Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kongevejen 252, 2830 Virum

Sygeplejerske til højt specialiseret skole og bosted

Nu har du en unik mulighed for et sygeplejerskejob uden weekend, aften- og nattevagter på Geelsgårdskolen, hvor vi hver dag gør en forskel for nogle helt særlige og fantastiske børn. Vi søger en børnesygeplejerske, som kan varetage vores sygeplejefaglige opgaver med høj faglighed, omsorg og nærvær.

Et meningsfyldt arbejde med tætte relationer

Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens mest specialiserede helhedstilbud for børn med fysiske, psykiske og sansemotoriske funktionsnedsættelser. Vi har 107 elever i alderen 6-20 år og ca. 275 medarbejdere på vores skole og bosted.

Du bliver ansat i terapiafdelingen, som består af to sygeplejersker, 24 fysio- og ergoterapeuter, en afdelingsleder og en medhjælper. Vi indgår som en fast del af børnenes hverdag og arbejder tæt sammen med lærere, pædagoger, psykologer, talepædagoger, pædagogmedhjælpere samt forældre.

De sygeplejefaglige opgaver er meget forskelligartede og spænder vidt. Det gennemgående og meningsfulde i arbejdet er at skabe en sammenhængende hverdag for børnene, med fokus på sundhed, omsorg og trivsel, både i skoletiden og på vores bosted og aflastning.

Nogle af dine vigtigste opgaver er:

  • Daglig vejledning om sygeplejefaglige spørgsmål fra personale og forældre
  • Akutopgaver ift. sygeplejefaglige opgaver, f.eks. epileptiske anfald, sonder mm.
  • Sundhedsfaglige opgaver og medicinopgaver i samarbejde med forældre og læger
  • Undervisning af nyt personale i hygiejne, epilepsi, medicin, PEG-sonder
  • Samarbejde med lægerne fra hospitalerne. Både når lægerne har konsultationer på skolen, og når du som sygeplejerske deltager ved elevernes konsultationer på hospitalerne.
  • At fastholde samt udvikle den sygeplejefaglige kvalitet og kommunikation.

Et udviklende og givende arbejde

Vi tilbyder et højt fagligt miljø, dygtige kollegaer, som gerne deler ud af deres viden og gode muligheder for efteruddannelse. Vi arbejder alle for at skabe udvikling og livskvalitet hos vores fantastiske elever, og trivsel, nærvær og motivation hos medarbejderne prioriteres højt.

Der er mange facetter af Geelsgårdskolen, og vores elevers behov og udfordringer er vidt forskellige, derfor opfordrer vi dig til at få et større indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside geelsgårdskolen.dk

Vi ønsker, at du …

  • har erfaring eller interesse i at arbejde med børn med handicap
  • har gode samarbejdsevner, med kolleger, forældre og eksterne kontakter
  • trives i en travl hverdag med faglige udfordringer, afvekslende opgaver, medindflydelse og ansvar
  • kan og vil deltage i løsninger af skolens mangeartede opgaver
  • kan videreformidle viden skriftligt og mundtligt
  • kan planlægge og prioritere egne opgaver i en uforudsigelig hverdag.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder fast ansættelse på 32 timer om ugen pr. 1. marts 2025 eller hurtigst muligt. Arbejdstiden er hovedsageligt placeret fra mandag til fredag i dagtimerne. Der kan indimellem forekomme mødeaktivitet efter almindelig arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke- ledende personale på sundhedskartellets område, indgået imellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn samt principperne for ny løn.

Vi håber på at høre fra dig

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning samt CV senest den 14. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 23. eller 24. januar 2025. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Madsen på tlf. 20 13 89 07.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Lotte Madsen
    lotte.madsen@regionh.dk
  • Adresse
    Kongevejen 252, 2830 Virum
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    259952
  • Quick-nr.
    470775
  • Indrykningsdato
    16-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Kongevejen 252, 2830 Virum
  • Kontaktperson
    Lotte Madsen
    lotte.madsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    259952
  • Quick-nr.
    470775
  • Indrykningsdato
    16-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til døgninstitution

Den Sociale Virksomhed  |  Smakkevej 1, 3070 Snekkersten
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Udgående Hospiceteam

Sankt Lukas Hospice  |  Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
16-12-2024

Ansøgningsfrist
02-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Akuttelefonen 1813 søger erfarne sygeplejersker til telefonvisitation af akut opstået sygdom eller skade - vær med til at gøre en forskel for Region Hovedstadens borgere

Den Præhospitale Virksomhed  |  Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
19-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Endokrinologisk Ambulatorium søger sygeplejerske, Nordsjællands Hospital i Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
13-12-2024

Ansøgningsfrist
27-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til centerdialysen

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
22-11-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025