Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup

Nyuddannet eller snart sygeplejerske til afsnit med det bedste introduktionsprogram

De flotteste rammer

På Rigshospitalet i Glostrup har vi samlet afdeling for Hjerne – og Rygmarvsskader i det nye Bodil Eskesen Center.

Sengestuerne, som er enestuer, er store og lyse, alle møbler er nye, og der er et stort badeværelse til hver sengestue.

Vi har et varmtvandsbassin som er udsmykket med den fineste farverige kunst. Bassinet bruges i hverdagen til træning af vores patienter, men vi tilbyder også træning til personalet.

Lige nu blomstrer haven, som bruges til uderehabilitering – her er et stort søområde, orangeri og alle sanser kan stimuleres på ture rundt i haven.  

Vi har en stor tagterrasse som bruges til træning, men her kan du også spise din frokost, og møde kolleger fra resten af huset.

I disse rammer sammensætter du selv dit arbejdsliv

  • Du kan arbejde både på deltid og fuld tid
  • Du kan vælge at sammensætte din arbejdsuge med forskellig længde vagter – op til 12 timer. Du vælger selv
  • Du kan vælge at arbejde fortrinsvis dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt

Du vil få en mentor og et meget gennemarbejdet introduktionsforløb, så vi sikrer at du får helt grundlæggende arbejdsstrukturer på plads og får styrket og anvendt dit kliniske lederskab

Faglig udvikling

Rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men oftest fra det ene øjeblik til det næste fuldstændigt forandret.

Der er brug for den højtspecialiserede sygepleje – og der er brug for grund til at bevare håbet, og her har sygeplejersken en stor rolle. Med afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care, arbejder vi ud fra en helhedsorienteret praksis som kernen i vores sygepleje.

Derfor har vi udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer, som du sammen med oversygeplejerskerne og vores to kliniske sygeplejespecialister vil skulle udvikles ud fra. Derudover vil du blive tilbudt simulationstræning, en til en oplæring i specialet, casebaseret undervisning, faglige fora, både en lægelig og sygeplejefaglig mentor mv. Brænder du for et særligt område i sygeplejen, så støtter vi naturligvis også op om dette.

Høj trivsel

Vi har lige svaret på vores arbejdspladsvurdering – og den bekræfter, at vi har høj trivsel i afdelingen. Trivsel handler om mange ting – men for os betyder det, at

  • du har en tæt relation til dine kolleger og leder. Vi ser hinanden efter arbejde – både i vores multihal til floorball træning, keramik, fredagsbar mv.  Relationen til lederen er særdeles vigtig, så vi til enhver tid kan støtte op om din personlige udvikling, ting der sker i dit liv osv.   
  • vi har en stor følelse af fællesskab. I afdelingen arbejder vi i et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtigt for os – og især også for vores patienter og deres pårørende.
  • der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er derfor vi bl.a. har en vagtplanlægger, som i fællesskab med dig får arbejdslivet til at passe med privatlivet
  • arbejdet er meningsfuldt. Vi arbejder i et speciale, hvor livet har taget en alvorlig drejning. Det handler om at tro på patienten, pårørende og hinanden. Og frem for alt, det liv, vi i samarbejdet kan skabe

Vil du vide mere?
Kontakt endelig oversygeplejerske Jeanette Watson Andersen på telefon 29463133 oversygeplejerske Charlotte Pedersen på telefon 4032 4875.  Er du nysgerrig, byder vi på en rundvisning og en uformel snak.

Tjek også vores helt nye Insta profil: rh_hjerneogrygmarvsskader

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.
Ansøgningsfrist: 12.01.25

Samtaler afholdes i uge 3.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Jeanette Watson Andersen
    jeanette.watson.andersen@regionh.dk
    29463133
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    260116
  • Quick-nr.
    471135
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Jeanette Watson Andersen
    jeanette.watson.andersen@regionh.dk
    29463133
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    260116
  • Quick-nr.
    471135
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Socialsygeplejerske til fast stilling på Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 36, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
21-12-2024

Ansøgningsfrist
16-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Teamkoordinator til det udekørende spiseteam på B102, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
05-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren sygeplejerske til Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg hospital!

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
15-11-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Så er muligheden der - Hjerte- og lungetransplantationsafsnittet på Rigshospitalet, søger sygeplejersker

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
04-11-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nyt år – nyt job? Vi mangler en sygeplejerske på holdet til vores ortopædkirurgiske patientforløb

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
11-12-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025