Region Hovedstaden
Brønderslev Alle 21,2770 Kastrup, 2770 Kastrup
Vi søger husassistent
Botilbuddet Kamager på Brønderslev Alle 21 i Kastrup søger en rengørings- og husassistent på 34 timer om ugen senest 1.februar 2025.
Kamager er et botilbud for 40 voksne mennesker med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Beboerne er i alderen fra 18 til 78 år, og de har alle et stort støttebehov. Alle beboere har egen lejlighed med bad og toilet, og her er dejlige fællesarealer.
Arbejdstiden er placeret i tidsrummet mellem kl. 6.00 og 14.00 på hverdage. Du skal være indstillet på at møde ind 2-3 dage om året i forbindelse med sammenhængende helligdage.
Arbejdet består af ca. 5 timers rengøring om dagen i beboernes lejligheder samt på fællesarealerne og ca.1½ time timers hjælp til beboerne. Hver morgen skal du i samarbejde med det pædagogiske personale hjælpe 1-2 beboere. De skal have hjælp til at komme op og ud af sengen, med personlig hygiejne, påklædning og morgenmad, og så skal beboerne sendes godt afsted med bussen til deres dagtilbud. Vi sørger selvfølgelig for grundig instruktion.
Vi forventer en kollega, der har lyst og mod på at færdes i et stort hus med mange mennesker, alt i alt er vi over 100 ansatte. Du skal have rengøringserfaring, være mødestabil med godt helbred og besidde et godt humør. Og så skal du tale klart og tydeligt dansk, så du kan tale med beboerne
Du skal kunne arbejde selvstændigt. Vi søger en kollega der kan trives med faste opgaver der skal udføres, og samtidig kan navigere i et hus hvor dagene er meget forskellige. Fleksibilitet er et nøgleord for denne funktion og for alle i huset (pædagoger, social og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pedeller, køkkenfolk). Vi har en kultur hvor vi hjælper hinanden. Vi har et godt arbejdsmiljø, og vi har gode ressourcer.
Der er 5 andre husassistenter i huset, som deler arbejdet og hjælper hinanden i ferier.
Kamager er drevet af Region Hovedstaden. Vi har et røgfrit arbejdsmiljø, og der må ikke ryges i arbejdstiden. Vil du vide mere om Kamager, se https://www.densocialevirksomhed.dk/kamager/Sider/default.aspx Vi indhenter reference og straffeattest inden en eventuel ansættelse.
Stillingen er på 34 timer og til besættelse hurtigst muligt, senest 1.februar 2025. Ansøgningsfrist fredag d.27.december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger kan du kontakte Kamager på 38668181
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed -
Kontaktperson
Rikke Brishøj
rikke.brishoej@regionh.dk - Adresse
Brønderslev Alle 21,2770 Kastrup, 2770 Kastrup - Stillingstype
Tandlæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
259702 - Quick-nr.
470292 - Indrykningsdato
04-12-2024 -
Ansøgningsfrist
24-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
Brønderslev Alle 21,2770 Kastrup, 2770 Kastrup -
Kontaktperson
Rikke Brishøj
rikke.brishoej@regionh.dk - Stillingstype
Tandlæge - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
259702 - Quick-nr.
470292 - Indrykningsdato
04-12-2024 -
Ansøgningsfrist
24-01-2025