Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Fysioterapeut til neurologien på Bispebjerg Hospital
Er du fagligt velfunderet, trives med ansvar, og har lyst til at være en del af en afdeling med et fantastisk tværfagligt samarbejde? Så søg denne stilling og få en arbejdsplads, hvor der er høj faglighed, gode kollegaer og en grundig introduktion.
Kort om stillingen:
En kollega skal på barsel - derfor søger vi en ny kollega til vores fysioterapi, der vil arbejde med vurdering, genoptræning og rehabilitering i det neurologiske speciale.
Vores arbejde foregår på Bispebjergs neurologiske afdelinger, hvor vi primært har patienter med erhvervet hjerneskade i både korte vurderingsforløb og længere rehabiliteringsforløb. Fælles for de neurologiske afdelinger er, at vi har et stærkt inkluderende tværfagligt samarbejde, hvor enhver patient og fagligheds stemme bliver hørt og inddraget i forløbsplanlægning.
Der er tale om et vikariat på 35 timer/ugtl.
Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel, og derfor er patienten, forskning, udvikling og nytænkning en prioritet hos os.
Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af ny viden, behandling og målemetoder, samt afholdelse af journalclubs, supervision og workshops. Lige nu har vi et særligt fokus på implementering af el-terapi, test- og målemetoder og udvikling af opgavespecifik træning.
Du bliver en del af vores ”stroke team”, hvor vi er 11 fysioterapeuter og 11 ergoterapeuter. Der er også arbejdsopgaver i det almene neurologiske speciale. Teamet har stærke faglige og sociale relationer, og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.
Teamet er en del af det neurologiske område, hvor vi i alt er 27 terapeuter, samt en forsknings- og udviklingsterapeut.
Vi indgår i flere kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af hospitalet og sektorer samt lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene primært i neurologisk regi.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Akutte funktionsevnevurderinger af neurologiske patienter med fastsættelse af mål og plan, samt anbefaling til udskrivelsesdestination og genoptræningsbehov
- Rehabilitering og genoptræning af patienter med neurologiske problematikker
- Tæt samarbejde med patienten, pårørende og det tværfaglige team om patientens rehabiliteringsforløb bl.a. ved deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang), samt kommunikation med kommunen
Vi forventer, at du:
- Har erfaring i træning af neurologiske patienter og bidrager til opretholdelse af teamets høje standarder inden for neurologisk rehabilitering ved aktiv deltagelse og engagement i faglig udvikling.
- Har erfaring med at arbejde på et hospital og trives i det akutte miljø hvor dagens program kan ændres løbende.
- Er fagligt velfunderet, stærk i din kliniske ræsonnering og kan formidle den mundtligt såvel som skriftligt.
- Kan arbejde selvstændigt, og har en nysgerrig og lærevillig tilgang til vanskeligheder og overraskelser.
- Har gode samarbejdsevner og ser er det som naturligt, at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbene og opgaveløsningerne.
Vi tilbyder:
- Dygtige og gode kolleger som vægter faglig sparring, vidensdeling og trivsel højt
- Grundig introduktion til vores spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, men hvor du aldrig står alene.
- Fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde.
- Positive forventninger til dig og en ledelse der prioriterer innovation, faglig og personlig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Vikariatet er på 35 timer ugentligt med besættelse 1. februar 2025 – 31. august 2025.
Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend og helligdagsvagtordning i et 6 ugers rul. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen på telefon 27217647, eller se meget mere om dine kommende kollegaer på vores instagram: https://www.instagram.com/fysergobfh/
Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til konst. overterapeut Charlotte Søgaard Nielsen
Søg stillingen via linket til højre senest torsdag d. 16. januar 2025
Vi afholder samtaler onsdag d. 22. januar 2025
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Charlotte Søgaard Nielsen
Charlotte.Soegaard.Nielsen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
260089 - Quick-nr.
471084 - Indrykningsdato
20-12-2024 -
Ansøgningsfrist
16-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Charlotte Søgaard Nielsen
Charlotte.Soegaard.Nielsen@regionh.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
260089 - Quick-nr.
471084 - Indrykningsdato
20-12-2024 -
Ansøgningsfrist
16-01-2025