Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 3 for Affektive Lidelser
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Vi søger sygeplejersker, som har lyst til blandt andet at arbejde med overblik og koordinering til sengeafdelingen for affektive lidelser - Sengeafsnit 3 - Regionpsykiatrien Gødstrup
Har du lyst til et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge kulturen og de gode samarbejdsrelationer, og vil du være en vigtig brik i et tværfagligt team? Så er det måske DIG, vi søger ved Regionspsykiatrien Gødstrup. Er du nyuddannet eller ny i psykiatri, tilbyder vi dig en introstilling.
Vi søger sygeplejersker til vores affektive sengeafsnit med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter snarest muligt. Stillingerne er faste stillinger og som udgangspunkt fuldtidsstillinger med arbejde i skiftende vagter dag, aften og nat og hver 3. weekend. Arbejdssted er Gødstrup.
Sengeafsnit 3 er et specialiseret døgnafsnit, som varetager udredning og behandling af affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Desuden har vi 2 pladser til behandling af spiseforstyrrelser. Afsnittet har 28 senge. Sengeafsnittet varetager TMC og ECT behandling og arbejder med farmakologiske og non-farmakologiske metoder.
Vi er en afdeling med både nye og erfarne medarbejdere, der har det tilfælles, at vi brænder for at hjælpe vores patienter. Vi er utrolig stolte af vores fag og vores faglighed, men vi lægger også stor vægt på, at vi har det godt med hinanden og trives med vores arbejde. Vi er åbne for nye ideer og arbejder løbende med forbedringer.
Vi vægter i høj grad balancen mellem privat- og arbejdsliv og giver mulighed for stor indflydelse på egen vagtplan.
Vi tilbyder:
- Spændende udfordringer på en fantastisk arbejdsplads
- Verdens bedste kollegaer, der har et stærkt sammenhold
- Introduktion og undervisning
- 14 dages introduktion, der kan aftales længere ved behov
- Tilgængelig mentor som følger din oplæring
- Tværfaglig supervision
Mulighed for introstilling
Er du nyuddannet eller har lyst til at skifte felt til psykiatrien? Så tilbyder vi dig en introstilling på 9 måneder, hvor vi klæder dig på til et job på et psykiatrisk sengeafsnit.
Intromodulet består af:
- Fire moduler hvor du bliver lært op – både på eget sengeafsnit, andre sengeafsnit og i klinikken.
- Første måned som føl, hvor du ikke vil være en del af normeringen på sengeafsnittet.
- Undervisning i forskellige dele af den sygeplejefaglige opgave i psykiatrien, herunder intensiv psykiatri og det gode patientforløb.
- Opfølgningssamtaler med din leder og 10 sessioners gruppesupervision og sygeplejefaglig vejledning.
Du kan se mere om introstillingen her
Din profil:
- Uddannet sygeplejerske
- Interesse for og/eller erfaring med psykiatrisk behandling
- Gode samarbejdsevner, en god portion humor og en positiv indstilling til arbejdet
- Evne til at bevare ro og overblik - også i pressede situationer
- Robusthed
- Fleksibilitet i arbejdet
- Evne til at arbejde konstruktivt og problemløsende
- Engagement og parathed til personlig og faglig udvikling
Sygeplejersker har funktion som ansvarshavende i aften og nat samt i weekender, og derfor vil der være særlig fokus på denne funktion og eventuel oplæring.
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maja Skovsgaard Rasmussen på tlf. 8144 5834 eller funktionsleder Birgit Bech Pedersen på tlf. 3052 1519.
Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen for sygeplejersker her.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 14. januar 2025.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Regionspsykiatrien i Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup -
Kontaktperson
Birgit Pedersen
bibepe@rm.dk
30521519 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
58881 - Quick-nr.
470893 - Indrykningsdato
18-12-2024 -
Ansøgningsfrist
14-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Birgit Pedersen
bibepe@rm.dk
30521519 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
58881 - Quick-nr.
470893 - Indrykningsdato
18-12-2024 -
Ansøgningsfrist
14-01-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
09-01-2025 -
Sygeplejersker søges til faste stillinger til Medicinsk Sengeafsnit A, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
06-12-2024Ansøgningsfrist
13-01-2025 -
Spændende stilling som ECT- og TMS-behandler søges til Sengeafsnit 3 for affektive lidelser - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
16-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv behandling
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
09-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Sygeplejersker, paramediciner og ambulancebehandler søges til spændende arbejde med gode arbejdsvilkår i det akutte felt
Præhospitalet | Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
19-12-2024Ansøgningsfrist
29-01-2025