Region Syddanmark
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Overlæge søges til retspsykiatrisk afsnit P3, Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Vi søger en overlæge til funktion i retspsykiatrisk døgnafsnit pr. 1. januar 2025 eller snarest herefter.
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Middelfart og Assens Kommune med et befolkningsunderlag på ca. 80.000 indbyggere samt den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark.
Herudover varetager Retspsykiatrien i Middelfart mentalundersøgelser i Region Syddanmark samt undersøgelse og behandling af sædelighedskriminelle, sidstnævnte som led i et nationalt netværk med fælles møder og supervision.
Afdelingen har 102 døgnpladser, fordelt på 6 retspsykiatriske afsnit med plads til hver 14 patienter og et alment psykiatrisk afsnit med 18 pladser. Herudover en lokalpsykiatri og en retspsykiatrisk distriktsfunktion.
Vi bor i flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer.
Afdelingen er normeret med 23 speciallægestillinger, hvoraf 6 varetager almenpsykiatriske opgaver, 16 er tilknyttet retspsykiatrien og 1 cheflæge.
Mange faggrupper bidrager til den høje faglige standard i vores retspsykiatri. Flere behandlingstilbud foregår tværfagligt f.eks. gruppebehandling af sædelighedskriminelle, patient- og pårørendeundervisning m.fl.
P3 er et retspsykiatrisk afsnit med akut modtagefunktion. Afsnittet er et integreret afsnit, hvilket betyder, at der i afsnittet er integreret både lukket og åben funktion med henblik på at sikre kontinuitet i behandlingsforløbene under indlæggelse. Målgruppen er psykiatriske patienter med en retslig foranstaltning og patienter under forberedelse til dom.
Dine opgaver som overlæge i P3 vil bl.a. være:
- Visitation, undersøgelse og behandling af retspsykiatriske patienter
- Udfærdigelse af retspsykiatriske erklæringer
- Vejledning og undervisning
- Medvirke til fortsat udvikling i retspsykiatrien
- Medvirke i ledelsesprocessen af retspsykiatrien og Psykiatrisk Afdeling Middelfart generelt
- Sikre læringsmiljøet i Afdelingen
- Fremme uddannelsesrelevant og overskuelig arbejdsplanlægning for de uddannelsessøgende læger
- Sikre ajourførte uddannelsesprogrammer, læring, evaluering og vejledning samt formaliseret undervisning
- Deltage i det regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg, det lokale lægelige videreuddannelsesråd og ansættelsesudvalg til H-stillinger
Vi vil støtte dig i opgavevaretagelsen ved at sikre mulighed for:
- varierede arbejdsopgaver
- supervision af mentalerklæringer og behandling af sædelighedskriminelle
- faglig rådgivning blandt fagfæller
- godt tværfagligt samarbejde med bl.a. psykologer
- deltagelse i Afdelingens ledergruppe
- gode kursusmuligheder samt interne temadage
- deltagelse på næstkommende hold af den retspsykiatriske ekspertuddannelse
- tæt samarbejde med den ledende overlæge og Afdelingens UKYL ift. varetagelse af opgaven som uddannelsesansvarlig overlæge
Kvalifikationer
Du skal have en bred almenpsykiatrisk uddannelse og speciallægeanerkendelse i psykiatri.
Det er en fordel, hvis du har retspsykiatrisk erfaring, men det er ikke et krav.
Vi vil lægge særlig vægt på din lyst og evne til samarbejde og til at indgå i et tværfagligt team.
Løn- og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.
Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte cheflæge Louise Ahrendt på 9944 8102.
Ansøgningsfristen er 15. december 2024
Samtaler forventes afholdt mandag den 23. december 2024
Vi glæder os til at høre dig!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230882 - Quick-nr.
470199 - Indrykningsdato
02-12-2024 -
Ansøgningsfrist
15-12-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230882 - Quick-nr.
470199 - Indrykningsdato
02-12-2024 -
Ansøgningsfrist
15-12-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Behandlingsansvarlig Overlæge til Funktionsledelsen i Lokalpsykiatri Esbjerg Almen, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Østergade 12, 6700 Esbjerg
Overlæge | PsykiatriOpslået
03-03-2024Ansøgningsfrist
17-01-2025 -
Overlæge søges til afsnit for varetægtssurrogerede patienter , Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Overlæge | PsykiatriOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
20-01-2025 -
Overlæge Psykiatrisk afdeling Esbjerg - integreret sengeafsnit
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
Overlæge | PsykiatriOpslået
05-12-2024Ansøgningsfrist
10-01-2025