Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Introduktionsstilling til radiologi
Vil du være radiolog?
Vi har to ledige introduktionsstillinger i radiologi pr. 1/4-2025 og pr. 1/5-2025 eller efter aftale (stillingsnr. 1309030-66-i-01 og 03).
Stillingen og det daglige arbejde:
Kunne du tænke dig at være en del af en dedikeret, radiologisk afdeling sammen med kompetente radiologer, hvor der arbejdes bredt og med mange akutte patienter? Afdelingen prioriterer et godt uddannelsesmiljø. Du vil i ansættelsesforløbet rotere i vores fire teams: neuro, thorax-abdomen, muskuloskeletal og ultralyd samt stifte bekendtskab med den akutte radiologi i vores Midlertidig Akut Røntgen Satellit, MARS. Dit arbejdssted bliver primært på Bispebjerg-matriklen, men kortere, fokuserede ophold på røntgenafdelingen på Frederiksberg Hospital kan også planlægges. Som udgangspunkt er stillingen vagtfri, fraset ultralydsvagter på hverdage til kl. 17.30 samt weekend dagarbejde, når de nødvendige kompetencer er opnået.
Du bliver en del af en engageret lægestab på ca. 40 læger, heraf ca. 10 reservelæger. Vi tilbyder en afdeling med et godt ry som uddannelsessted for alle personalegrupper samt gode kollegiale relationer både internt samt eksternt.
Stillingen følger uddannelsesprogrammet for introduktion til radiologi med fast vejledertilknytning.
Vi tilbyder en stilling, hvor der altid er adgang til supervision. For interesserede er der mulighed for at blive tilknyttet afdelingens igangværende forskningsprojekter, ligesom der også vil være mulighed for hjælp til gennemførelse af nye projekter.
Vi forventer, at du:
- har interesse for radiologi som speciale og søger at specialisere dig inden for radiologien
- har stærke kommunikative og digitale kompetencer
- er kollegial og med gode samarbejdsevner
Om hospitalet og afdelingen:
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler. Røntgenafdelingen er fordelt på Bispebjerg- og Frederiksberg-matriklerne og har ca. 170 ansatte. Afdelingen indtager, via sine mange tværgående funktioner, en helt central placering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. En position, der kun forventes at blive styrket i takt med byggeriet af det nye hospital, som vil stå færdigt på Bispebjerg-matriklen om nogle år.
Afdelingen er aktiv med forskning, innovation og uddannelse. Undersøgelsesspektret er bredt og udføres på nyere apparatur, bl.a. otte CT-skannere, fem MR-skannere og nye ultralydsapparater. Der udføres årligt ca. 150.000 undersøgelser. Vi arbejder dagligt med at optimere patienternes udredning og behandling med alle modaliteter – både røntgen, UL, MR og CT samt validerer de nyeste metoder gennem kliniske afprøvninger. Vi har et godt ry som uddannelsessted for alle personalegrupper og der er gode muligheder for efteruddannelse. Vi implementerede i juni 2023 Sectras RIS/PACS.
Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst med Yngre Læger. Der indgår vagtforpligtelse i stillingen.
Yderligere information:
Du er velkommen til at aftale en uddannelsesdag på vores afdeling, hvor du kan følge med nogle af vores uddannelseslæger. Vi viser gerne rundt og er du nysgerrig på at vide mere eller har du bare et spørgsmål inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at sende en mail til uddannelsesansvarlig overlæge Monica Talibi: monica.nicole.talibi.01 @ regionh.dk
Ansøgning:
Ansøgning og CV udfærdiges ud fra de syv lægeroller og sendes online via linket på siden.
Ansøgningsfrist: 10.01.2025. Samtaler forventes afholdt i uge 4.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Monica Nicole Talibi
monica.nicole.talibi.01@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
259905 - Quick-nr.
470691 - Indrykningsdato
13-12-2024 -
Ansøgningsfrist
10-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Monica Nicole Talibi
monica.nicole.talibi.01@regionh.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
259905 - Quick-nr.
470691 - Indrykningsdato
13-12-2024 -
Ansøgningsfrist
10-01-2025