Region Syddanmark
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Psykiatrisk Afdeling i Middelfart søger 1. reservelæge eller afdelingslæge til afsnit P6
Vi søger 1.reservelæge eller afdelingslæge til start snarest muligt til varetagelse af de lægelige opgaver i sengeafsnit P6.
Afsnit P6 er et retspsykiatrisk afsnit med plads til 14 patienter og med akut modtagefunktion samt integreret lukket og åben funktion. Her er akutte patientforløb, hvor hurtige beslutninger skal træffes, og hvor der skal jongleres med mange bolde i luften på én gang. Modsat er der også lange patientforløb, hvor der er mulighed for mere dybdegående relationsarbejde, da patienternes indlæggelse kan vare flere år.
Fælles for begge forløb er, at vi altid forsøger at møde patienterne der, hvor de er. Det gør vi med en respektfuld og anerkendende tilgang, hvor vi forsøger at være nysgerrige på patienten og dennes historie.
Du vil sammen med afsnittets overlæge skulle forestå de daglige behandlingsmæssige funktioner i afsnittet, men samtidig også være med til at sikre supervision og uddannelse af yngre kolleger samt medvirke til udarbejdelse og vedligehold af instrukser og retningslinjer. Desuden vil du blive en del af vagtlaget i afdelingen, med døgnvagt i 7-skiftet rul.
Det forventes herudover, at du i fornødent omfang deltager i den lægelig opgaveløsning på hele Psykiatrisk Afdeling Middelfart f.eks. ved ferieafvikling.
Vi ønsker at klæde dig bedst muligt på til opgaven og tilbyder derfor:
- Et skræddersyet introduktionsprogram samt en mentor
- Løbende supervision
- Faglig sparring med afdelingens øvrige læger
- Gode kursusmulighed og interne temadage
- Et godt tværfagligt samarbejde i afsnittet og på tværs af hele afdelingen
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Middelfart og Assens Kommune med et befolkningsunderlag på ca. 80.000 indbyggere, samt den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark. Herudover varetager Retspsykiatrien i Middelfart mentalundersøgelserne i Region Syddanmark samt undersøgelser og behandling af sædelighedskriminelle, sidstnævnte som et nationalt netværk med fælles møder og supervision.
Afdelingen har 102 døgnpladser, heraf 84 retspsykiatriske. Der er desuden lokalpsykiatri og en retspsykiatrisk distriktsfunktion. Afdelingen er normeret med 16 overlægestillinger og 8 afdelingslægestillinger. Der er 5 afsnit med akutmodtagelse og et rehabiliteringsafsnit.
Visitationen af retspsykiatriske døgnpladser i hele Region Syddanmark varetages af de retspsykiatriske speciallæger i Middelfart.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med en tilfredsstilende straffeattest. Vi søger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.
Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Louise Ahrendt på tlf. 9944 8102 eller mail louise.ahrendt@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er tirsdag den 31. december 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen
rikke.lund.andersen@rsyd.dk - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
231047 - Quick-nr.
470866 - Indrykningsdato
18-12-2024 -
Ansøgningsfrist
31-12-2024
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen
rikke.lund.andersen@rsyd.dk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
231047 - Quick-nr.
470866 - Indrykningsdato
18-12-2024 -
Ansøgningsfrist
31-12-2024
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Retspsykiatrien i Middelfart søger en afdelingslæge, der skal være med til at drive og udvikle Afsnit P3
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
14-01-2025 -
Retspsykiatrien i Middelfart søger en afdelingslæge, der skal være med til at drive og udvikle Afsnit P2
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
14-01-2025