Region Sjælland
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Delestililing som Klinisk Jordemodersupervisor og basisjordemoder i Holbæk
Jordemoder til Holbæk Sygehus i stilling delt mellem klinisk jordemodersupervisor funktion og funktion som basisjordemoder
På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi to jordemødre, der ønsker at være i en delt stilling som både klinisk jordemodersupervisor (KJS) og basisjordemoder. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer/uge til besættelse 1. marts 2025. Der er mulighed for normreduktion året rundt i henhold til vores lokalaftale, hvor arbejdstiden så vil være 33 timer/uge og afspadsering fast indlagt i dit skema.
Om os:
På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester scanning og til 1 uge post partum i samarbejde med social- og sundhedsassistenter og læger.
Vores gode fysiske rammer er med til at understøtte både nærhed og sammenhæng i forløbene. Vi har et samlet føde-, svangre- og barselsafsnit med barselsambulatorie, og der er derfor god mulighed for at arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.
Vi vægter at være en afdeling, hvor man kan følge op på sine forløb, er på fornavn med alle sine kollegaer og kan drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Derfor afholder vi systematisk tværfaglig teamtræning, workshops og årlig temadag for hele afdelingen.
Vi har en stabil gruppe på 6 KJS'er, der har været i funktionen siden opstarten i 2017. En af disse kollegaer går nu på pension, og derfor er der en sjælden ledig stilling. Vi har valgt at opslå stillingen som 2 delestillinger, for at give plads til jordemødre, der ikke er færdige med at stå selvstændigt på en fødestue, men samtidigt brænder for at få lov til at arbejde med de mange forskelligartede opgaver som en klinisk jordemodersupervisor har.
Vi søger nu to jordemødre med følgende kompetencer;
-
Er fagligt velfunderet og har klinisk erfaring fra specialafdeling
-
Har faglige og pædagogiske evner til at være faglig sparringspartner for både jordemødre og vores uddannelseslæger
-
Formår at holde overblik på tværs af afsnit og funktioner, samt prioritere og uddelegere opgaver
-
Ønsker at varetage såvel funktionen som KJS og som basisjordemoder
-
Evner at navigere med professionalisme i såvel travle som rolige vagter
Arbejdstilrettelæggelsen
Vores afdeling har kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt. Du kan forvente som KJS at blive planlagt med mødetid enten 12 timer i dagtid eller 12 timer over natten. I stilingen som basisjordemoder er der en lang række af mulige mødetider primært i enten 8- eller 12-timers-vagter og evt. døgnvagt hjemmefra, hvis du bor i rimelig afstand til Holbæk.
Der er mulighed for at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend.
De faste arbejdsopgaver i KJS-funktionen er en kombination af koordination og faglig sparring, ved behov deltager KJS også i det ambulante kliniske arbejde. Herudover vil der være mulighed for at få ansvar for særlige interesseområder. I funktionen planlægges der med relevant kompetenceudvikling, regelmæssige møder med supervision og indflydelse på vagtskema og ferieplanlægning. Ledelsesmæssigt refererer de kliniske jordemodersupervisorer til vicechefjordemoderen på fødeafsnittet.
De faste arbejdsopgaver i basisjordemoder-funktionen kan planlægges primært på føde- eller barselsafsnittet efter dine præferencer. Der er også mulighed for at have jordemoderkonsultation, evt. for sårbare gravide.
Har du ikke for nyligt arbejdet her hos os, kan du forvente, at de første måneders ansættelse vil indeholde en grundig introduktion til hele afdelingen, så du efter 2-3 måneder er klar til at varetage funktionen som KJS.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgningsfrist: mandag d. 20. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 4.
Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder for gravidmodtagelse og fødeafsnit Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder for barselsafsnit, konsultationsområde og svangreambulatorium Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Camilla Møller
cakrn@regionsjaelland.dk
40249180 - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Jordemoder, Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
039159 - Quick-nr.
471136 - Indrykningsdato
20-12-2024 -
Ansøgningsfrist
20-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Camilla Møller
cakrn@regionsjaelland.dk
40249180 - Stillingstyper
Jordemoder & Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
039159 - Quick-nr.
471136 - Indrykningsdato
20-12-2024 -
Ansøgningsfrist
20-01-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Jordemoder til Føde-/ barselafsnittet, SUH Nykøbing Falster
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
JordemoderOpslået
04-10-2024Ansøgningsfrist
27-12-2024 -
Jordemoder eller Sygeplejerske til barselsafsnittet på SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
JordemoderOpslået
12-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Visiterende jordemoder
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
JordemoderOpslået
12-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Jordemødre søges til føde- og/eller barselsafsnittet på Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
JordemoderOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
18-01-2025