Region Nordjylland

Hospice Vangen

Studievej 25, 9400 Nørresundby

Sygeplejerske til Hospice Vangen i Nørresundby

Brænder du for den helhedsorienterede sygepleje til uhelbredelige syge patienter og deres pårørende – så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en sygeplejerske fra d. 1. marts 2024 på 30 t/ugentligt med blandede vagter dag/aften og med weekend arbejde hver 3. weekend.
  
Hospice Vangen, Center for Lindrende Behandling er en selvejende institution, som yder specialiseret palliativ pleje og behandling til uhelbredelige syge og døende mennesker i et tværfagligt miljø. I 2019 flyttede vi i nye rammer og udvidede samtidig hospice til at kunne rumme 15 patienter samt deres pårørende.

Vi arbejder ud fra Hospicefilosofiens værdier, hvor åbenhed, rummelighed og respekt for medmennesket er fundamentet. Opholdet for patienter, som kommer på Hospice kan både være til livets afslutning eller symptomlindrende behandling, hvor patienten udskrives til eget hjem efter et par ugers ophold.

Vi er en tværfaglig personalegruppe med mange forskellige kompetencer, som alle hver især er med til at sikre, at huset fungerer, og at vi har et velfungerende hospice med høj faglig kvalitet.

Den samlede tværfaglige personalegruppe består af: Køkkenpersonale, rengøringspersonale, sygeplejersker, læger, sekretærer, fysioterapeut, præst, socialrådgiver, frivilligkoordinator, psykolog, servicetekniker og musikterapeut. Derudover er der også en stor gruppe frivillige tilknyttet, som er en uundværlig del af hospice. Vi arbejder tæt sammen med Team for Lindrende Behandling, som vi deler hus med. Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi alle værner om og bidrager til.

Vi har en helhedsorienteret tilgang til patienterne, hvor livet sættes i fokus og den specialiserede pleje og behandling vi tilbyder, har derfor mange facetter, er varierende og komplekse. Vi er en sygeplejerskegruppen med forskellig klinisk erfaring og kompetencer – og i hverdagen bringes hver enkeltes kompetencer i spil gennem faglig sparring og refleksioner. Vi arbejder ud fra primærpleje med kontaktpersonordning men med en tilgang ”at her hjælper vi hinanden”.

Vi tilbyder
  • At blive en del af vores tværfaglige team som tilbyder uhelbredelige syge og deres pårørende specialiseret palliativ pleje og behandling
  • At blive en del af en høj specialiseret sygepleje, hvor livet sættes i fokus og hvor vi ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Et godt arbejdsmiljø hvor trivsel vægtes højt
  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer – hvor faglig sparring er i højsædet
  • Oplæring med mentorordning, daglige sygeplejekonferencer og supervision
Vi søger en sygeplejerske
  • Med minimum 2 års klinisk erfaring og kan mestre grundlæggende, kompleks og instrumentel sygepleje og er motiveret for nye faglige udfordringer.
  • Har lyst til at arbejde med uhelbredelige syge patienter og deres pårørende
  • Der kan være i svære eksistentielle situationer med patienter og pårørende
  • Der har erfaring indenfor tværfagligt samarbejde
  • Der er fleksibel, kreativ og ansvarsbevidst
  • Der kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser stor værdi i, at vi hjælper hinanden
  • Der har overskud i dit eget liv, da omsorgen for den alvorligt syge og døende kan være krævende.
Har dette skabt interesse og har du behov for yderligere detaljer, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Pernille Laugesen tlf.: 60261668

Du kan desuden finde yderligere oplysninger om Hospice på www.hospice-aalborg.dk.

Ansøgningsfrist d. 31 december 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 22. januar 2025.

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at sende en mail til Hospice Vangen, info@hospice-aalborg.dk. Skriv gerne "Ansøgning til sygeplejerske" i emnefeltet. 

Løn og ansættelsesforhold for stillingen er efter gældende overenskomst suppleret med et hospicetillæg.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Pernille Laugesen
  • Adresse
    Studievej 25, 9400 Nørresundby
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20247
  • Quick-nr.
    470431
  • Indrykningsdato
    09-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2024
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Studievej 25, 9400 Nørresundby
  • Kontaktperson
    Pernille Laugesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20247
  • Quick-nr.
    470431
  • Indrykningsdato
    09-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2024
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Lægevagten i Aalborg

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
04-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025