Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C

Er du en holdspiller, og drømmer du om at gøre en forskel for andre?


Så er du måske den laborant, bioanalytiker eller farmakonom vi søger, til cytostatikaproduktionen
- ved Sygehusapotek Fyn, OUH

 

Om os
Cytostatikaproduktionen er en, af tre produktioner på Sygehusapotek Fyn.
Vi arbejder jf. GMP og vores hovedopgave er at fremstille brugsfærdige infusionsposer, injektionssprøjter og dosisdispensering af tabletter til kræftpatienter på OUH.

Vi har en hverdag med nok at se til, og arbejder i tæt samarbejde med kollegaer. Arbejdet er rutinepræget i et selvstændigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Vores daglige arbejde er præget af krav om hurtig levering af kure til patienter i godt samarbejde med hospitalets afdelinger - det er derfor vigtigt, at patienternes behov altid kommer i første række.


Om opgaven
Din primære opgave vil være at producere kure til patienterne dvs. selv sidde i sterilbænk og fremstille kure, eller assistere kollega under fremstilling. Når du arbejder, vil der være fokus på overholdelse af arbejdsrutiner og god dokumentationspraksis, herunder at du er aktiv og løsningsorienteret i forbindelse med afvigelser eller ændringer.

Som nyansat vil du få en grundig oplæring i aseptiske arbejdsteknikker, hvor der bliver lagt vægt på din egen og kollegernes sikkerhed i arbejdet med cytostatika.
Alt oplæring starter i vores øvelokaler, uden for produktion – når relevante instrukser og træninger er gennemgået, vil du med din træner starte oplæring i produktionen.

Efterhånden som du opbygger erfaring, vil der være mulighed for at du kommer til at bestride andre ansvarsområder – f.eks. håndtering af varer, indtastning af daglige bestillinger fra afdelingerne, vedligeholdelse af apparaturer, oplæring af kollegaer, m.m.


Om dig

  • Uddannet laborant, bioanalytiker eller farmakonom
  • Er serviceminded, struktureret og finder motivation i at levere det fejlfrie produkt til tiden
  • Er en holdspiller der evner at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø, også når der er fart på
  • Besidder et godt overblik samt en systematisk og løsningsorienteret tilgang til arbejdet
  • Erfaring med IT som arbejdsredskab
  • Det er et krav, at du er god til at læse, tale og forstå dansk
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i renrum og med aseptisk produktion jf. GMP,
    eller har arbejdet i produktionsvirksomhed – men det er slet ikke et krav
     

Ansættelsesforhold, ansøgningsfrist og samtaler

Der er tale om fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden bliver planlagt inden for tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 18.00. Tidsrummet for arbejdstiden tilpasses løbende til de krav hospitalet stiller til os, hvilket også betyder, at man skal være indstillet på weekendarbejde. Pt. skal man forvente, at arbejde hver 6. lørdag eller søndag – efter endt oplæring.

Løn- og ansættelsesforhold er med udgangspunkt i den gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid første gang du ansættes i Region Syddanmark.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 1. januar 2025, indsend gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Stillingen skal søges online på job.regionsyddanmark.dk, jobnr. 230880

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 6. og 7. januar 2025

Tiltrædelse
1. marts 2025 eller efter aftale.

Kontakt os

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Cathrine Laura Dalby på 2462 0935 eller cathrine.laura.dalby@rsyd.dk

Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 330 dedikerede medarbejdere, som omsætter årligt for ca. 1,2 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lis Aagaard
    lis.aagaard@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Laborant
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    230880
  • Quick-nr.
    470194
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lis Aagaard
    lis.aagaard@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Laborant
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    230880
  • Quick-nr.
    470194
  • Indrykningsdato
    02-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Funktionsleder for driften i Cytostatikaproduktionen

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C
Laborant

Opslået
15-11-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025