Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

SPECIALUDDANNET INTENSIVSYGEPLEJERSKE TIL HJERTEMEDICINSK INTENSIV 2143

Vi er Danmarks eneste intensive afsnit med kardiologi som selvstændigt subspeciale, og vi søger en ny kollega, der ligesom os drives af en dynamisk og afvekslende hverdag, hvor den livsvigtige, basale sygepleje går hånd i hånd med højteknologisk monitorering og behandling til den kritisk syge hjertepatient.  

Vi tilbyder ligeledes den unikke mulighed, at man kan følge en sygeplejerske en dag i afdelingen hvis man vil opleve stemningen, inden man søger.

DIN NYE KOLLEGA FORTÆLLER:

”Efter mange års ansættelse bliver jeg stadig på daglig basis udfordret, såvel fagligt som menneskeligt. Vi har en spændende patientkategori med meget vekslende intensitet. Der er både de højintensive forløb med mange organunderstøttende terapier, hvor man skal holde tungen lige i munden, og så de mere rolige forløb, hvor fx palliation er i fokus. Begge dele giver virkelig god mening. Vi har en god blanding af nye og mere erfarne kolleger, desuden en rigtig god kønsfordeling.”

Mads 51 år, Specialuddannet intensivsygeplejerske, ansat på 2143 i 20 år.

KOMPLEKSITET, SAMMENHOLD OG FAGLIG FORDYBELSE

Som sygeplejersker varetager vi alt fra f.eks. modtagelse af patienten netop genoplivede efter hjertestop til akut Perkutan koronar intervention (PCI), pleje, behandling og avanceret monitorering af patienter med livstruende kredsløbs- og organsvigt samt en rolig, værdig afslutning på livet for de patienter, hvor videre behandling er udsigtsløs.

OM 2143

Vi har i afsnittet plads til 7 patienter med en gennemsnitlig indlæggelses tid på 5 døgn. Patienttilgangen er akut og der modtages patienter døgnet rundt. Patienter der indlægges på vores afsnit, har alle behov for intensiv terapi. Primært er det patienter efter hjertestop, patienter med livstruende arytmier, akut- og kronisk hjerteinsufficiens, kardiomyopati, thorakale aortaaneurismer, lungeødem, lungeemboli, kardiogent shock, svær klapsygdom, septisk shock ved endokardit, den hjertekirurgiske patient til postoperativ optimering mm. 

Vi beskæftiger os dagligt med invasiv monitorering og højteknologisk behandling såsom Swan Ganz-katetre og a-kanyler, kontinuerlig dialyse, respiratorbehandling, mekaniske assists og targetet temperature management (TTM). Det kræver høj faglighed og et godt overblik, men sikrer også fuldt fokus på - og fordybelse i - den enkelte patient. Man kommer ”hele vejen rundt”, både hvad angår den vigtige, basale sygepleje såvel som monitorering og medicinsk samt instrumentel pleje og behandling.

Afsnittet er meget forskningsaktivt og ansøger forventes at bidrage til de tværfaglige forskningsprojekter som en del af sit daglige arbejde. Vi ønsker at ansøger tager ansvar for egen læring og uddannelse, er reflekterende og deler ud af sin viden til kolleger og ved undervisning i dagligdagen.

Som intensivuddannet sygeplejerske på 2143 starter du i en skræddersyet oplæringsperiode hvor du er tilknyttet 2 specialuddannede kontaktsygeplejersker. Der er mulighed for at komme i kompetence og uddannelsesforløb for den erfarne sygeplejerske, herunder mini-træningsforløb og træningsforløb.

Du står aldrig alene som sygeplejerske hos 2143. Vi har et stærkt, tværfagligt sammenhold, som er præget af en høj, faglig stolthed og vilje til udvikling og sparring. Vi er en motiveret og engageret personalegruppe med 50 sygeplejersker, som spænder vidt både alders- og erfaringsmæssigt og mere end 60% har specialuddannelse i intensiv sygepleje. Afsnittet ledes af en teamledelse bestående af en kardiologisk overlæge og en oversygeplejerske.

VI SØGER:

Vi søger en dedikeret intensivsygeplejerske, der har lyst til at blive en del af en attraktiv arbejdsplads med fokus på høj faglighed, kvalitet og udvikling.

VI ØNSKER AF DIG, AT DU:

  • har interesse for at arbejde med komplekse og kritisk syge patienter
  • har fokus på helheden i forhold til patienten, og kan inddrage patienten og de pårørende i sygeplejen
  • er nysgerrig og interesseret i evidensbaseret udvikling og forskning
  • kan prioritere arbejdsopgaverne og trives med at arbejde selvstændigt
  • trives med vagter og en vekslende hverdag
  • er engageret i arbejdspladsen og interesseret i at udvikle sygeplejen
  • ønsker at bidrage til et godt mono- såvel som tværfagligt samarbejde

 VI TILBYDER:

  • en inspirerende fast stilling som intensivsygeplejerske
  • individuel introduktion og oplæring
  • åbent læringsmiljø med fokus på feedback i hverdagen
  • gruppesupervisionsforløb gennem det første års ansættelse
  • indflydelse på afdelingens fremtidige udvikling
  • stærkt kollegaskab og sammenhold
  • medindflydelse på vagtplaner og brug af Optima medarbejder
  • mulighed for nattevagtskontrakt med ekstra løntillæg
  • mulighed for kvalifikationstillæg (ny løn)

Vagtplan: Vi har fokus på work/life balance og kan tilbyde vagtplanlægningen gennem ønskeplaner. Det vil være muligt at få 8 timers arbejdsweekend hver tredje weekend, eller 12 timers arbejdsweekend hver 4 weekend, imod at præstere 36 ekstra weekendtimer hvert halve år. Hvis man er ansat på 32-37 timer, vil der være mellem 8-10 vagter på 4 uger. Vi arbejder på at indføre rådighedsvagter på frivillig basis.

Kan du se dig selv som en del af Rigshospitalets kardiologiske intensiv afsnit, og har du de færdigheder, kvaliteter og kompetencer som vi leder efter, vil vi glæde os til at høre fra dig.

 ANSÆTTELSESVILKÅR

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

ANSØGNINGSPROCEDURE

Ansøgningsfrist søndag d. 12. januar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3 og uge 4.

Tiltrædelse snarest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som sendes online via linket på denne side.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil se afdelingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Eva Anderlo på 35 45 97 74 eller eva.anderlo@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Eva Anderlo
    Eva.Anderlo@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    260000
  • Quick-nr.
    470884
  • Indrykningsdato
    18-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Eva Anderlo
    Eva.Anderlo@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    260000
  • Quick-nr.
    470884
  • Indrykningsdato
    18-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
15-12-2024

Ansøgningsfrist
24-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at blive en del af et team, der sætter patienterne og personalet i centrum?

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
02-12-2024

Ansøgningsfrist
19-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du til ”store og små” anæstesier, så søger CKO anæstesisygeplejersker

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Anæstesisygeplejersker med fokus på det korte patientforløb søges snarest til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Gentofte Hospital

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
20-01-2025