Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Lægesekretær/SAK til Akutafdelingen, Holbæk Sygehus

Elsker du følelsen af at gøre en forskel for patienter, pårørende og kolleger?

Trives du med arbejdsdage, som ikke blot er en gentagelse af i går?

Vil du være en del af et hold på 22 andre lægesekretærer, som sammen med de øvrige faggrupper i Akutafdelingen tager hånd om de akutte patienter?

Så er det præcis dig,  vi leder efter.

Vi har brug for ambitiøse og engagerede kolleger, som sætter det tværfaglige samarbejde højt. Her bliver du hørt, og får både faglig og personlig udvikling i en velfungerende afdeling med godt socialt samvær.

 

Afdelingen

Holbæk Sygehus er et af Region Sjællands 4 akutsygehuse, som modtager akut syge og traumatiserede patienter hele døgnet.

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig afdeling med ca. 80 sygeplejersker, 45 læger og 24 sekretærer ansat.

Afdelingen omfatter både en visiteret skadestue, akut indlæggelsesfunktion og en Akut Diagnostisk Enhed (sengeafsnit) med 15 sengepladser og 5 ambulante pladser. Der er stor forskel på de tre områder, hvorfor vi også har mange forskelligartede arbejdsopgaver. Vi arbejder tværfagligt og har ry for at have et rigtig godt arbejdsmiljø.

 

Et job med udviklingsmuligheder

Du vil opleve, at tingene går stærkt i afdelingen, og vi ved aldrig, hvad dagen bringer. Samtidig har vi fokus på altid at yde den bedste service for patienter og pårørende. Vi bidrager alle til høj kvalitet, og har fokus på daglig læring.

Som lægesekretær/SAK er du med helt i front i tværfaglige teams, og der er kontinuerligt nye udfordringer. Du kommer til at arbejde i flere funktioner, hvor din plads på dagen afgør dine arbejdsopgaver, som er mange og forskelligartede. Ofte er vi den første person, patienten eller den pårørende møder i afdelingen. Derfor er det vigtigt, at du kan handle både omsorgsfuldt og professionelt. Desuden er det vigtigt, at du kan holde hovedet koldt i spidsbelastninger (stressede situationer).

Et nyt spændende tiltag er fremskudt visitation, hvor vi deltager i et tværfagligt team på en modtagestue for akut syge patienter, som er meldt til vurdering på akutafdelingen. Her står vi for diverse registrering, indlæggelse mm.

Blandt mange spændende opgaver løser vi også funktionen som assistance-sekretær, således er vi med på patientstuerne til akut syge patienter, hvor vi bidrager med tidstro registrering for sygeplejersker samt bestilling af diverse prøver og undersøgelser, så der frigives varme hænder til patientpleje. Ligeledes er vi med til traumekald, hvor vi står for det registreringsmæssige på stuen.

Vi er en dynamisk afdeling i konstant udvikling, og har en meget lydhør ledelse. Blandt vores prioriteter er optimal udnyttelse af vores ressourcer, og derfor har vi ekstra fokus på at optimere arbejdsgangene i afdelingen. Her får du rig mulighed for at bidrage til, at vi gør det endnu bedre.

Vi tilbyder

Hos os i Akutafdelingen får du mulighed for både faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse. Vi har mange specialiserede opgaver, som du ved interesse, kan få del i. Du får medindflydelse på din vagtplan, som indebærer både dag-, aften- og nattevagter, arbejde på helligdage samt hver 2. eller hver 3. weekend, alt efter dit ønske.

Det er vigtigt for os, at du har gjort op med dig selv, at du og din familie trives med, at du arbejder i skiftende vagter, weekender og helligdage. Vi har et grundrul over seks uger og arbejder i 7,5 timers vagter.

Den første måned følges du med en mentor i dennes vagter.

 

Du bliver en del af at godt team, får fleksible, dygtige kolleger, et godt socialt samvær og tæt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

 

Dine faglige og personlige kompetencer

Du..

  • Skal være uddannet lægesekretær/SAK
  • Udviser stor ansvarlighed for korrekt registrering
  • Medvirker til at sikre gode og sammenhængende patientforløb
  • Værdsætter tværfagligt samarbejde
  • Er imødekommende, fleksibel og servicemindet
  • Har mod på at arbejde i patientnært miljø
  • Har stort engagement og arbejdsglæde
  • Har øjet på bolden, også når tingene går stærkt

Ansøgning og spørgsmål

Stillingerne er på 30/32 timer/uge, men vi er fleksible og er ledige til besættelse fra 01.02.25 eller efter aftaler derefter.

 

Ansøgningsfrist 13.01.2025

Vi afholder samtaler og ansætter kvalificeret personale løbende, så tøv ikke, send din ansøgning allerede i dag.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende regler.

 

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Gyrithe Gandløse, ggd@regionsjaelland.dk eller på mobil 24922137 eller alternativt på 59483804.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Gyrithe Gandløse
    ggd@regionsjaelland.dk
    59483804
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    038839
  • Quick-nr.
    470388
  • Indrykningsdato
    06-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Gyrithe Gandløse
    ggd@regionsjaelland.dk
    59483804
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    038839
  • Quick-nr.
    470388
  • Indrykningsdato
    06-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/SAK til Akutafdelingen, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Lægesekretær

Opslået
06-12-2024

Ansøgningsfrist
13-01-2025