Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Introduktionsstilling i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi, Nordsjællands Hospital – Frederikssund og Hillerød

Gastroenterologisk afsnit på Nordsjællands Hospital tilbyder 2 stillinger som introduktionslæge i intern medicin, en stilling med start per 1. marts 2025 og en anden med start per 1. april 2025.

Jobbet

Efter en grundig introduktion i afsnittet får du sammensat en personlig uddannelsesplan i henhold til uddannelsesprogrammet for introduktionsuddannelse i intern medicin med særlig fokus på gastroenterologi og hepatologi. Du vil blive placeret som mellemvagt.

Gastromedicinsk Afsnit hører under Kirurgisk Afdeling og har et tæt samarbejde med Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling og Kardiologisk- og Endokrinologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.

På matriklen i Hillerød er der i alt 15 gastro-medicinske senge og endoskopi

På matriklen i Frederikssund er der et ambulatorium.

Du vil blive introduceret og oplært i forskellige funktioner på begge matrikler.

På Frederikssund vil du have dagfunktion i ambulatoriet. I ambulatoriet er der gode muligheder for oplæring og sparring ved afsnittets speciallæger. Vi har IBD- og leverspor næsten hver dag.

På Hillerød vil du have dagfunktion både i Gastroenterologisk sengeafsnit og i Akutafdelingen. På sengeafsnit er der primært stuegangsfunktion.

 

Vagtforhold

Som introduktionslæge vil du på Hillerød indgå i mellemvagtslaget i et vagtfælleskab med reservelæger fra de øvrige tre medicinske afdelinger. Vagten er 2-holdsskift med vagt på tjenestestedet alle ugens 7 dage og er 8-9 skiftet. Der vil komme grundig introduktion til vagten, og der vil være oplæring i de relevante specialer.

 

Forskning/Undervisninger

Gastroenterologisk Afdeling har et professorat i epidemiologi og e-Sundhed samt mikrobiom laboratorium. Der er store muligheder for at deltage i forskning. 

Der er etableret undervisning både på Frederikssund og på Hillerød. Der er ansat en UKYL, som koordinerer selve undervisningen.

 

Afdelingen

I lægegruppen består vi af 1 professor, 7 speciallæger, 3 afdelingslæger og 7 HU læger samt 2 introduktionslæger.

Gastroenterologisk Ambulatorium har 10 ugentlige spor med ca. 2500 IBD-patienter, ca. 1000 patienter med hepatologiske sygdomme samt patienter med blandet gastroenterologiske tilstande. Ambulatoriet har en sygeplejedrevet e-Sundhedsklinik og cirroseklinik.

I det moderniserede endoskopiafsnit foretages gastro-, sigmoideo- og koloskopi, samt profylaktisk varice-banding, PEG sonde anlæggelse. Der udføres kapselendoskopi.

Selve sengeafsnittet på Hillerød består af eget afsnit med 15 medicinske senge.

 

Vi tilbyder

  • En alsidig introduktionsuddannelse i intern medicin i et godt og spændende fagligt miljø med særlig fokus på gastroenterologi og hepatologi
  • Regelmæssig undervisning/feedback inden for intern medicin og gatroenterologi/hepatologi

 

Vi forventer

  • At du kan blive afklaret med hvilket speciale, du vil uddanne dig indenfor.
  • At du præsenteres for adskillige speciale komplekse patienter indenfor gastroenterologi og hepatologi.
  • At du præsenteres for forskningsmuligheder og får mulighed for at blive hjulpet i gang med din videnskabelige uddannelse.

 

Ansættelse

  • Introduktionsstillingen er på fuld tid.
  • Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten for læger, indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte cheflæge Bo Gyldendahl Bengtsson på mail bo.gyldendahl.bengtsson@regionh.dk

Hvis du er interesseret i Introduktionsstillingen, send din ansøgning & CV via linket inden 12. januar 2025.

 

  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Bo Gyldendahl Bengtsson
    bo.gyldendahl.bengtsson@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    259949
  • Quick-nr.
    470770
  • Indrykningsdato
    16-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Bo Gyldendahl Bengtsson
    bo.gyldendahl.bengtsson@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    259949
  • Quick-nr.
    470770
  • Indrykningsdato
    16-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025
På baggrund af dette job