Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
En sygeplejerske til Behandling af Nyfødte
Vi søger netop nu 1 sygeplejerske til vores specialiserede neonatal-team – kan du se dig selv i et dynamisk og tværfagligt miljø, så er det dig, vi leder efter!
Velkommen til afsnittet
Behandling af Nyfødte er et semi-intensivt afsnit med plads til 20 børn, samt en medindlagt forælder og afsnittet rummer også et neonatal-ambulatorium for både sygeplejersker og læger.
Vi modtager omkring 600 børn om året, og indlæggelsesperioden er fra nogle få døgn og op til flere måneder.
Afsnittet modtager børn fra omkring 28. graviditetsuge og med fødselsvægt fra ca. 1000 g, samt børn op til 6 måneder med respiratoriske eller trivselsmæssige problemstillinger.
Vi arbejder med familien ud fra Fundamentals of Care med fokus på patient- og familiecentreret pleje. Afsnittet rummer desuden læger, jordemødre og sygeplejersker under uddannelse.
Din profil
- Du er nysgerrig på sygeplejefaget, reflekterende og kritisk.
- Du besidder kommunikative, relationelle kompetencer.
- Du trives med en varierende arbejdsdag med skift i akutte/ikke-akutte opgaver samt skiftende vagter.
- Du bidrager til det tætte kollegaskab.
Du er nysgerrig på egne udviklingsmuligheder, og bidrager til det gode læringsmiljø. Du ønsker at tilbyde alle familier sygepleje af høj kvalitet, og du støtter familien i hele indlæggelsen, så de oplever et godt, trygt og sammenhængende forløb med en høj grad af information og involvering.
Pædiatrisk erfaring er ikke et krav – så du skal ikke holde dig tilbage med at søge, hvis du er nyuddannet, for vi har et godt kompetenceudviklingsprogram der inkluderer bed-side undervisning de første fire uger og tæt opfølgning herefter. Under din introduktionsperiode er du ikke en del af normeringen på afsnittet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Først og fremmest, et spændende speciale med stort fokus på læring og personaletrivsel, og hvor vores grundlæggende holdning er, at alles kompetencer er vigtige, uanset erfaring.
Du er garanteret en afvekslende hverdag med gode og engagerede kolleger, der alle brænder for neonatologi.
Vores kontinuerlige arbejde centraliserer sig omkring at bidrage til en sund tilknytning mellem børn og forældre og på denne måde sætter vi præg på starten af familiedannelsen.
Vi arbejder hele tiden struktureret med, hvordan vi bruger Fundamentals of Care (FoC) aktivt i vores hverdag, og hvordan vi med nærvær, tillid og opmærksomhed kan møde vores patienter. FoC danner rammen for vores tænkning i hele afdelingen fra den øverste del af ledelsen, til sygeplejerskerne ude i de enkelte afsnit.
Med FoC som rammen løser du opgaver koncentreret omkring følgende tilstande:
- Vejrtrækningsproblemer
- Kramper, infektioner og gulsot
- Iltmangel under fødslen
- Blodsukkerproblemer
- Trivsels- og ernæringsproblemer
- Stofskiftesygdomme
- Den erfarne neonatal sygeplejerske assisterer ofte børnelægen til fødsler, og varetager også ambulancetransporter til og fra andre neonatal-afdelinger.
En stor del af sygeplejen er også at støtte forældre-barn-relationen og hjælp til amme-/spiseetablering.
Vi har et tæt samarbejde med Rigshospitalet, hvor vi overflytter børn med behov for respiratorbehandling eller anden speciel intensivpleje. Børnene kommer tilbage os efter endt intensiv behandling og vi følger dem til udskrivelse
Du bliver en del af et specialiseret team bestående af IBCLC uddannede ammevejledere, en klinisk sygeplejespecialist og en oplæringssygeplejerske, samt en uddannet NIDCAP-professionel sygeplejerske. Derudover har vi en velfungerende THO-ordning (tidligt hjemmeophold), som varetages af erfarne neonatal-sygeplejersker. Yderligere er der også socialrådgiver og psykolog tilknyttet afsnittet.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig
Stillingen er en fastansættelse på 32-37 timer/uge i skiftende vagter – dvs. dag/aften/nat med opstart 1/1-2025 eller snarest derefter.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående profil, så er du velkommen til at sende en ansøgning senest torsdag den 19. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Inden en evt. samtale forventer vi, at du har forberedt dig godt og orienteret dig på afdelingens hjemmeside. Se også vores Instagram-profil @neonatalherlev og få et indtryk af, hvordan dagligdagen som sygeplejerske hos os kan være.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helene Faust Nathansen på telefon 38689685.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale i Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, under Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Helene Faust Nathansen
helene.faust.nathansen.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
259712 - Quick-nr.
470227 - Indrykningsdato
03-12-2024 -
Ansøgningsfrist
19-12-2024
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Helene Faust Nathansen
helene.faust.nathansen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
259712 - Quick-nr.
470227 - Indrykningsdato
03-12-2024 -
Ansøgningsfrist
19-12-2024
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til centerdialysen
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
22-11-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Endoskopisygeplejerske søges til det lungemedicinske speciale
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
14-11-2024Ansøgningsfrist
09-12-2024