Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Kan du kende forskel på et fængsel og et sygehus, hvor du samtidig skal rumme fortællinger om nogle af samfundets sygeste mennesker? Så søger vi på SL15 måske dig, en mandlig social og sundhedsassistent, der trives i et tværfagligt arbejdsfællesskab

Afdelingen for Retspsykiatri, Sikringsafdelingen har en mandlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter, jf. særlig dispensation fra Sundhedsstyrelsen.

Sikringsafdelingen er den eneste nationale højtspecialiserede afdeling, som for nuværende består af 3 afsnit med hver 10 sengepladser, men udvider med et ekstra afsnit i starten af 2025. Sikringsafdelingen har optag fra hele landet, og modtager patienter, som har en retslig foranstaltning og er person- eller flugtfarlige.

Vores patientkategori indebærer mentalobservander, personer i varetægtssurrogat, med farlighedsdekreter eller med anbringelsesdomme til Sikringsafdelingen. På Sikringsafdelingen kan tryghed for nogle patienter være faste rammer og en låst dør.

 

Dine arbejdsopgaver

Patienterne på Sikringen, er de mest syge mennesker i Rigsfællesskabet. Vi skal kunne rumme nogle af de dårligste og mest triste skæbner, imens vi holder en privat distance samtidig med, at vi holder patienterne tæt på, professionelt. Vi arbejder efter miljøterapeutiske principper, tilpasset afdelingens særlige patientgruppe.

Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med nære relationer, hvor det professionelle mantra lyder ”Vi er ikke et fængsel, vi er et hospital, vi er til for patienterne, uanset deres historik”, men vi kan ikke lade den være uset. 

Vi har fokus på at skabe et trygt miljø for patienter med et stort aggressionspotentiale. Det lykkes vi med i en sådan grad, at vores patienter er aktive med sport, e-sport og e-gaming. Alt sammen både som hold på tværs af sengeafsnit på Sikringen og som individuel aktivitet.

 

Du er

Mand, uddannet social- og sundhedsassistent og interesserer dig for relations arbejde. Dit engagement er højt, og du har lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende og trives med stort ansvar for eget arbejde.

Psykiatrisk erfaring er ikke et krav. Men vi forventer, at du kan reflektere over dit eget sundhedsfaglige arbejde i lange patientforløb.

 

Vi tilbyder dig

En fagligt sammensat gruppe af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, sekretærer, plejere, fysioterapeuter, sikkerhedsmedarbejdere fra G4S og sygeplejersker. Der vil altid være ansvarshavende sygeplejersker og forvagter på alle tidspunkter, hvor den daglige afsnitsledelse ikke er til stede.

Du vil møde en hverdag, der er præget af struktur, forudsigelighed og sikkerhed. Vi har stort fokus på vores arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Vi arbejder aldrig alene. Vi prioriterer et højt fagligt niveau og arbejder efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens særlige patientgruppe.

Vi har fokus på Recovery i den sygeplejefaglige behandling af vores patienter, hvor vi lægger vægt på at give patienterne en værdig og indholdsrig hverdag i forhold til de fysiske rammer og vilkår, som Sikringsafdelingen tilbyder.

En af dine kommende kolleger siger: ”Vi har en struktureret hverdag med en god normering. Der bliver især lagt vægt på det gode kollegiale arbejdsmiljø”.

Vi tilbyder 4 ugers introduktionsperiode med mentorordning og en sikkerhedsuddannelse, der bygger på principper om relations dannelse og deeskalering, med i alt 16 fremmødedage og herefter kontinuerlig vedligeholdelsestræning.

Derudover tilbyder vi – ud fra et til tider udfordrende psykiske arbejdsmiljø i 2025 over en etårig periode at arbejde med psykologisk tryghed, hvor alle medarbejdere skal have deltage i grundkursus; ”Tør vi sige, hvad vi tænker og tale om vores fejl? Tør vi lade være?”

Vi afholder månedlige fællesarrangementer, afdelingsmiddage samt patient- og personalemøder.

 

Afdelingen for Retspsykiatri

Sikringsafdelingen, er en afdeling under Afdelingen for Retspsykiatri i Region Sjælland. Vi er organiseret efter ”De seks kernestrategier”, hvor anvendelsen af tvang er væsentligt reduceret de seneste år.

Under afdelingen for Retspsykiatri hører også 4 regionale sengeafsnit for retspsykiatri, med i alt 50 sengepladser, der i lighed med Sikringsafdelingen udvider med et sengeafsnit i starten af 2025 samt et retspsykiatrisk ambulatorie.

 

Det praktiske

Stillingen er til besættelse pr. den 1. marts 2025. Stillingen er på 37 timer/uge i blandede vagter. Vi arbejder med individuelle ønsker til vagtplanlægningen.

Ansøgningsfrist den 14. januar 2025. Ansøg via linket og vedhæft ansøgning, CV og relevant uddannelsesdokumentation.

Vi forventer at afholde samtaler snarest herefter, hvor du vil møde et ansættelsesudvalg bestående af både medarbejdere og ledelse.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst. Attraktivt funktionstillæg efter opnået sikkerhedsuddannelse.

 

Er du nysgerrig på at høre mere om afdelingen eller stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Lisbeth Nielsen på mail cln@regionsjaelland.dk eller telefon 24 45 56 97 eller assisterende oversygeplejerske Mads Kastrup Quistgaard på mail mkq@regionsjaelland.dk eller på telefon 21 82 32 90.

Læs mere: Sikringsafdelingen - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)

 

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Charlotte Nielsen
    cln@regionsjaelland.dk
    56513540
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    039016
  • Quick-nr.
    470634
  • Indrykningsdato
    12-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Charlotte Nielsen
    cln@regionsjaelland.dk
    56513540
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    039016
  • Quick-nr.
    470634
  • Indrykningsdato
    12-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Nattevagt - Social- og sundhedsassistent søges til S1, højintensivt afsnit med akutfunktion, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
13-11-2024

Ansøgningsfrist
16-01-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Platangården søger social- og sundhedsassistent til døgnafdeling

Socialområdet Platangårdens Ungdomscenter  |  Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

2 Patienttransportmedarbejdere til Område Midt – Ringsted

Præhospitalt Center  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper

Opslået
16-12-2024

Ansøgningsfrist
31-01-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Din unikke chance er her: Mandlige social- og sundhedsassistenter til nyt afsnit på Sikringsafdelingen

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-10-2024

Ansøgningsfrist
31-12-2024

Jobbet ligger i Region Sjælland

Din unikke chance! Social- og sundhedsassistent til nyt afsnit på Sikringsafdelingen

Psykiatrien  |  Grønningen 15, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
12-02-2025