Region Nordjylland

Sengeafsnit for Medicin og Ortopædkirurgi MO3

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Sygeplejerske til afsnit MO3, Aalborg Universitetshospital, Thisted – Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Er du sygeplejerske, og har du interesse for både medicinsk og ortopædkirurgisk sygepleje? Så er det dig, vi søger på vores hold.

Afsnittet har i alt 16 senge, hvoraf 10 er dedikeret til intern medicin og 6 er dedikeret til ortopædkirurgi.
Som vores nye kollega skal du vide, at vi har fokus på din oplæring. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du trives og falder godt til i personalegruppen. Oplæringen tilpasses den enkelte, og der spiller du selv en stor rolle.

Intern medicin
Vores medicinske patientkategori er overvejende patienter med lungerelaterede sygdomme og kredsløbslidelser. Desuden indlægges patienter til medicinsk udredning med infektionssygdomme, cancersygdomme, ernæringsproblemer eller smerteproblematikker.

Ortopædkirurgi
Vores ortopædkirurgiske patientkategori er overvejende patienter i efterforløbet, indlagt med hoftenære frakturer, andre brud efter uheld/traumer, amputationspatienter og sårpatienter.

Variationen indenfor de to kategorier er stor, så du kommer til at opleve en meget afvekslende hverdag. Vi modtager også øre-næse-hals-patienter til observation det første døgn efter operation, på aftalte dage.

Du får gode muligheder for at få et bredt kendskab til medicinske og ortopædkirurgiske sygdomme og følge både kortere og længerevarende forløb. Vi har fokus på de gode og sammenhængende patientforløb, hvor den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen. Det vil sige, at vi i samarbejde med blandt andre patient og pårørende planlægger udskrivelse og hjemkomst allerede ved indlæggelse, så patienten er tryg ved forløbet.

Som sygeplejerske hos os bliver dine opgaver primært at planlægge, udføre og vurdere sygeplejen til vores patienter i deres behandlingsforløb. Der vil være både praktiske instrumentelle opgaver, samt opgaver af administrativ karakter.

Derudover skal du også forvente pædagogiske og undervisende opgaver i forhold til sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ambulancebehandlerelever, som alle kommer her i praktikforløb i forbindelse med uddannelsen.

Vi glæder os til at møde vores kommende kollega, der
  • er positiv og har fokus på god kvalitet i plejen med udgangspunkt i den enkelte patient
  • har et godt overblik
  • er fagligt engageret og bidrager til udvikling
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er fleksibel og indstillet på at gøre en ekstra indsats, når det kræves
  • lægger vægt på godt tværfagligt samarbejde
  • kan lide en arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver
  • ønsker at udvikle sig fagligt.

Holdet tilbyder dig
  • et spændende speciale med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • meget afvekslende arbejdsdage med forskellige arbejdsopgaver
  • engagerede kollegaer, der er gode til at hjælpe hinanden
  • et højt fagligt niveau
  • faglig sparring og undervisning
  • et godt socialt miljø
  • indflydelse på egen arbejdsplan, hvor du kan indgive dine ønsker til vagtplanen i MIN TID
  • en mentor, som sammen med dig er ansvarlig for din oplæring i afsnittet
  • deltagelse i kursusforløbet Godt fra start, hvis du er nyuddannet, eller ny på hospitalet.

Dit primære ansættelsessted vil være Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit MO3, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde på et andet afsnit under medicinsk afdeling. Dette vil altid ske ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Marianne Kold Nielsen, tlf. 21 82 86 15. Du er også meget velkommen til at komme på besøg i afsnittet.

Praktisk
Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt på 37 timer pr. uge i blandede vagter, evt. mulighed for deltidsansættelse.
Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler med DSR.
Ansøgningsfrist: 23 januar 2025.
Samtaler finder sted i uge 5.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marianne Kold Nielsen
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20345
  • Quick-nr.
    471038
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Marianne Kold Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    20345
  • Quick-nr.
    471038
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske i aftenvagt til Psykiatrisk Sengeafsnit, N7

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Rebslagerstien 2, 9900 Frederikshavn
Sygeplejerske

Opslået
17-12-2024

Ansøgningsfrist
16-01-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Børne- og Ungeafdelingen i Hjørring

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
14-01-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til komplekse medicinske patienter

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
11-12-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ambulant sygeplejerske til Ambulatorium for Psykoser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
Sygeplejerske

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
05-01-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Er du vores nye kollega i Akutmodtagelsen Aalborg?

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
04-12-2024

Ansøgningsfrist
09-01-2025