdag
  • Grundig introduktion med oplæring og følgevagter
  • Typisk vagtfrihed de første 14 dage men vurderes ud fra kompetencer
  • Oplæring og kompetencer indenfor tele-EKG visitation
  • Struktureret oplæring i ekkokardiografi
  • Et trygt lærings- og arbejdsmiljø med fast ugentlig undervisning og kontinuerlig mulighed for supervision
  • Engagerede kolleger, der konstant stræber efter et højt fagligt niveau   

Vi forventer af dig:

  • At du har mod på at arbejde i en travl, men spændende afdeling
  • At du har interesse for intern medicin og har lyst til at prøve kræfter med det hjertemedicinske speciale
  • At du er aktiv og engageret i såvel fag som patienter
  • At du bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde
  • At du deltager aktivt i undervisning af kolleger og medicinstuderende i klinik ophold   

Dine arbejdsopgaver:
Du indplaceres i forvagtslaget eller mellemvagtslaget afhængigt af dine kompetencer. Både forvagt og mellemvagt er delt og er 9-skiftet. Der er kun vagtforpligtigelser i Hjertemedicinsk Afdeling, men forvagten har fysisk arbejdsplads i Hjertezonen i FAM sammen med FAM-Hjertebagvagten. I dagtiden vil du deltage i det daglige arbejde i sengeafsnit med stuegang, modtagelse af både elektive og akutte hjertepatienter og ambulatorium med mulighed for eget ekko ambulatorium når denne kompetence er opnået. Vi arbejder ihærdigt med at efterleve Region Syddanmarks ambition om, at ingen arbejder mere end hver 3. weekend, og alle vores stillinger er besatte.   

Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Regionernes Lønnings-og Takstnævn.   

Har du spørgsmål, så ring eller skriv til en af nedenstående:
Ledende overlæge Kristian Altern Øvrehus, tlf: 2830 5454,

e-mail: Kristian.Altern.Ovrehus@rsyd.dk 

Uddannelsesansvarlig overlæge Gro Egholm, tlf. 2937 4362,

 e-mail: Gro.Egholm@rsyd.dk    

Der er ansøgningsfrist 15. december. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. december eller efter aftale.   

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Maja Petersen
    maja.petersen@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230876
  • Quick-nr.
    470187
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Maja Petersen
    maja.petersen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230876
  • Quick-nr.
    470187
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Introduktionslæge til Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.