Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Bispebjerg Hospital: Erfarne sygeplejersker til Fælles Intermediært Afsnit

Er du optaget af specialiseret pleje af kritisk syge og sårbare patienter? Så kom og bliv en del af vores gode arbejdsfællesskab.


Fælles IMA har ansvaret for Bispebjerg Hospitals mest komplekse, kritisk syge og sårbare patienter. Det er patienter, som er for syge til at være på et sengeafsnit, men som ikke har intensiv-behov. 

På afsnittet møder du patienter fra alle hospitalets specialer: Medicinsk modtageafsnit, Ortopæd- og Mavetarmkirurgi, Lungemedicin, Neurologi, Geriatri og Kardiologi. De fleste patienter har flere konkurrerende lidelser, hvilket øger kompleksiteten betydeligt. Vi rummer også patienter i gråzonen mellem psykiatri og somatik, og patienter der har behov for abstinensbehandling og afrusning.

Da patienterne på Fælles IMA kræver et højt observationsniveau, har vi normering der gør, at man varetager pleje og behandling af to patienter i alle vagtlag.   

Hvad kendetegner Fælles IMA?
På Fælles IMA er kompleksitet, rummelighed og anerkendelse ord vi ofte anvender. Vi rummer de patienter der er svært syge, både de somatiske, psykiatriske og patienter med sociale problemstillinger. Patientens behov er i centrum og det afspejler sig i vores praksis, både i kraft af vores sprog, tilgang, værdier og dermed også handlinger. Her taler vi lige dele om NIV behandling og pressorstoffer, og den svære kunst i relationsarbejdet med den socialt udsatte patient.

Fælles IMA er skabt ud fra et ønske om at øge kvaliteten i tværfagligheden omkring patienten og det samarbejdende hospital. Speciallægerne kommer til patienten, stuegang sker i fællesskab og i tæt samarbejde med de sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter, der er omkring patienten.

Afsnittet scorer højt i trivselsmålinger, og det er ikke tilfældigt. Hos os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for vores lyst til at gå på arbejde, og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab. Ordentlighed og nærvær er centrale værdier. Vi stræber efter ro og forudsigelighed i en hverdag med dilemmaer, kompleksitet og forandringer.

Når du træder ind ad døren

Vi tager udgangspunkt i din erfaring og den viden du kommer med, og tilpasser introduktion efter det. Du vil være tilknyttet en mentor og den officielle introduktionsperiode er som udgangspunkt to måneder. Vi ved dog, at der går meget længere tid inden du har erfaringen med de mange forskellige patientforløb, som vi rummer her. Derfor vægtes det at arbejde i makkerpar højt, samt det at have en kultur, hvor man stiller sin faglighed til rådighed for hinanden. Vi værdsætter en nysgerrig og undersøgende tilgang - hvor også alt det man ikke ved - trygt kan drøftes i fællesskab. Det vi tror på skaber det bedste miljø for læring og udvikling.

Om ansættelsen
Du ansættes i skiftende vagter og arbejder hver 3. weekend. Herudover udvises der stor fleksibilitet omkring vagtplanlægning, og hvad der er vigtigt for dig.

Ring eller skriv gerne til oversygeplejerske Sarah Lundstrøm, hvis du har yderligere spørgsmål på tlf. 20 31 07 85 eller mail. sarah.lundstroem@regionh.dk.

Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Hvis du er nysgerrig på at få et indblik i hvad der sker på Fælles IMA så kig med på vores instagram ima_it_is.

Stillingen er som udgangspunkt 32- 37 timer ugentligt.  Tiltrædelse er 1. marts eller efter aftale.  Ansøgningsfrist er 25. januar 2025 - der holdes løbende ansættelsessamtaler.

Om Anæstesiologisk Afdeling

Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på seks afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken og Akutlægebil. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2029 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler.

 

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Sarah Lundstrøm
    sarah.lundstroem@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    260081
  • Quick-nr.
    471074
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Sarah Lundstrøm
    sarah.lundstroem@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    260081
  • Quick-nr.
    471074
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Miljømedarbejder søges - Vi opnormerer i vores udekørende spiseteam!

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
05-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist! - Her er muligheden for at være med til at sætte retning og få indflydelse på den retspsykiatriske sygepleje!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du Klinisk sygeplejespecialist eller ønsker du at blive det og søger du nye udfordringer? Så er her stillingen med sammenhold, spændende patientforløb og et sundt arbejdsmiljø!

Psykiatrisk Center København  |  Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Unik mulighed i Afdeling for Kræftbehandling - Sengeafsnittet

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
26-11-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk vejleder samt en sygeplejerske i et barselsvikariat, søges til sengeafdelingen for urinvejssygdomme (urologisk afd.) på Gentofte matriklen

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Gentofte
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
22-01-2025