Region Hovedstaden
Nordstjernevej, 2600 Glostrup
Afdelingslæge eller overlæge søges til udvidelse af Døgninstitutionsteamet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Vil du være med til at skabe stabile og sammenhængende forløb for unge anbragt på en døgninstitution? Så er det dig, vi søger til en udvidelse af Døgninstitutionsteamet.
Vi er et udkørende team, der udreder og behandler unge på døgninstitutioner
Døgninstitutionsteamet har fået bevilget politiske midler i regi af 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, og vi udvider derfor teamet med en speciallæge, specialpsykolog og sygeplejerske.
Vi har i Døgninstitutionsteamet det psykiatriske behandlingsansvar for unge, der er anbragt på en døgninstitution, og som har behov for udredning og psykiatrisk behandling. De unge har komplekse psykiatriske symptomer og flere diagnoser. Vores arbejde bygger på F-ACT principper, og behandlingen foregår på døgninstitutionerne, hvor vi kan intensivere behandlingen efter behov. Vi har et tæt samarbejde med døgninstitutionerne om at forebygge tvangs- og genindlæggelser, stabilisere de unges forløb og fremme trivsel.
Døgninstitutionsteamet vil efter udvidelsen bestå af: 3 sygeplejersker, 1 pædagog, 1 speciallæge, 1 afdelingslæge eller overlæge, 1 teamkoordinator, 1 specialpsykolog og 1 ergoterapeut/fysioterapeut.
”Vi er i DIT optaget af overgange, og vi gør vores bedste for, at meget sårbare unge er trygge ved os, og at de oplever en rød tråd af genkendelighed og forudsigelighed i deres forløb”
Louise, Teamkoordinator for Døgninstitutionsteamet
Dine arbejdsopgaver
Der er tale om en bredt defineret funktion, hvor dine primære opgaver som behandlingsansvarlig afdelingslæge eller overlæge er:
- Udarbejde psykiatriske behandlingsplaner og justere behandlingens intensitet ud fra den enkeltes behov og i samarbejde med resten af teamet
- Terapeutisk behandling inden for flere lidelser og subakutte samtaler
- Psykiatriske udredninger
- Medicinkontrol og somatiske undersøgelser
- Sparre og undervise personalet på døgninstitutionerne
Som ansat i Døgninstitutionsteamet har du et tæt samarbejde med de unge, de unges forældre, personalet på døgninstitutionerne og sengeafsnittene i BUC.
Teamet har fysisk base i Glostrup og er placeret i bolig 23-24. Meget af det daglige arbejde vil være ude på døgninstitutionerne samt døgnafsnittene i BUC, både på Bispebjerg og Glostrup. Vi vægter et tæt samarbejde i teamet, hvor der er et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø. Der er gode muligheder for sparring i både teamet og fra afsnitsledelsen ved Intensivt afsnit B204, hvor teamet er forankret.
- ”Det er vigtigt for mig at være med til at skabe forståelse og respekt mellem døgninstitutioner og psykiatrien. Det forbedrer den unges trivsel”
Lone, Sygeplejerske i DIT
Dine kvalifikationer og kompetencer
Derudover kan du genkende dig selv i disse egenskaber:
- Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri
- Du trives, når arbejdsdagen er planlagt, samtidig med at der kan opstå subakutte problemstillinger, som kræver din og teamets stillingtagen.
- Du har gode evner til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du inddrager væsentlig information fra dine kollegaer i teamet og samarbejdspartnere, når der f.eks. skal udarbejdes psykiatriske behandlingsplaner
- Du kan samarbejde med unge, de unges forældre, relevante afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og med eksterne samarbejdspartnere, der er involveret i behandlingen af de unge.
Udviklingsmuligheder og rammer for ansættelsen
- Der er mulighed for videreuddannelse inden for psykoterapi, farmakologi og andre faglige videreuddannelser.
- I BUC er der en frivillig bagvagtsordning, som du har mulighed for at deltage i efter aftale med cheflægen.
- Arbejdstiden i teamet er i normal dagstid.
Vil du være vores nye kollega?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Thomas Tellier på 20 52 38 56/ thomas.tellier@regionh.dk eller oversygeplejerske Kirstine Rømer Klingenberg på 23 93 01 14/ kirstine.roemer.klingenberg@regionh.dk eller teamkoordinator Louise Schou Thomsen 20 49 79 07/ louise.schou.thomsen@regionh.dk
Søg stillingen via linket senest d. 5. januar, 2025
Vi planlægger samtaler i løbet af uge 3.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer.
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger eller underordnede læger som afdelingslæge, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Din arbejdstid vil primært ligge inden for tidsrummet mandag til fredag kl. 08.00-16.00.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Kirstine Rømer Klingenberg
kirstine.roemer.klingenberg@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej, 2600 Glostrup - Stillingstype
Læge, Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
259762 - Quick-nr.
470344 - Indrykningsdato
05-12-2024 -
Ansøgningsfrist
05-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Kirstine Rømer Klingenberg
kirstine.roemer.klingenberg@regionh.dk - Stillingstype
Læge & Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
259762 - Quick-nr.
470344 - Indrykningsdato
05-12-2024 -
Ansøgningsfrist
05-01-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vil du have indflydelse på og være med til at planlægge fremtidens ambulante psykiatri ? Vi søger ambitiøs ledende overlæge til Psykiatriske Ambulatorium Østerbro
Psykiatrisk Center København | Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
Overlæge | PsykiatriOpslået
26-11-2024Ansøgningsfrist
13-12-2024 -
Forsknings- og uddannelsesansvarlig overlæge til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Overlæge | PsykiatriOpslået
10-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Ideel mulighed for at kombinere psykiatrisk og somatisk lægefaglighed med terapeutiske forløb og kontinuitet.
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 32, 2750 Ballerup
Overlæge | PsykiatriOpslået
09-12-2024Ansøgningsfrist
12-01-2025 -
På Psykiatrisk Center Glostrup søger vi lige nu en læge til introduktionsstilling. Men hvorfor psykiatri? Læs med her!
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Introduktionsstilling & Læge | PsykiatriOpslået
20-11-2024Ansøgningsfrist
29-12-2024 -
Speciallæger i psykiatri der vil stå forrest og behandle patienter i den mest akutte fase
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Overlæge | PsykiatriOpslået
09-12-2024Ansøgningsfrist
20-01-2025