Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 25, indg. 63-65, 5000 Odense C

Skal du med? Sygeplejerske til Fælles Akutmodtagelse (FAM), Odense

I FAM har vi brug for en sygeplejerske med lyst til det akutte speciale.

Som ny i FAM starter du i et område, som kan være medicinsk, medicinsk kardiologi, ortopædkirurgisk, skadestuen, neurologisk eller abdominal- og urinvejskirurgisk område. Vi har valgt at fokusere din oplæring til et område, så du får et godt fagligt fundament at bygge videre på, samtidig med, at det giver dig ro til at lære dine kollegaer i området at kende.

Vi har i FAM indført fælles visitation for akutte medicinske patienter på Fyn, og det er også sygeplejersker, der bestrider denne spændende opgave i tæt samarbejde med akutlægerne og specialerne.

 

Om FAM:

Størstedelen af alle akutte patienter kommer gennem indgangen i FAM, når de kommer til akutbehandling på OUH. Du skal derfor være indstillet på at møde mange forskellige mennesker hver dag, med forskellige behov og forskellige forventninger til sygeplejen. Du vil opnå en bred faglig viden, men også en mere specialiseret viden i forhold til modtagelse, observation og behandling af den akutte patient - Vi er specialister i at være generalister.

I FAM, på OUH, er der speciallæger i front og dermed er der god mulighed for sparring tværfagligt. Vi har gode faglige relationer til hinanden i personalegruppen, hvilket fordrer til alles personlige og faglige udvikling. I FAM samarbejdes der med mange specialeafdelinger på OUH, og derfor skal du også have lyst til og flair for at koordinere patientens forløb i samarbejde med specialeafdelingerne, lægerne og desuden de tværsektorielle samarbejdspartnere. Vores nøgleord er tværfagligt samarbejde; vi er mange faggrupper, der arbejder side om side og vi lykkes sammen med at give patienterne den bedst mulige pleje og behandling.

I FAM lægges der vægt på et trygt, sikkert og godt arbejdsmiljø, hvilket er nødvendigt, da vi aldrig ved, hvad dagen bringer. FAM har en arbejdsmiljøkoordinator, der sammen med tillidsrepræsentanter, AMIR og afdelingssygeplejersker har særligt fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed for medarbejderne.

Vi vægter udvikling, forskning og uddannelse meget højt i afdelingen og forventer at du ønsker at blive en del af dette. Til uddannelsesdelen har FAM 4 uddannelsesansvarlige sygeplejersker, som trygt vil guide dig gennem det 2- årige introduktions –og uddannelsesprogram, som alle nyansatte gennemgår. Inden du afslutter dit to årige uddannelsesprogram, vil du være oplært i to zoner.

 

Dine kolleger søger DIG som er: 

 modig og viljestærk

 nysgerrig og interesseret i sygeplejen til akutte patienter

 fleksibel

 trofast

 selvstændig og tør at tage ansvar

 ikke er perfektionist eller bange for at lære af sine fejl

 har en anerkendende tilgang og er lydhør

 er ærlig både over for dig selv, dine kolleger og din leder

 har ro til at udvikle dig i et tempo, som passer til dit faglige ståsted

 er indstillet på at der er mange vagter i FAM, som du vil hjælpe med at gøre gode og hyggelige. Weekendvagter er enten hver 2. weekend eller hver 3. weekend i 8 timers vagter.

 

Er du blevet nysgerrig på vores afdeling, så tjek os på de sociale medier og kom og besøg os! Vi viser meget gerne rundt og giver en kop kaffe. Du kan også ringe til oversygeplejerskerne:

Louise Rye Holm 4024 7357, Astrid Vittrup Larsen 2117 8398, Maja Eggert 2056 4641 eller Kristina Myrup 23824630

Tiltrædelse d. 1.marts 2025 eller efter aftale.

Sidste ansøgningsfrist er 14. januar 2025

Vi planlægger at afholde samtaler d. 20. januar 2025 

Bemærk, at denne stilling er en ordinær stilling, og ikke en evalueringsstilling. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse som sygeplejerske, kan du tilmelde dig Region Syddanmarks jobbank.

 

Alt det med småt:

Fælles Akutmodtagelse FAM er Danmarks største Akutmodtagelse og vi sætter national og international standard for patientbehandling og -pleje samt forskning i akutmedicin. Vores FAM er en del af et universitetshospital og vi stræber efter at højne standarden og at udvikle akutspecialet på højt akademisk niveau. Vi arbejder forsknings- og evidensbaseret og fungerer som et eksperimentarium for patientforløb og arbejdsgange på vej mod Nyt OUH. Vi samarbejder med forskningsenheder fra de kirurgiske specialer på OUH. FAM blev etableret i 2012 og vi har på 10 år formået at blive en førende Akutmodtagelse med stor interesse og bevågenhed fra både ind- og udland.

 

Se filmen her, hvor nogle af vores kolleger beskriver afdelingen

 

Her kan du se lidt om sygeplejeopgaverne i FAM.

 

Løn i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings – og Takstnævn og Ledere på Sundhedskartellets område.

Region Syddanmark er en ansættelsesmyndighed. Vi anvender prøvetid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at vi kan indhente ren børneattest.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Anne-Sofie Pii
    anne-sofie.pii@rsyd.dk
  • Adresse
    Kløvervænget 25, indg. 63-65, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    230939
  • Quick-nr.
    470382
  • Indrykningsdato
    06-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 25, indg. 63-65, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Anne-Sofie Pii
    anne-sofie.pii@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    230939
  • Quick-nr.
    470382
  • Indrykningsdato
    06-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Går du med drømmen om at hjælpe barnløse i fertilitetsbehandling?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
23-01-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Onkologisk Ambulatorium

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
11-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske - fast stilling til udviklende speciale

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
09-12-2024

Ansøgningsfrist
19-01-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

I Psykiatrien i Region Syddanmark, Lokalpsykiatri Esbjerg, almen funktion, er en stilling som sygeplejerske, 37 t/ugl., ledig til besættelse fra 1.2.2025

Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg  |  Østergade 12, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
10-01-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske med stedfortræderfunktion søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
17-12-2024

Ansøgningsfrist
17-01-2025