Region Hovedstaden
Nannasgade 28, 2200 København N
Reservelæge ved Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Har du interesse for psykoterapi samt udredning og medicinering af patienter med ikke-psykotiske lidelser?
Har du lyst til at være en del af et fagligt inspirerende og udviklende ambulatorium?
Lidt om psykoterapeutisk klinik i Nannasgade
Psykoterapeutisk klinik er beliggende i dejlige lokaler i Nannasgade på Nørrebro og har i alt ca. 65 ansatte (læger, psykologer, psykoterapeuter og sekretærer). Klinikken har et stort flow af patienter og udmærker sig ved at være en dynamisk og udfordrende arbejdsplads med gode faglige udviklingsmuligheder på et højt niveau, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden.
Klinikken ledes af ledende overlæge Robert Bering og er inddelt i 4 teams: Team 1 for emotionelt ustabil personlighedsstruktur og ængstelig evasiv personlighedsstruktur; team 2 for depression; team 3 PTSD (herunder senfølger af seksuelle overgreb i barndommen), og team 4 for OCD og angstlidelser.
Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet team 3 PTSD. Alle 4 teams er tværfaglige og omfatter speciallæge, læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der alle indgår i et tæt samarbejde og alle har psykoterapi som den væsentligste opgave.
Behandlingen er organiseret i pakkeforløb og omfatter udredning, psykoterapi, individuelt eller i gruppe, pårørendesamtaler og netværksmøder samt medikamentel behandling. Vi tilstræber at tilbyde patienterne det bedst mulige behandling inden for pakkeforløbsrammerne.
Vi arbejder med flere retninger og formater inden for psykoterapi, for at opnå så høj evidens som muligt i den behandling vi tilbyder. Dertil hører at vi benytter os af gennemarbejdede psykoterapi-manualer kombineret med mange års psykoterapeutisk erfaring hos vores behandlerne.
Hvad ønsker vi af dig?
Der ansøges i dette stillingsopslag særligt efter en reservelæge med kendskab til og interesse for enten kognitiv adfærdsterapi eller/og en af de psykodynamiske terapiformer.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Gode muligheder for faglige udvikling med kliniske konferencer, intern undervisning, mulighed for uddannelse og flere igangværende forskningsprojekter.
Der er et løbende samarbejde på tværs af teamene og faste møder mellem klinikkens læger og gode muligheder for kollegial sparring.
Derudover prioriterer vi højt at alle i teamet har mulighed for at varetage psykoterapeutiske opgaver – individuelt og i gruppe.
Løn og Ansættelsesvilkår
Stillingen som reservelæge og er på 37 timer om ugen. Stillinge er ledig til besættelse snarest mulig.
Det forventes at du indgår i enten forvagt eller weekend vagt 2-3 x. pr. mdr. på BBH som en del af arbejdstiden
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Interesseret?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til klinikleder og ledende overlæge, Robert Bering på 29774295 /robert.bering@regionh.dk eller klinikchef Birte Smidt på 26648822 / birte.smidt@regionh.dk.
Ansøgningen, CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer i henhold til de 7 lægeroller bedes uploades via linket her på siden senest d. 19.01.2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og indkalder løbende til samtale.
Vil du vide mere om arbejdspladsen.
Psykoterapeutisk Klinik Nannasgade er en del af Psykiatrisk Center København (PCK). PCK undersøger og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fra Nordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C. Det svarer til et område med ca. 250.000 borgere. Centeret er Danmarks største og har ca. 800 årsværk ansat, 191 psykiatriske senge, ca. 85.000 ambulante kontakter og 7500 skadestuebesøg årligt.
Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografiskplaceret dels på Rigshospitalsmatriklen, på Bispebjerg Hospitals og Gentofte Hospitals matrikler samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet. Centret har derudover 3 distriktspsykiatriske centre, hhv. på Østerbro, Nørrebro og i København NV. Der rådes over OPUS-team, 3 Opsøgende Psykiatriske teams og et opsøgende Ældreteam.
PCK behandler bl.a. patienter med skizofreni, depression, mani, neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centeret en række specialeområder så som psykoterapi, angst, OCD, anoreksi, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, somatisering og liaison, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Forskning er højt prioriteret på PCK. Der er på Centret ansat 8 professorer. Forskningen på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. Vi har således mange forskningsinteresserede ansatte, og der er rig mulighed for deltagelse i projekter, hvis man er interesseret.
Yderligere information om centeret kan findes påhttp://www.psykiatri-kobenhavn.dk
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Robert Bering
robert.bering@regionh.dk - Adresse
Nannasgade 28, 2200 København N - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
260031 - Quick-nr.
470979 - Indrykningsdato
19-12-2024 -
Ansøgningsfrist
19-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nannasgade 28, 2200 København N -
Kontaktperson
Robert Bering
robert.bering@regionh.dk - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
260031 - Quick-nr.
470979 - Indrykningsdato
19-12-2024 -
Ansøgningsfrist
19-01-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Læge til Psykiatrisk Center Amager - Er du nysgerrig efter at lære mere om psykiatri?
Psykiatrisk Center Amager | Gl. Kongevej 33, 1610 København
Reservelæge | PsykiatriOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
17-01-2025 -
Vil du lære en masse om psykoterapi på et center med en helt unik ånd? Bliv reservelæge på Stolpegård!
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Reservelæge | PsykiatriOpslået
02-12-2024Ansøgningsfrist
06-01-2025