Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær til Distriktspsykiatrien for Ældre i Slagelse

Leder du efter nyt job med gode kollegaer og et godt trygt arbejdsmiljø?

Vi mangler en SAK/lægesekretær til ambulant funktion 37 timer pr. uge med start den 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Om Distriktspsykiatri for Ældre

Vi er et tværprofessionelt gerontopsykiatrisk team som modtager henviste patienter fra Slagelse, Sorø, Ringsted, Kalundborg, Holbæk og Odsherred kommune. Vores patientgruppe er over 70 år, henvises med nyopstået psykiatriske sygdomme, til ambulant diagnosticering, behandling og opfølgning. Herudover modtager vi patienter med demens- og adfærdsforstyrrelser.

Du vil blive en del af et fantastisk team, der både tilbyder ambulant behandling på psykiatrisygehuset og som primært er udekørende til patienterne i deres eget hjem eller nærmiljø.

Stillingen er vagtfri, ligesom vi også har lukket på alle helligdage.

Du vil have base i vores ambulatorium i Slagelse. Og samtidig være en del af psykiatriens skønne sekretær gruppe. Teamet består af en psykiater, psykolog og sygeplejersker. Sekretariatet har et tæt samarbejde med hele behandlergruppen. Så kan du se dig selv i et fællesskab med mange tværfaglige kollegaer, da skal du ikke tøve med at sende din ansøgning afsted til os.

Dine primære arbejdsopgaver

Som sekretær i vores team for du en vigtig og central rolle i forhold til kvalitetssikring af patientforløb, patientkontakt, korrekt registrering, varebestilling, administrative opgaver samt opgaver i Sundhedsplatformen, som er af stor betydning for patienternes videre forløb.

Derudover har vores sekretær en stor kontaktflade med både patienter, pårørende samt vores samarbejdspartnere. Her er en af opgaverne bl.a. at koordinere første besøg, receptfornyelse og andre generelle forespørgsler.

Der er mange registreringsopgaver, og vi sætter stor pris på, at denne funktion varetages med stor faglighed og omhyggelighed. En del af det daglige arbejde består bl.a. i arbejdsliste-gennemgang, gennemgang af kodefordeler og dermed sikring af korrekt registrering samt registrering af RKKP og nedbringelse af evt. fejllister.

Vores team har mange eksterne som interne kontakter, og vi værdsætter et godt og effektivt samarbejde med vores kollegaer i og udenfor afdelingen. Som teamets sekretær forventes det at du kan jonglere i en hverdag af foranderlighed hvor der kan være stor variation af opgaver.

Vi er et forbedringssygehus med høje ambitioner, så du skal også kunne se dig selv i en spændende stilling hvor generering af kvalitetsdata i samarbejde med staben og teamets ledelse bliver en af dine ansvarsområder.

Dine kvalifikationer og egenskaber

  • Har lyst til og interesse for psykiatrien og den ældre generation
  • Har et godt kendskab til Sundhedsplatformen samt gode IT-kompetencer
  • Servicemindet og imødekommende overfor patienter og samarbejdspartnere
  • Har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
  • Kan prioritere og planlægge dine arbejdsopgaver selvstændigt
  • Deltager positivt i løsningen af samtlige lægesekretæropgaver
  • Fleksibel og kollegial

Vi tilbyder et spændende og selvstændigt arbejdsområde med

  • God introduktion til jobbet
  • En hverdag der er fyldt med blandede og udfordrende opgaver
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Dygtige og kompetente kollegaer
  • Et team med et godt og trygt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling og kollegial sparring
  • Plads til forskelligheder
  • Formaliseret sekretærnetværk med hjælpsomme kollegaer i de øvrige ambulante enheder og møder ca. hver 2. måned

Yderligere oplysninger

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send gerne en ansøgning eller ring til oversygeplejerske Julie Camilla Hansen for en uforpligtende snak. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist 13.01.25 og vi afholder samtaler d.15.01.25

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og offentlig straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Julie Hansen
    jchan@regionsjaelland.dk
    93 56 81 26
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    039298
  • Quick-nr.
    471183
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Julie Hansen
    jchan@regionsjaelland.dk
    93 56 81 26
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2025
  • Regionens jobnr.
    039298
  • Quick-nr.
    471183
  • Indrykningsdato
    20-12-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær til Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH, Næstved

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
Lægesekretær

Opslået
04-12-2024

Ansøgningsfrist
04-01-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær søges til et helt nyt bosteds team i Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Lægesekretær

Opslået
28-11-2024

Ansøgningsfrist
01-01-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Øjenafdelingen, Næstved Sygehus, søger uddannet og erfaren lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator pr. 1. marts 2025

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Lægesekretær

Opslået
13-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær til akut intensiv psykiatrisk afsnit, Ø1 stuen

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
12-11-2024

Ansøgningsfrist
31-12-2024

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær til Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH, Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
03-12-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025