Region Syddanmark
Nordbanen 5, 7100 Vejle
Social-og sundhedsassistent søges til fast stilling i Dobbeltdiagnose Afsnit 05, Psykiatrisk Afdeling Vejle
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt i dag- og nattevagt og ønskes besat snarest muligt.
Vil du være med til, at styrke de individualiserede patientforløb og har du lyst til at medvirke til en faglig udvikling i et velfunderet og godt arbejdsmiljø med fokus på mennesket med dobbeltdiagnose, så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.
Vores nye kollega i afsnit 05 skal bidrage til, at inddrage patienter og pårørende i alle aspekter af udredning og behandling. Det er et afsnit der primært modtager patienter med dobbeltdiagnostiske problematikker og et afsnit, hvor der vil blive arbejdet intensivt med medicin- nedtrapning/udtrapning.
Det du siger og gør, gør en forskel!
Vi arbejder med inddragelse af patienten og dennes pårørende i egen behandling og dette vægtes højt som en del af fokus på reduktionen af tvang. Vi arbejder målrettet med bæltefri tilgang, Safeward og fokus på varig nedbringelse af tvang i psykiatrien.
Vi har stort fokus på arbejdsmiljøet ved nærledelse, sammenhold og samhørighed. Afsnittet vægter høj faglighed, kompetent pleje og behandling.
Vi bygger på 4 grundlæggende arbejdsmiljøværdier/leveregler i en god sikkerhedskultur, hvor alle bidrager og tager ansvar for arbejdsmiljøet.
1. Jeg vil ikke have at nogen kommer til skade
2. Jeg er ”direktør” for mine nærmeste 3 meter
3. Hvad jeg går forbi accepterer jeg
4. Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab
Jobbeskrivelse:
Som Social og Sundhedsassistent i afsnit 05 indgår du i et tværfagligt team, hvor de daglige opgaver kan variere fra støttende samtaler, patientinddragelse, medicinuddeling, involvering i udarbejdelse af plejeplaner og behandlingsplaner, nøje tilrettelagte miljøterapeutiske pædagogiske aktiviteter, kontakt til samarbejdspartnere og helhedsorienteret sygepleje med fokus på den psykiatriske men også somatiske behandling.
Du skal forvente et til tider højt arbejdstempo med akutte situationer samt høje følelsesmæssige krav, hvor det er vigtigt, at du sammen med dine kolleger bevarer overblikket. Vi arbejder forebyggende med, at de følelsesmæssige krav ikke overstiger ressourcerne.
Vi tilbyder:
• En personalegruppe som er åben, hvor vi dagligt har fokus på vores gode arbejdsmiljø og trivsel
• Høj prioritering af samarbejde, samt det at indgå i et team
• Et meningsfuldt og varierende arbejde, hvor faglighed prioriteres højt – i en dynamisk personalegruppe
• En helhedsorienteret pleje med fokus på psykiatrisk, social, pædagogisk og somatisk behandling
• Løbende undervisning i blandt andet belastningspsykologi, konflikthåndtering, deeskalering, kompetencegivende kurser, supervision samt faglig sparring
• Mentorordning
• Vagt hver 3. weekend, med mulighed for hver 4. weekend og 12 timers vagt
• 1 års kompetenceudviklingsprogram hvis du ikke har psykiatrierfaring
Vi forventer, at du:
• Er fleksibel, ansvarsbevidst og vil være med til at sikre det gode arbejdsmiljø
• Er beslutningsdygtig
• Er respektfuld, god til at skabe tillid og har en troværdig adfærd
• Er motiveret for udvikling af den psykiatriske pleje, med fokus på den psykiatriske referenceramme https://psykiatrienisyddanmark.dk/referenceramme
• Har gode samarbejdsevner, og kan indgå i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde
• Kan og vil inddrage patienten og pårørende i alle aspekter af udredning og behandling
• Er oplæringsvejleder til social- og sundhedsassistent elever, eller har interesse for at blive vejleder.
Dobbeltdiagnose Afsnit 05 er del af Psykiatrisk Afdeling Vejles døgnbehandling, hvor patienter med alle psykiatriske diagnoser behandles.
Psykiatrisk Afdeling Vejle rummer blandt andet arealer for fysisk aktivitet, sansestimulering og integration af natur.
I afdelingen findes følgende afsnit:
• Afsnit 09, Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM)
• Afsnit 06/07, Psykoseafsnit med 30 sengepladser
• Afsnit 05, Dobbeltdiagnose Afsnit med 15 sengepladser
• Afsnit 04, Ældreafsnit med 16 sengepladser
• Afsnit 02, Affektivt Afsnit med 15 sengepladser
• Afsnit 03, Affektiv Afsnit med 15 sengepladser.
• Lokalpsykiatrien, Vejle
• Lokalpsykiatrien, Kolding
• Lokalpsykiatrien, Fredericia
Vi glæder os til at høre fra dig.
For yderligere information om stillingen, kontakt oversygeplejerske Tone Bertelsen tlf.nr 24 66 90 20.
Ansøgningsfrist er den 12. januar 2025
Samtaler forventes afholdt den 15. januar 2024
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle -
Kontaktperson
Tanja Terp
tanja.terp@rsyd.dk - Adresse
Nordbanen 5, 7100 Vejle - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
231124 - Quick-nr.
471198 - Indrykningsdato
23-12-2024 -
Ansøgningsfrist
12-01-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle - Adresse
Nordbanen 5, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Tanja Terp
tanja.terp@rsyd.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
231124 - Quick-nr.
471198 - Indrykningsdato
23-12-2024 -
Ansøgningsfrist
12-01-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Socialpsykiatri – Vil du være en del af teamet?
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud | Syrenparken 18, 7080 Børkop
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-12-2024Ansøgningsfrist
21-01-2025 -
Fast sygeplejerske eller SSA til Afsnit A, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Social- og sundhedsassistenter med interesse for unge og voksne med autisme søges til nyt botilbud I Fredericia
Uden for sygehuse - Region Syddanmark | Nymarksvej 131, 7000 Fredericia
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
16-01-2025 -
I Psykiatrien i Region Syddanmark, Lokalpsykiatri Esbjerg, almen funktion, er en sundhedsfaglig stilling som social- og sundhedsassistent/sygeplejerske/ergoterapeut, 37 t/ugl., ledig til besættelse fra 1.2.2025
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Østergade 12, 6700 Esbjerg
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-12-2024Ansøgningsfrist
10-01-2025 -
Geriatrisk Sengeafsnit i Odense søger ny social- og sundhedsassistent pr. 01.02.25 eller efter aftale
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 112, 8. sal, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-12-2024Ansøgningsfrist
10-01-2025