Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Udviklingsorienteret, faglig stærk sundhedsadministrativ leder søges til Øjenafdelingen, Vejle Sygehus

Sammen med afdelingens øvrige ledere får du en central rolle i at drive spændende udviklingsprocesser, hvor vi styrker fagligheden, optimerer processerne og videreudvikler de organisatoriske rammer. Målet er at ruste afdelingens sekretariat til at kunne levere på kerneopgaven på bedst mulig vis, samtidig med at vi værner om og fremmer sekretærgruppens sociale fællesskab og arbejdsmiljø.

Vi søger en lederkollega, som har et solidt fagligt kendskab til sekretæropgaverne, et stærkt ønske om at bedrive tæt, tydelig og nærværende ledelse, og som formår at se muligheder og udviklingspotentialer i det meste. Som Sundhedsadministrativ leder på Øjenafdelingen forventes du nemlig at være med til løbende at udvikle sekretærfaglighed, kerneopgaver og arbejdsgange, så vi på bedste vis lever op til sygehusets værdier og store fokus på "Patienten først". For at få dette til at lykkes er vores mantra, at vi løfter i flok og spiller hinanden gode.

Vi ønsker en leder, som via involvering, mod og smittende motivation kan sikre, at vi har medarbejdere, der hver dag understøtter gode, velkoordinerede og planlagte patientforløb, og møder patienter og pårørende venligt, rummeligt og imødekommende.

Som leder for sekretærgruppen, som er delt i 2 sekretariater, vil det blive din kommende opgave at binde alle sekretærerne sammen til en større fælles gruppe gennem daglig ledelse, fællesmøder, sparring og udvikling samt sammenkobling af arbejdsopgaver på tværs for at øge gruppens fleksibilitet i den daglige opgaveløsning, men også for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse.

Det betyder, at vi forventer, at du bidrager aktivt og ambitiøst i udviklingen af sekretærernes arbejdsopgaver og –metoder, da vi kontinuerligt arbejder målrettet for at optimere vores arbejdsgange og –ansvarsområder. Her skal du kunne udvise idérigdom og mod til forandring, men også tålmodighed, empati og stærke samarbejdsevner, så hele organisationen kommer med om bord. Det er vigtigt for os, at du ser det som en naturlig del af din hverdag at bidrage med løsning af de daglige opgaver i sekretærgruppen og dermed er nysgerrig på kerneopgaven.

Vi ønsker en sekretariatsleder, som

har et indgående kendskab til sundhedsvæsenet og sekretærfunktionen og/eller det administrative arbejde på et sygehus. Derudover ønsker vi, at du

  • er uddannet lægesekretær, gerne med tidligere ledelseserfaring
  • har lyst til personaleledelse, faglig ledelse, forandrings- og driftsledelse
  • gerne har en lederuddannelse eller er villig til at uddanne sig på sigt
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner samt formår at skabe lydhørhed og få følgeskab
  • har flair for data og ved hvordan de anvendes konstruktivt
  • arbejder inddragende og involverende, men samtidig kan træffe nødvendige beslutninger
  • indgår aktivt i afdelingens ledergruppe og her arbejder for fælles mål med fokus på patienten og pårørende.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ledende lægesekretærer mfl. mellem HK/Kommunal og Regionernes lønnings- for takstnævn. Du refererer til afdelingsledelsen og vil i hverdagen have tæt samarbejde med denne og resten af lederteamet.

Vil du vide mere

er du velkommen til at kontakte afdelingsledelsen: chefsygeplejerske Annette Lindholm, tlf. 30 41 27 37, mail: annette.lindholm@rsyd.dk, eller cheflæge Malou Høgsbro, tlf. 51 42 94 54, mail: marie.louise.hoegsbro@rsyd.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 06.01.25. Vi forventer at afholde samtaler d. 15.01.25 (formiddag).

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Susanne Støvring
    susanne.stoevring@rsyd.dk
    2369 5758
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    230798
  • Quick-nr.
    470237
  • Indrykningsdato
    03-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2025


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Susanne Støvring
    susanne.stoevring@rsyd.dk
    2369 5758
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    230798
  • Quick-nr.
    470237
  • Indrykningsdato
    03-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2025

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Udviklingsorienteret, faglig stærk sundhedsadministrativ leder søges til Øjenafdelingen, Vejle Sygehus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.