Region Sjælland
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Chefpsykolog til Region Sjællands Børne- og ungdomspsykiatri
Vil du stå i front og være med til at lede børne- og ungdomspsykiatrien i en tid med store udvidelser og forandringer?
Afdelingen for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdelingens arbejde er centreret om udredning og behandling, og har fokus på forebyggelse af psykiske sygdomme hos børn og unge. Afdelingen har desuden ansvaret for udredning og behandling af spiseforstyrrelse hos børn, unge og voksne.
Vi er optaget af at give vores børn og unge med psykisk mistrivsel en bedre og hurtigere hjælp. Gennem en længere årrække har afdelingen arbejdet med at sikre sammenhæng i udrednings- og behandlingsindsatsen. Desuden har fokus været på overgange, det være sig såvel sektorovergange som overgange fra børne- og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri.
Med 10-års planens initiativer er Psykiatrien under forandring, og du bliver derfor en vigtig medspiller i udviklingen af alle de nye tiltag og fremtidens samlede børne- og ungdomspsykiatri.
Din rolle
Som chefpsykolog vil du indgå i tæt samarbejde med resten af afdelingsledelsen bestående af cheflæge og chefsygeplejerske. Tilsammen udgør I et dynamisk team med ansvaret for sammenhængskraft, synergi, fælles retning og kultur i den børne- og ungdomspsykiatriske indsats i Region Sjælland.
Fælles for afdelingsledelsens lederskab er at sikre, at kerneopgaven varetages i sammenhæng med afdelingens forskning, kvalitetsudvikling og løbende forbedringer af gode veldokumenterede og sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med afsnitsledelserne i de enkelte enheder.
Psykiatrien arbejder frem mod at være ét samlet forbedringssygehus. Afdelingsledelsen har således et ansvar for, at medarbejderne kommer med på denne ”rejse” og driver lokale processer i samarbejde med psykiatriledelsen, stab samt øvrige interessenter.
Organisering af Børne- og ungdomspsykiatriens kapacitet og behandlingstilbud er afdelingsledelsens kernefokus. I skal i fællesskab sikre et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde og samspil, såvel internt i afdelingen, mellem de forskellige faggrupper og i forholdet til øvrige samarbejdspartnere. I har ligeledes en vigtig opgave med at tiltrække, fastholde, uddanne og udvikle højtkvalificerede medarbejdere og kontinuerligt arbejde med arbejdsmiljøet og trivslen i afdelingen.
Forskning er en integreret del af afdelingens drift og opgaver, med egen forskningsenhed, hvorfor forskningserfaring og kompetencer omhandlende konstruktiv planlægning af børne- og ungdomspsykiatrisk rettet forskning tillægges betydning, ligesom forskningsambitioner på afdelingens vegne forventes.
Personlige egenskaber
Du bidrager positivt til et velfungerende samarbejde og samspil i afdelingsledelsen. Du er med til at sikre, at afdelingsledelsen optræder professionelt og samstemt i hverdagen, og dermed understøtter det kliniske arbejde og i øvrigt de forskellige sammenhænge, som afdelingsledelsen både internt og eksternt er en del af.
Du skal kunne oversætte politiske og ledelsesmæssige beslutninger, så de kan omsættes til meningsfulde og inspirerende aktiviteter i afdelingens drift. Du har kommunikative og relationelle kompetencer, som bringes bredt i spil.
Din daglige ledelsespraksis kommer til udtryk gennem et åbent, tillidsskabende og respektfuldt samarbejde, hvor oprigtig interesse for alle fagligheder samt vilje til både at støtte og udfordre, skaber de bedste resultater. Du kan veksle mellem at lytte og involvere, udvise handlekraft, træffe beslutninger og tage ansvar.
Du har blik for helheden, den strategiske udvikling af afdelingen og besidder en analytisk kapacitet, der gør det muligt at analysere komplekse faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer.
Din uddannelse og erfaring
Du er uddannet psykolog, specialpsykolog og gerne specialist. Herudover vil der blive lagt vægt på dokumenterede ledelses- og samarbejdsevner samt organisatorisk og strategisk forståelse. Relevant videreuddannelse inden for ledelse vil være en fordel. Herudover er det ønskeligt, at du har dokumenteret ledererfaring for en større personalegruppe.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Hør nærmere
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte vicedirektør Dorthe Juul tlf. 2929 1087, cheflæge Janne Walløe Vilmar tlf. 2496 9576 eller chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed tlf. 2927 1266.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er fredag den 3. januar 2025.
Vi holder samtaler den 8. januar og anden samtaler den 21. januar 2025.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Dorthe Juul
djl@regionsjaelland.dk - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Ledende psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
038988 - Quick-nr.
470560 - Indrykningsdato
11-12-2024 -
Ansøgningsfrist
03-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Dorthe Juul
djl@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Ledende psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
038988 - Quick-nr.
470560 - Indrykningsdato
11-12-2024 -
Ansøgningsfrist
03-01-2025