Region Hovedstaden
Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup
Uddannelseskonsulent til Enhed for Klinisk Træning - barselsvikariat
Nu er der en unik mulighed for at prøve noget nyt! Brænder du for simulationsbaseret klinisk undervisning af studerende i sundhedsuddannelser, og kan du lide at koordinere og få det hele til at gå op i en højere enhed?
I Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling, søger vi en uddannelseskonsulent til et barselsvikariat, som skal indgå i det lille faste team, der står for den daglige drift og den videre udvikling af aktiviteterne i Enhed for Klinisk Træning.
Om Enhed for Klinisk Træning
Enhed for Klinisk Træning (EKT) er en simulationsenhed indrettet i et tidligere sengeafsnit på Amager Hospital. Her træner årligt mere end 3500 sygeplejestuderende deres kliniske færdigheder og kompetencer, som integreret del af deres kliniske undervisning på regionens hospitaler og kommuner. Enheden udvikler, afprøver og gennemfører uddannelsesaktiviteter for sygeplejestuderende på forskellige semestre samt for kliniske vejledere og kliniske undervisere.
Undervisningen af sygeplejestuderende på EKT varetages overvejende af vejledere og undervisere fra klinisk praksis, der har stor erfaring i vejledning af studerende. EKT har desuden tilknyttet et fast korps af figuranter, der er pensionerede sundhedsprofessionelle, som agerer borgere og patienter i simulationerne.
Om jobbet
Sammen med dine kolleger på EKT står du for den daglige drift og koordinering af enhedens aktiviteter, undervisere, figuranter og faciliteter.
Du skal planlægge, gennemføre, evaluere undervisningsforløb for studerende og vejledere og være med til at sikre, at undervisning og træning er aktuel, autentisk og af høj faglig og pædagogisk kvalitet, så de færdigheder og kompetencer de studerende opnår matcher sundhedsvæsenets behov. Det er en vigtig del af jobbet at bidrage til at udvikle og kvalitetssikre det faglige indhold og det pædagogiske/didaktiske grundlag.
Aktiviteterne i enheden varierer og opgaverne veksler mellem undervisning og administrative og planlægnings- og udviklingsopgaver samt praktiske opgaver bl.a. i forhold til at sikre vedligehold og opdatering af vores udstyr.
Om dig
Vi forventer, at du har relevant sundhedsfaglig baggrund med relevant efter- og videreuddannelse. Du brænder for simulationsbaseret klinisk undervisning af studerende, og du er motiveret af at bidrage til høj kvalitet i uddannelse. Du kan lide at undervise og omgås unge studerende, erfarne undervisere og ældre figuranter og trives også med at løse praktiske opgaver.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har aktuel klinisk erfaring samt undervisningserfaring som fx klinisk underviser eller klinisk vejleder
- Er samarbejdsorienteret, fleksibel og har lyst til indgå positivt i mangeartede samarbejdsrelationer
- Har flair for teknik og vedligehold af udstyr samt at få ting sat i system
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og med stort overblik
- Har stærke formidlings- og kommunikationskompetencer både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
Du bliver en del af et lille fast EKT-team med en erfaren faglig leder i spidsen. Du får en unik mulighed for med afsæt i Region Hovedstadens nye Uddannelsesstrategi at være med til at udvikle nye undervisningsformer og nye veje til at styrke sammenhænge mellem teori og praksis i uddannelse af fremtidens sundhedsprofessionelle. Du får også et gode muligheder for at udforske og udvikle dine kompetencer i et udviklingsorienteret team og fleksibelt arbejdsmiljø.
Samtidig bliver du en del af en uddannelsessektion i Center for HR og Uddannelse, med høj faglighed og et super godt kollegaskab, hvor alle arbejder med et fælles mål om at bidrage til, at Region Hovedstaden er det bedste uddannelsessted for alle elever og studerende
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder på EKT Anne Frandsen på tlf. 20 33 17 69 eller sektionschef Dorte Helving Rasmussen på tlf. 21 31 31 64.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer/ugl i gennemsnit med flextidsordning.
Stillingen ønskes besat 1. februar 2025 eller snarest derefter. Vikariatet er på et år.
Arbejdssted er Enhed for Klinisk Træning, beliggende på Amager Hospital, Italiensvej 1, 2300 København, men der må forventes aktiviteter på regionens forskellige hospitaler.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser senest den 30. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 15. januar 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Center for HR og Uddannelse
Sektion for Grunduddannelse er en del af Enhed for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse. Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse, kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling samt rådgivning og service inden for løn, personalejura, forhandling, personalepolitik og arbejdsmiljø.
I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, at det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre -
Kontaktperson
Dorte Helving Rasmussen
dorte.helving.rasmussen@regionh.dk - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
259724 - Quick-nr.
471155 - Indrykningsdato
20-12-2024 -
Ansøgningsfrist
30-12-2024
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Dorte Helving Rasmussen
dorte.helving.rasmussen@regionh.dk - Stillingstyper
Underviser - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
259724 - Quick-nr.
471155 - Indrykningsdato
20-12-2024 -
Ansøgningsfrist
30-12-2024