Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C

Klinisk diætist til Ernæringsklinikken, Afdeling M, OUH

Endokrinologisk afdeling M har fået mulighed for at ansætte endnu en klinisk diætist 3o timer ugentligt pr. 1. februar 2025 

Ernæringsklinikken i Afdeling M er højt specialiset indenfor bariatri og spiseforstyrrelser. Ernæringsklinikken varetager behandling af patienter i forløb til bariatrisk operation samt patienter med svær spiseforstyrrelse. Ud over den ambulante behandling råder afdelingen over et lille sengeafsnit med 7 senge for patienter med svær spiseforstyrrelse.

Som klinisk diætist i Ernæringsklinikken vil du sammen med afdelingens anden diætist udføre specialiseret og individuelt tilpasset diætetisk vejledning og ernæringsintervention til afdelingens ambulante patienter samt patienter indlagt i Ernæringsenheden på Patienthotellet. Du vil blive en del af et tværfagligt team af sygeplejersker, læger og sekretærer samt psykolog (der superviserer personalet). Der er ligeledes et samarbejde med team for spiseforstyrrelser i Psykiatrien. Ud over opgaver i Ernæringsklinikken vil der være enkelte almene diætetiske opgaver til endokrinologiske patienter indlagt i Afdeling MCS.

Vi har fokus på patienten i centrum og ønsker at yde en behandling af høj faglig kvalitet. Vi arbejder bl.a. ud fra evidensbaseret praksis (EBP), hvor vi hele tiden fornyer og opdaterer vores faglige viden inden for specialet. At der ligger et højt evidensniveau bag det kliniske arbejde, anser vi som en forudsætning for at kunne yde højt specialiseret behandling.

Du skal søge stillingen, hvis du vil være en del af en afdeling med:

  • Højt specialiseret funktion inden for spiseforstyrrelser og bariatri 
  • Fokus på tværfagligt samarbejde 
  • Stor indflydelse på egen arbejdsplan
  • Et struktureret introduktions- og oplæringsprogram 
  • Fokus på udvikling og forskning samt evidensbaseret praksis på et højt akademisk niveau
  • Engagerede kolleger både fagligt og socialt

Vi forventer, at du: 

  • Er indstillet på at arbejde engageret og fordybe dig 
  • Er fleksibel og tager ansvar for egen læring 
  • Deltager aktivt med at videreudvikle specialet 
  • Kan navigere i en skiftende hverdag
  • Er autoriseret klinisk diætist
  • Har erfaring som klinisk diætist

Plejepersonalet i Afdeling M ansættes i uddannelsesstillinger med deltagelse i forskellige modulkurser. Vores kliniske diætist ansættes ikke i en uddannelsesstilling, men vil deltage i modulkurser, der er relevante ift. funktionen.

Hør mere om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Vibeke Meyer på tlf. 2323 0210.

Ansøgningsfrist er 13. januar 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. januar 2025
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Anne Vibeke Meyer
    anne.vibeke.meyer@rsyd.dk
    2323 0210
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Klinisk diætist
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230978
  • Quick-nr.
    470573
  • Indrykningsdato
    11-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Anne Vibeke Meyer
    anne.vibeke.meyer@rsyd.dk
    2323 0210
  • Stillingstype
    Klinisk diætist
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    230978
  • Quick-nr.
    470573
  • Indrykningsdato
    11-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2025
På baggrund af dette job