Region Syddanmark

Region Syddanmark

Lille Grundet Hulvej 25, 7100 Vejle

Klinisk farmaceut til Psykiatriens Medicinrådgivning, Region Syddanmark

Psykiatriens Medicinrådgivning er et team bestående af kliniske farmaceuter, samt en læge, som varetager psykofarmakologisk rådgivning til hele Region Syddanmark. Formålet er at øge kvaliteten af den medicinske behandling hos patienter med psykisk sygdom. Psykiatriens Medicinrådgivning arbejder ud fra de retningslinjer, som er beskrevet på nationalt, såvel som regionalt niveau.

Kerneopgaverne for Psykiatriens Medicinrådgivning er:

  • Farmaceutisk medicingennemgang for de psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark
  • Rådgivning om psykofarmakabehandling til sundhedsfaglige i Region Syddanmark
  • Undervisning om psykofarmaka på psykiatriske afdelinger, til almen praksis, plejecentre, patienter og pårørende.

Som farmaceut i Psykiatrien Medicinrådgivning vil du bl.a. arbejde med at:

  • udarbejde medicinanamneser og ud fra disse rådgive omkring behandlingsvalg
  • svare på spørgsmål om psykofarmakabehandling til sundhedsfaglige, som henvender sig til vores rådgivningsfunktion
  • undervise forskellige personalegrupper om flere aspekter ved psykofarmakologisk behandling

Problemstillingerne er mangeartede og til tider komplekse, og du vil opleve, at der sjældent vil findes standardløsninger i psykiatrien.

Vi samarbejder med bl.a. Lægemiddelinformationen og Sygehus Apotek Fyn, hvor øvrige farmaceuter i teamet er tilknyttet.

Din personlige og faglige profil

  • Interesse for klinisk farmaci og rationel farmakoterapi
  • Fleksibilitet ift. opgaveløsning på tværs af teamet
  • Ønske om faglig udvikling i en klinisk hverdag
  • Udvise lyst og engagement til at påtage dig eksisterende opgaver og udvise initiativ til at opdyrke uudforskede områder/opgaver
  • Du skal være indstillet på, at du som klinisk farmaceut i psykiatrien vil bevæge dig i en specialiseret retning
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for klinisk farmaci og særligt inden for psykiatrisk behandling

Psykiatriens Medicinrådgivning kan tilbyde:

Oplæring i de kliniske kerneopgaver og videre psykofarmakologisk videndeling med teamets øvrige farmaceuter og læge for opretholdelse af et højt fagligt niveau. Udgangspunktet er psykofarmaka, men du vil opdage, at der er mange andre vinkler, som både spiller ind og udgår fra dine arbejdsopgaver.

Psykiatriens Medicinrådgivning dækker hele Region Syddanmark, og fordelingen af farmaceuter er tilrettelagt ud fra geografisk hensyntagen. Du vil have arbejdsplads i Vejle, men derudover søger vi en farmaceut, som primært kan varetage dækningen af afdelingerne i (Sønder)Jylland 1-2 gange ugentligt.

Ansættelse pr. 1. marts 2025 / 1. april 2025.

Vi skal have din ansøgning senest den 19. januar. Vi afholder samtaler den 23. januar.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:

Du kan læse mere om Psykiatriens Medicinrådgivning på vores hjemmeside og her også finde nogle af de artikler, vi har bragt i vores nyhedsbreve, som samler nogle af de problemstillinger, der kan være gennemgående i psykiatrien. Psykiatriens Medicinrådgivning - rådgivning om psykofarmaka (psykiatrienisyddanmark.dk)

Du er velkommen til at kontakte teamets farmaceuter Mette Lundberg (24797996) eller Mette Gulløv (61614447), hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om jobbet.

Psykiatriens Medicinrådgivning er centralt placeret i Kvalitet og Sikkerhed, Administrationen, Psykiatrien i Region Syddanmark og ligger i Vejle.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Stinne Bagger Sommerlund Larsen
    stinne.larsen@rsyd.dk
  • Adresse
    Lille Grundet Hulvej 25, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231011
  • Quick-nr.
    470716
  • Indrykningsdato
    16-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Lille Grundet Hulvej 25, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Stinne Bagger Sommerlund Larsen
    stinne.larsen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231011
  • Quick-nr.
    470716
  • Indrykningsdato
    16-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Motiveres du af samarbejde på tværs og bredt funderede faglige opgaver?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C
Farmaceut

Opslået
12-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

QP (qualified person)/Kvalitetsmedarbejder

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
Farmaceut

Opslået
13-12-2024

Ansøgningsfrist
14-01-2025